Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


The Secret

The law of attraction


Denne artikel er mest baseret på bogen og filmen The Secret af Rhonda Byrne.

Men artiklen indeholder også meninger og betragtninger fra nogle af de 29 medforfattere til filmen/bogen - og andre, der arbejder med ”The law of attraction”, som ikke er med i The Secret. Kilder og links sidst i artiklen.

”Hvad enten du tror du kan eller tror du ikke kan, har du sandsynligvis ret.”
–– Henry Ford


The Law of Attraction er The Secret til opnåelse af glæde og succes

The Secret – vejen til medgang og succes

Nederlag kan bidrage til succes

Visioner er en vigtig del af The Secret

Vær taknemlig – en vigtig del af The Secret

Tænk positivt – en del af The Secret

Synspunkter på The Secret

Filmen The Secret

Bogen The Secret

The Secret som lydbog

Referencer og links

Køb The Secret med online rabat


 

 

 


Rhonda Byrne


Ifølge tv-producer Rhonda Byrne, som har produceret filmen The Secret, kan vi få de ting til at ske, som vi virkelig tror på.

Filmen og bogen omhandler det, der af mange betegnes som ”the law of attraction”, som vel kort fortalt kan forklares ved, at vi opnår/modtager det, vi fokuserer på.

Den grundlæggende ide er, at hvis du tænker gode og positive tanker vil du trække gode og positive ting ind i dit liv. Og, hvis du fokuserer på det, du er utilfreds med, får du sandsynligvis mere af det, du er utilfreds med.

Påstanden er med andre ord, at blot du fokuserer du på det, du er tilfreds med — og holder opmærksomheden på det positive i livet, som du er glad og taknemmelige for — vil du også få mere af netop det, du er glad og taknemmelig for.

Vi har hørt noget lignende mange gange før i form af udtryk som ”positiv tænkning” – at vi kan få et bedre liv, og flere positive ting vil komme ind i vores liv, når vi tænker positivt.

The Secret går et skridt videre og forklarer det på en ny måde — bl.a. ved at lade 29 forfattere/eksperter præsentere ”the secret” fra hver deres vinkel og med hver deres erfaringer med denne universelle lov - ”the law of attraction”.

De giver hver især deres forslag til, hvordan du kan anvende The Secret i dit liv, og komme godt i gang med at skabe det liv, du ønsker.

Mange har med succes brugt filmen og bogen "the secret" som inspiration til at leve det liv, de ønsker. Som inspiration til at forfølge deres drømme.

Det er dog værd at bemærke, at filmen ikke er en gennemgang af "videnskabelige kendsgerninger", som mange tror, og som filmen mere end antyder.

En stor del af filmen er — som det fx også er tilfældet med den populære film What the bleep — baseret på fortolkninger af fænomener indenfor kvantefysik.

Selv om jeg ikke personlig er vild med den over-amerikanske stil i filmen og den meget snak om penge, har filmen nogle interessante budskaber som kan give stof til eftertanke.

Jeg er helt på linje med en af deltagerne i filmen — Dr. Fred Alan Wulf — som blandt andet udtaler ....

"... Loven om tiltrækning synes at antyde, at blot at tænke sådanne tanker vil tiltrække genstande for disse tanker til dig. Jeg tror ikke, at universet fungerer på denne måde. Når du tænker tanker, har du tendens til at handle i overensstemmelse med dem, og disse handlinger vil tiltrække dig til disse objekter og ændre din adfærd i overensstemmelse hermed..."

Og han giver et eksempel ...

"En af dem, der præsenterede "the Secret" filmen ... blev spurgt: "Hvis du tror på Loven om tiltrækning hvorfor havde du så for nylig et hjerteanfald?" Hans svar? "Jeg ønskede at have dette hjerteanfald så jeg kunne tage den mere med ro". Hvis du mener dette, vil du altid finde en rationalisering uanset hvilke tilfældige begivenheder, der sker i dit liv. Det er bestemt ikke videnskab, men er mennesker, som forsøger at beskæftige sig med vores ubestemte univers med et bakspejl. Hvis der sker noget godt, vil du sige til dig selv "Jeg brugte LOA (law of attraction) til at tiltrække det gode." Hvis der sker noget slemt, vil du sige: "Jeg brugte LOA til at tiltrække noget slemt." Begge er enkle og meget menneskelig rationaliseringer og er i virkeligheden ikke baseret på nogen videnskabelig kendsgerning eller eksperimenter og slet ikke på kvantefysik."

Læs mere om hans svar på forskellige spørgsmål — blandt andet vedr. filmen — på hans hjemmeside her

Du kan købe filmen "The Secret" med danske undertekster her.

"Den eneste der kan sige til dig, du ikke kan, er dig selv. Og du behøver ikke høre efter."
 –– Nike-reklame


The Law of Attraction er The Secret til opnåelse af glæde og succes

"Hvad denne kraft er, ved jeg ikke; det eneste jeg ved er,
at den eksisterer og kun bliver tilgængelig, når et menneske er i en sindstilstand,
 i hvilken han ved præcist, hvad han vil, og fuldt ud har besluttet,
at han ikke opgiver, før han finder (opnår) det."
–– Alexander Graham Bell

The Law of Attraction går ud på, at du tiltrækker de mennesker og situationer, som harmoniserer med dine dominerende tanker.

Det du tænker og føler (det meste af tiden og stærkest) skaber dit liv. Det er også dine tanker og holdninger tidligere i dit liv som – mere end noget andet – har skabt den situation du befinder dig i nu – god eller dårlig.

Ved at tænke på den rette måde – bl.a. ved at tænke positivt og have visioner – vil du trække de ting ind i dit liv, som du behøver for at opfylde dine drømme og nå dine mål.

Hvis du ændrer dine tanker, ændrer du også dit liv. Ved at ændre på din måde at tænke, føle og handle på, bliver du i stand til at forme det liv og den fremtid, du ønsker.

Det overordnede budskab i filmen – som jeg ser det – er, at dit liv og din personlighed er et produkt af dine tanker og det, du fokuserer på.

Mennesker der bruger meget tid på at tale om og tænke på de ting, de ikke ønsker – og de ting de er bange for eller bekymrer sig om – vil også lettere tiltrække negative eller triste situationer og mennesker ind i deres liv.

Dine positive tanker, følelser og visioner fører til, at du handler på en anden måde og bliver bedre til at se de positive muligheder, når de opstår, og se de muligheder, som allerede er der.

"Universet er fuld af magiske ting,
der tålmodigt venter på at vores forstand bliver skarpere."
–– Eden Philpotts


The Secret – vejen til medgang og succes

"Husk at lykke er en rejsemåde – ikke et rejsemål".
 –– Roy M. Goodman

The Secret argumenterer for, at the law of attraction er hemmeligheden bag succes og lykke.

The Secret lægger op til, at anvendelsen af denne "law of attraction" vil føre til næsten ubegrænset glæde, overflod og lykke.

I The Secret giver eksperter indenfor forskellige fagområder hver deres beskrivelse af hemmeligheden – ”the law of attraction” - men The Secret beskriver også beretninger fra det virkelige liv med vidnesbyrd fra almindelige mennesker der har oplevet omfattende forbedringer i deres liv, ved at anvende the law of attraction.

”Jeg plejede at sige – jeg håber sandelig tingene vil ændre sig –
så lærte jeg, at den eneste måde tingene vil ændre sig for mig er,
når jeg ændrer mig.”
–– Jim Rohn


Nederlag kan bidrage til succes

”Hvad er nederlag?
Det er kun uddannelse; ikke andet end det første trin til noget bedre”.
–– Wendell Phillips

Enhver succesrig person har oplevet mange fejlslagne forsøg, forhindringer og nederlag i sit liv.

Du kan ikke forvente, at alt pludselig er lyserødt hele tiden – at du får succes med alt i livet, blot fordi du begynder at bruge The Secret i dit liv – men filmen kan måske være en inspiration til at foretage positive ændringer i dit liv.

Succes er ikke et resultat af mangel på fejltagelser, som mange tror. Nok nærmere tværtimod.

Succes har i stor udstrækning at gøre med at reagere positivt og konstruktivt på de nederlag og fejltagelser der også er en del af livet. Det gælder altså også om at bruge erfaringer og erkendelser fra fiaskoer og ubehagelige hændelser til at opnå succes, glæde og et meningsfyldt liv.

"Skal jeg give dig formularen for succes?
Den er i virkeligheden ret enkel.
Du skal doble mængden af fejltagelser.
Du tænker på fejltagelse som en fjende til succes.
Men det er den slet ikke.
Du kan blive modløs af fiasko - eller du kan lære fra den.
Så gå i gang med at lave fejl. Lav alle dem du kan.
For husk, at det er der, du finder succes."
–– Thomas J. Watson


Visioner er en vigtig del af The Secret

"Hvis du udelukkende begrænser dine valg til, hvad der virker muligt og rimeligt,
fjerner du dig selv fra det, du virkelig ønsker,
og alt, hvad der er tilbage, er et kompromis."
–– Robert Fritz

Du må først skabe den virkelighed du ønsker i dit sind og dine tanker, før du kan opleve den i den virkelige verden. Vi skaber vores egen realitet.

Når du ved præcist, hvad du ønsker, øger du dine chancer for succes.

Skab en drømmevision for dit liv.

Se det gode, du ønsker i dit liv, foran dig. Se for dig, at du allerede har det.

Læs mere om visioner og målsætning i bogen Kunsten at ændre vaner

"Alle veje, som ikke udgår fra dit hjerte, ender blindt."
–– Ole Wivel


Vær taknemlig – en vigtig del af The Secret

"Vil du gerne være lykkelig?
Start med at være taknemmelig for, hvem du er, og hvad du har."
–– Peter Plys og hans Tao, Benjamin Hoff

Vær taknemmelig for det du har.

Vær taknemmelig for alt det gode i livet.

Lær at se og anerkende det positive i selv små ting.

Se og forstærk det gode og de positive aspekter i ellers negative eller ubehagelige situationer.

Vær så vidt muligt glad og lykkelig i nuet.

Den bedste måde at leve et godt liv på – ifølge The Secret – er at være taknemmelig for det, du har, og de erfaringer du får, og tilgive de mennesker som du føler har skadet dig i din fortid.

Den positive energi, din taknemlighed og tilgivelse skaber, vil være med til at skabe gode ting i dit liv.

"Livet er, hvad vi gør det til, sådan har det altid været og vil fortsætte med at være".
–– Grandma Moses


Tænk positivt – en del af The Secret

"Nogle mennesker bebrejder Gud at have sat torne på roserne,
mens andre priser ham for at have sat roser mellem tornene."
–– Anonym

Dukker der negative tanker op i dit sind, så lad dem blot være eller giv slip på dem, og tænk i stedet på noget positivt i overensstemmelse med dine drømme og mål.

Ved at tænke positivt og på linje med dine mål og visioner, vil du ifølge the law of Attraction tiltrække de mennesker, hændelser og redskaber, som du har brug for til at opfylde dine drømme og visioner.

På flere måder handler The Secret om at give slip på fortiden, og lige her og nu begynde at skabe det liv, du ønsker.

Ideen med at tænke positivt er ikke ny. Det nye er, hvor let du kan lære at bruge dine tanker og følelser til at nå og få det, du ønsker – i hvert fald ifølge The Secret.

"Hvis du er lykkelig, er det sandsynligvis din egen skyld,
for der er masser af ting i verden at være ulykkelig over."
–– Storm P.


Synspunkter på The Secret

“Vi ser ikke tingene, som de er, men som vi er.”
–– H.M Tomilnson

Der er mange meninger om The Secret og dens budskab.

En del mennesker, der har læst eller set The Secret, betragter oplysningerne som den store hemmelighed til at opnå alt – ubegrænset lykke, sundhed, rigdom, kærlighed, vitalitet – og alt andet, du kan ønske og drømme om.

Jeg mener ikke – som nogle af deltagerne i filmen giver indtryk af – at ubegrænset lykke, sundhed og velstand næsten opstår helt af sig selv, blot du tænker rigtigt. Så enkelt er det trods alt sjældent!

The Secret omhandler også, hvordan du kan lære at bruge dit sind og dine tanker til at forbedre din sundhed. Man kan dog ikke helbrede sig selv for alle alvorlige sygdomme ved kun at bruge ”the law of attraction”, som man et enkelt sted i filmen kan få indtryk af, selv om The Secret givetvis kan hjælpe mange godt på vej til at få et bedre helbred!

Mange har opnået hurtige og mirakuløse forbedringer i deres liv ved at anvende the law of attraction, og de er naturligvis meget begejstrede for filmen/bogen.

Andre er mere skeptiske. De mener, at filmen overdriver, hvor let det er at få succes.

De mennesker der opfatter The Secret eller ”The law of attraction” på den måde, at universet blot leverer alt du ønsker på et sølvfad, uden du behøver andet en at afgive din bestilling, bliver nok skuffede.

Det er i bedste fald kun en del af historien, og en ret optimistisk fortolkning!

Men det er rigtigt, at mennesker, der tænker og taler om positive ting, generelt har lettere ved at trække flere positive ting og oplevelser ind i deres liv.

Vi kan sige, at du i høj grad er et produkt af de tanker, du har det meste af tiden.

Det, du tænker og føler med overbevisning – og på en måde, så du også handler efter det, vil have gode muligheder for at manifestere sig.

Køb The Secret på helseonline >>


Filmen og bogen The Secret

"Uden at vide hvor nær sandheden er, søger vi den langt væk."
–– Hakuin

Filmens spilletid 91 minutter.

Bogen The Secret ligger meget tæt på filmen, men mange foretrækker også at have bogen – bl.a. for at bruge den som opslagsbog, efter de har set filmen. Bogen kan også købes p dansk hos din boghandler. Jeg foretrækker den originale engelske udgave.

"Den måde, du ser dig selv på, er den måde du vil ende op med at blive."
–– Kenneth Cole

"Det største eventyr, du nogensinde kan deltage i, er at leve det liv, du drømmer om."
–– Oprah Winfrey


Du kan Købe The Secret på helseonline.dk med online rabat  >>


Referencer og links

Blandt de forfattere, der bidrager til The Secret er:

John Assaraf. John Assaraf er en international bestseller forfatter, foredragsholder og forretningsrådgiver.
Læs mere på www.onecoach.com

Dr. Michael Beckwith. Michael Beckwith er bl.a. medstifter af the Associatin for Global New Thought, hvis årlige konference samler videnskabsfolk, økonomer, kunstnere og spirituelle ledere.
Læs mere på www.agapelive.dom

Lee Brower. Lee Brower er medforfatter til Wealth Enhancement and Preservation og forfatter til The Brower Quandrant.
Læs mere på hans hjemmesider: www.empoweredwealth.com og www.quadrantliving.com

Jack Canfield. Jack Canfield er forfatter til The Succes Principles, er medforfatter til bestselleren Chicken Soup for the Soul serien, som indtil videre har solgt mere end 100 millioner eksemplarer. Læs mere på www.jackcanfield.com

Dr. John F Demartini. John Demantini er forfatter, holder foredrag og skriver om helbredelse og filosofi.

Marie Diamond. En kendt Feng Shui master.
Læs mere på www.mariediam.com

Mike Dooley. I 1989 var Mike Dooley medstifter af Totally Unique Thoughts (TUT). Han er forfatter til flere bøger, bl.a. tre bind af Notes from the Universe og Infine Possibilities: The Art of Living Your Dreams.
Læs mere på www.tut.com

Bob Doyle. Bob Doyle har udviklet et velstands-program baseret på the law of attraction.
Læs mere på www.wealthbeyondreason.com

Hale Dwoskin. Hale Dwoskin er medforfatter til bestselleren The Sedona Method. Hale bruger en enkel og effektiv metode til at hjælpe mennesker med at blive fri for begrænsende tanker og holdninger, og derved hjælpe dem til at opnå, hvad de end ønsker i livet.

Sedona metoden er en simpel men unik metode, som alle let kan lære, til at give slip på begrænsende og smertefulde overbevisninger, følelser og holdninger.
Læs mere på www.sedona.com

Morris Goodman. Også kaldet ”mirakelmanden”. Morris Goodman skabte overskrifter i 1981, da han blev rask efter en ulykke efter styrt med hans flyvemaskine. Han blev fortalt at han aldrig igen ville være i stand til at tale, snakke eller på anden måde fungere normalt. I dag rejser han verden rundt for at fortælle om sin mirakuløse helbredelse.
www.themiracleman.org

Dr. John Gray. John Gray er bestsellerforfatter til Men Are form Mars. Women Are from Venus, en bestseller, der har solgt mere end 30 millioner eksemplarer. Han er forfatter til 14 andre bestsellere.
Læs mere på www.marsvenus.com

Dr. John Hagelin. Dr. John Hagelin er en verdenskendt og respekteret kvantefysiker. Hans bog, ”Manual for a Perfect Government”, forklarer hvordan man løser større sociale og miljømæssige problemer, og skaber en fredelig verden med en politik der harmonerer med naturlovene. John Hagelin bliver af mange betragtet som en af de største og mest betydningsfulde kvantefysikere.
Læs mere på www.hagelin.org

Hill Harris. Bill Harris har udviklet sin egen metode til dyb meditation. Læs mere på www.centerpointe.com

Dr. Ben Johnson. Ben Johnson blev oprindelig uddannet indenfor traditionel medicin, men blev interesseret i energi-healing efter han overvandt en livstruende sygdom med alternative metoder. Han arbejder hovedsagelig med ”The Healing Codes” – en form for helbredelsesmetode, der blev opdaget af Dr. Alex Lloyd.
Læs mere på www.healingcodes.com

Loral Langemeier er stifter af Live Out Loud. Hun mener at ens tankegang/mentalitet er nøglen til velstand og hun har hjulpet mange mennesker med at blive millionærer.
Læs mere på www.liveoutloud.com

Lisa Nichols. Lisa er medforfatter til Chicken Soup for the African American Soul, fra bestseller serien.
Læs mere på www.lisa-nichols.com

Bob Proctor. Bob Proctor er forfatter til bestselleren You Were Born Rich. Han rejser verden rundt for at udbrede viden om, hvordan the law of attraction kan skabe velstand.
Læs mere på www.bobproctor.com

James Arthur Ray. James Ray underviser mennesker i hvordan de opnår succes indenfor fem områder: finansielt, i relationer med andre, intellektuelt, fysisk og spirituelt.
Læs mere på www.jamesray.com

David Schirmer. David Schirmer er en meget succesrig aktiehandler, der videregiver sin viden via workshops, seminarer og kurser.
Læs mere på www.tradingedge.com.au

Marci Shimoff. Marci er medforfatter til bestselleren Chicken Soup for the Woman’s Soul og Chicken Soup for the Mother’s Soul. Hun skriver og snakker om personlig udvikling. Hun fokuserer især på at forbedre kvinders liv.
Læs mere på www.marcishimoff.com

Dr. Joe Vitale. Joe Vitale har skrevet adskillige bøger om principperne for succes og overflod, inkl. bestsellerne Life’s Missing Instruction Manual og The Attractor Factor.
Læs mere på www.mrfire.com

Dr. Denis Waitley, Ph.D. Dennis Waitley anvendte forskellige aspekter af The Secret, da han trænede olympiske atleter og uddannede Apollo-astronauter til at nå nye, uanede højder af menneskelig formåen.
læs mere på www.waitley.com

Neale Donald Walsch. Neale Donald Walsch er forfatter til bestseller serien: Conversations with God.
Læs mere på www.nealedonaldwalsch.com

Fred Alan Wolf. Fred Alan Wolf er fysiker og foredragsholder med en doktorgrad i teoretisk fysik. Han har undervist på universiteter verden over og er kendt for sit arbejde indenfor kvantefysik og bevidsthed. Han har skrevet 12 bøger inkl. Taking the Quantum Leap, som vandt the National Book Avard.
Læs mere på www.fredalanwolf.com

Andre interessante personer omtalt i The Secret:

Genevieve Behrend (1881 – 1960). Forfatter til bl.a. Your Invisible Power og Attaining Your heart’s Desire.

Robert Collier (1885-1950). Robert Collier var en produktiv og meget succesrig amerikansk forfatter. Forfatter til bl.a. The Secret of the Ages og Riches within your reach.

Charles Haanel (1866-1949). Charles Haanel var en succesrig amerikansk forretningsmand og forfatter til adskillige bøger. Den mest kendte er The Master Key System.
Læs evt. mere her: www.masterkeysystem.com

Prentice Mulford (1934-1891). Prentice Mulford var en af stifterne af the New Thought bevægelse. Han har inspireret mange forfattere og lærere med hans arbejde, der omhandler mentale og spirituelle love, bl.a. Thoughts Are Things.

Wallage Wattles (1860-1911). Den amerikansk fødte Wallage Wattles brugte mange år på at studere forskellige religioner og filosofier, før han begyndte at skrive om anvendelsen af the ”New Thought” principper. Hans mest berømte bog er hans klassiker The Science of Getting Rich, udgivet i 1910.

Andre relevante personer og hjemmesider vedr. The Secret/the law of attraction, som ikke er med i filmen/bogen:

Brian Tracy. Brian Tracy har skrevet et hav af bøger og artikler om personling udvikling og succes. Han har bl.a. beskrevet the law of attraction og adskillige andre ”universelle love” for succes, lykke og et godt liv.
Læs mere på www.briantracy.com


"Der findes kun én succes: At leve livet på din egen måde."
–– Christopher Morley


Du kan Købe The Secret på helseonline.dk med online rabat  >>

Sidst revideret 15. juli 2013

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.