Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 04, 2010
"”Alt
for ofte undervurderer vi effekten af en berøring, et smil, et venligt
ord, et lyttende øre, en ærlig udførelse, eller den mindste handling af
omsorg — alt sammen noget, der har potentiale til at ændre et liv”.
— Leo
Buscaglia
Risiko for at få diabetes stiger med højere indtag af
total protein og animalsk protein. Det viser en ny undersøgelse
offentliggjort i denne måneds udgave af Diabetes Care.
Fordi proteinrig kost kan bidrage til forstyrrelser af
glukosemetabolismen, satte forskerne sig for nærmere at undersøge
forbindelsen mellem diabetes og kostens indhold af protein — både
animalsk protein og vegetabilsk protein.
De analyserede kosten hos 38.094 hollandske deltagere
fra ”Europa Prospective Investigation ind Cancer and Nutrition (EPIC)”
undersøgelsen, og konstaterede, at for hver 5 % af kalorier fra protein
i stedet for kulhydrater eller fedt, steg risikoen for at udvikle
diabetes med hele 30 %.
Øget animalsk proteinindtag hang sammen med øget indtag
af mættet fedt, kolesterol, og hæm-jern, og med øget BMI, taljemål og
blodtryk.
Indtagelse af vegetabilsk protein var ikke forbundet med
risiko for diabetes.
Kilde: Ivonne
Sluijs m.fl.
Dietary Intake of Total, Animal, and Vegetable Protein and Risk of Type
2 Diabetes in the European Prospective Investigation into Cancer and
Nutrition (EPIC)-NL Study
Published online before print October 13, 2009, doi: 10.2337/dc09-1321
Diabetes Care January 2010 vol. 33 no. 1 43-48
Kommentar:
Det er ikke nyt, at en kost rig på animalsk protein —
som det er tilfældet i Danmark — er forbundet med øget risiko for
diabetes.
Hvis flere kalorier fra animalske fødevarer, frem for
fra enten fedt eller kulhydrat, øger risikoen for diabetes, er det ikke
særlig smart, at der stadig er læger, diætister og kostvejledere, der
anbefaler MINDRE kulhydrat og MERE protein mod diabetes.
Det er ligeledes meget uheldigt, at flere af vore
såkaldte slankeeksperter anbefaler animalsk protein som en god hjælp til
vægttab. Det er alligevel sjældent (måske aldrig) en hjælp til vægttab
på længere sigt, og samtidig har overvægtige jo netop øget risiko for
diabetes, højt blodtryk og andre af de sygdomme, som animalske fødevarer
fremmer.
En af de væsentligste grunde til at diabetes kan være så
slem en sygdom — og patienterne sjældent bliver raske — er den måde den
behandles på. Som det også er tilfældet med andre sygdomme er selve
behandlingen ofte en del af problemet.
Som beskrevet i et tidligere nyhedsbrev viste en
systematisk gennemgang af flere undersøgelser vedr. diabetes (en såkaldt
meta analyse), at kød øger risikoen for diabetes.
Læs evt. mere her
og se også de tre videoklip om emnet.
Måling af BMI (body mass index) eller taljestørrelse hos
overvægtige mennesker kan forudsige risikoen for hjertesygdomme. Det
konkluderer hollandske forskere.
Deres undersøgelse viste, at halvdelen af alle dødsfald
pga. hjertesygdomme, og en fjerdedel af alle tilfælde uden dødelig
udgang er knyttet til overvægt og et højt BMI eller store taljer.
Forskere målte både BMI og taljemål på 20.500 mand og
kvinder.
I løbet af en 10-årig periode forekom 53 % af alle
dødelige hjertesygdomme, og 25-30 % af alle ikke-dødelige tilfælde
blandt overvægtige og svært overvægtige.
Hos mænd blev taljemål mellem 94 cm og 102 cm defineret
som overvægtig og mere end 102 cm blev defineret som fedme.
Kvinder med taljemål mellem 80 og 88 cm blev betegnet
som overvægtige og et taljemål over 88 cm blev defineret som fedme.
Kilde: van Dis,
Ineke m.fl.
Body mass index and waist circumference predict both 10-year nonfatal
and fatal cardiovascular disease risk: study conducted in 20 000 Dutch
men and women aged 20-65 years
European Journal of Cardiovascular Prevention & Rehabilitation.
16(6):729-734, December 2009.
doi: 10.1097/HJR.0b013e328331dfc0
Kommentar:
Brug især taljemål til at vurdere om det vil være sundt
for dig at komme ned i vægt. Det er nemlig her det usunde fedt sidder.
Læs evt. mere om
vægttab på nomedica.
Rent sundhedsmæssigt behøver du ikke tabe dig, hvis dine
taljemål er fine.
Sundhed er mange ting
Jeg er kunstmaler — som tusindvis af andre har jeg malet
og tegnet gennem hele mit liv ... Der er simpelthen ikke noget mere
healende end det!
Når vi taler om sund livsstil og folk gerne vil have
mere livskvalitet ind i deres tilværelse, så er de nødt til ikke at se
ud, for at se hvordan andre gør, men at se indad og mærke efter, hvornår
DE har det godt. Anerkende at deres målestok for, hvornår deres liv er
dejligt er helt unik — kan IKKE købes på apoteket. De skal lære at LYTTE
til de signaler der kommer indefra — hvornår siges der "YES", og hvornår
siges der "NO" indeni?
Nogen kan lide at arbejde med hjerneudfordringer
indenfor kvantemekanik, andre kan lide at arbejde med træer og planter.
... Meget af denne livgivende energi, kommer også til at
flyde frit gennem en, når man mediterer. Det er ufattelig sundt for ens
liv at meditere. Mange forbinder det med munke og mærkelige mennesker —
men det er jo bare evnen til at fordybe sig og rense hjernen for tanker
...
Alt dette var for at sige noget om, at sundhed og sund
livsstil er MANGE ting. Meget mere end slankekur og vitaminpiller ;-)
...
Med alle de bedste hilsner
Maria Naira Santasilia
For meget/for lidt om vegetarkost
En læser skrev: For at være helt ærlig, interessere det
mig ikke særlig meget at læse om vegetarer og veganere, som har fyldt
temmelig meget i nyhedsbrevet det sidste års tid. Derimod syntes jeg,
det er interessant, når du henviser til alternative/nye
behandlingsmetoder eller resultater fra forskerverdenen.
En anden læser skrev: Det ville være godt med en masse
om veganerkost, gode ideer til kostsammensætning, hvordan får vi
tilstrækkelig med omega-3 mv., gode, enkle opskrifter, en veganers gode
råd og erfaringer, hvad når man skal i byen osv. ...
Svar: Der vil komme mere om vegetarkost i nyhedsbrevet,
når der er relevante undersøgelser mv., men for noget tid siden åbnede
vi hjemmesiden
www.vegetarbladet.dk, og det er planen at skrive et nyt ”blad” hver
måned, med nyheder, vegetaropskrifter og meget andet med relation til
veganerkost eller vegetarkost.
Astmamedicin
Til kvinden med barnebarnet, som har udviklet astma, kan
jeg oplyse, at jeg for ca. 5 år siden gennemgik en kur med SensiStop
Jeg er selv 54 år og født med astma/eksem. Kuren har
dels nedsat mit behov for medicin, dels nedsat den periode, hvor jeg har
allergiske reaktioner.
Om det også skulle virke for barnebarnet, kan jeg ikke
udtale mig om, men hvis man vil i gang med kuren, skal det helst være i
en periode, hvor symptomerne er så små som muligt.
Venlig hilsen
Kim Loft
Skillekost
Jeg mener at have læst i et nyhedsbrev at du har gjort
op med dette begreb. Er der slet ikke noget om snakken, at protein
(måske særligt animalsk) helst skal fortæres for sig og ikke i
sammenhæng med kulhydrat?
Svar: Du kan sagtens spise protein og kulhydrat til
samme måltid. Min
mening om kostkombinering her.
”Selv om det
er en lille ting, så gør noget for dem, der har brug for hjælp — noget
du ikke får betaling for, ud over det privilegium at gøre det”.
— Albert
Schweitzer
