Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 37, 2010


  1. Kulhydratfattig kost, der er rig på animalsk protein, giver øget dødelighed
  2. ADHD fejldiagnoser?
  3. Soja kan måske lette søvnproblemer hos ældre kvinder
  4. Plantekost mod hjerte-kar-sygdomme
  5. Mail: Proteiner
 

Fejltagelser er en del af de renter, man betaler for et indholdsrigt liv.

— Sophia Loren


1) Kulhydratfattig kost, der er rig på animalsk protein, giver øget dødelighed

Forskerne fandt, at en kulhydratfattig kost baseret på animalske fødevarer var forbundet med en højere dødelighed af alle årsager, inkl. en højere dødelighed pga. kræft.

Omvendt var en kulhydratfattig kost baseret på planteføde forbundet med længere levetid og især lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme.

Hele 129.710 personer deltog i undersøgelsen.
Heraf 85.168 kvinder (i alderen 34 til 59 år) og 44.548 mænd (40 år til 75 år) uden hjertesygdom, kræft eller diabetes ved undersøgelsens start. De blev fulgt fra 1980 (kvinder) eller 1986 (mænd) indtil 2006.

Forskerne dokumenterede 12.555 dødsfald (2.458 hjerte-kar-relaterede og 5.780 kræftrelaterede) hos kvinder og 8.678 dødsfald (2.746 hjerte-kar-relaterede og 2.960 kræftrelaterede) hos mænd.

Forskernes konklusion var, at en kulhydratfattig kost baseret på animalske kilder (hvor protein og fedt hovedsageligt kom fra animalske fødevarer) var forbundet med højere total dødelighed hos både mænd og kvinder, samt øget dødelighed fra hjerte-kar-sygdomme og kræft.

En vegetabilsk baseret kulhydratfattig kost (hvor protein og fedt hovedsageligt kom fra vegetabilske fødevarer) var derimod forbundet med lavere dødelighed uanset årsag og især lavere dødelighed fra hjerte-kar-sygdomme.

Kilde: Teresa T. Fung m.fl.
Low-Carbohydrate Diets and All-Cause and Cause-Specific Mortality: Two Cohort Studies
Ann Intern Med September 7, 2010 153:289-298;

Kommentar:

Konklusionen må være, at de sundeste kilder til protein og fedt er de vegetabilske kilder.

Eksempler på proteinrige vegetabilske kilder er bønner, linser, nødder og frø.

Vegetabilske kilder til fedt er især nødder, mandler, frø, avocadoer.

Dette er en af mange undersøgelser, der har vist, at det er bedst at undgå kure og kostplaner med få kulhydrater og meget animalsk protein.

Det er sandsynligvis kun de raffinerede kulhydrater, der giver problemer ved en kulhydratrig kost.

Det handler om at vælge de sunde kulhydrater:

Spis fuldkornsbrød frem for franskbrød.

Vælg fuldkornspasta frem for den almindelige.

Vælg brune eller vilde ris frem for de hvide.

Vælg havregryn eller mysli frem for de almindelige morgenmadsprodukter.

Vælg frisk frugt i stedet for slik og søde sager.
Ingen eller kun lidt sukker.

Hvis du ønsker at gå på en såkaldt proteinkur for at tabe dig er det både sundere og mere effektivt at vælge en kostplan baseret på vegetabilske kilder til protein.


2) ADHD fejldiagnoser?

Næsten en million børn i USA er muligvis fejldiagnosticeret med ADHD, ganske enkelt fordi børnene er de yngste - og mest umodne — i deres klasse. Det viser ny forskning fra Michigan State University.

Disse børn er langt mere tilbøjelige end deres ældre klassekammerater til at blive ordineret adfærdsændrende stimulanser som fx ritalin. En behandling der er bekymrende, fordi de langsigtede virkninger af den slags medicin til børn er ukendte.

Forskere studerede data fra omtrent 12.000 børn for at se om der var forskel mellem de yngste og ældste i en klasse vedr. ADHD-diagnoser.

Det viste sig, at de yngste havde 60 procent større risiko for at blive diagnosticeret med ADHD sammenlignet med de ældste børn i samme klasse. I femte og ottende klasse var de yngste mere end dobbelt så tilbøjelige til at blive ordineret stimulerende medicin som fx Ritalin.

Selv om lærerne ikke kan diagnosticere ADHD, er deres holdninger medvirkende til beslutninger om at sende et barn til en specialist for vurdering.

Resultatet af undersøgelsen er altså, at ADHD-diagnoser kan afhænge af et barns alder i forhold til klassekammerater, og lærerens opfattelse af barnets opførsel.

Elder T.T. m.fl.
The importance of relative standards in ADHD diagnoses: Evidence based on exact birth dates. Journal of Health Economics, 2010;
DOI: 10.1016/j.jhealeco.2010.06.003


3) Soja kan måske lette søvnproblemer hos ældre kvinder

Østrogenlignende stoffer i soja ser ud til at kunne hjælpe postmenopausale kvinder (kvinder efter overgangsalderen) med at få en bedre nattesøvn. Det viser en mindre undersøgelse.

Forskerne undersøgte om isoflavoner (østrogenlignende stoffer i soja) kan være gavnlige ved at lade 38 postmenopausale kvinder med søvnløshed tage enten 80 mg af isoflavoner eller placebo (snydepiller uden aktive stoffer) i fire måneder.

Alle deltagere i studiet overnattede i et søvnlaboratorium og fik deres søvn, søvnfaser mv. målt og vurderet.

I isoflavon-gruppen gik den gennemsnitlige søvneffektivitet (dvs. procentdelen af tid kvinderne faktisk sov i sengen) fra 78 procent i begyndelsen af undersøgelsen til 84 procent ved udgangen. I placebogruppen steg søvneffektivitet fra 78 procent til 81 procent.

Blandt kvinder, der fik isoflavoner, rapporterede 90 procent "moderat eller intens" søvnløshed i begyndelsen af forsøget, mens kun 37 procent gjorde efter fire måneder. I placebo-gruppen var procentsatserne henholdsvis 95 procent og 63 procent.

Kilde: Hachul H, Brandão LC, D'Almeida V m.fl.
Isoflavones decrease insomnia in postmenopause. Menopause. Online August 19, 2010.


4) Plantekost mod hjerte-kar-sygdomme

Forskeren Caldwell Esselstyn, MD, fremhæver behovet for at ændre de gængse fremgangsmåder overfor hjertesygdomme.

Dr. Esselstyn forklarer i en artikel, der offentliggøres i American Journal of Cardiology, hvorfor almindelige metoder til behandling af hjertesygdomme, som fx bypass operationer, kan have deres berettigelse blandt et mindretal af patienterne, men for langt de fleste, er de ikke så effektive som en fedtfattig plante-baseret kost.

Forfatteren erkender, at lægernes tidspres kan begrænse deres evne til at levere tilstrækkelig information til patienterne. Men i sidste ende vil uddannede patienter — der blandt andet gennemfører omfattende kostændringer — opleve vægttab, normalisering af blodtryk, samt bedring eller helbredelse af diabetes og hjertesygdomme.

Kilde: Caldwell B. Esselstyn
Is the Present Therapy for Coronary Artery Disease the Radical Mastectomy of the Twenty-First Century?
American Journal of Cardiology (15 sept. 2010). Vol. 106, Issue 6, Pages 902-904

Kommentar:

Esselstyn har blandt andet dokumenteret, at veganerkost er den bedste kost ved de fleste hjerte-kar-sygdomme, og er en varm fortaler for, at lægeverdenen ændrer deres behandlingsmetoder overfor blandt andet hjerte-kar-sygdomme.

Hans hjemmeside: http://www.heartattackproof.com/


5) Mail: Proteiner

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg får nok protein, B12 og D-vitamin ved helt at undlade kød, men at spise fisk et par gange i ugen/en gang i ugen/hver 14. dag?

Kan jeg få for meget vegetabilsk protein (bønner, linser, nødder) ligesom man kan få for meget animalsk protein?

Jeg tænker her især på, hvis jeg dagligt spiser mange bønner, linser, nødder i forhold til mit indtag af frugt, grønt og kulhydrater, eller hvis jeg i det hele taget spiser mange vegetabilske proteiner, selv om jeg også sørger for nok frugt/grønt ved siden af?

Mange hilsner
C.

Hej C.

Medmindre en stor del af kaloriebehovet bliver dækket af raffinerede fødevarer/tomme kalorier, er det nærmest umuligt ikke at få nok protein.

Der er protein i al mad — og især i bønner, linser, nødder og animalske fødevarer.

Om du får nok B12 ved jeg ikke. Tag evt. en stærk B12-vitamin af og til eller få din læge til at tage en blodprøve en gang om året, og hvis du oplever symptomer på begyndende B12-mangel.

Næsten alle får nok D-vitamin om sommeren (medmindre de flygter fra solen), men om vinteren kommer mange til at mangle D-vitamin (især hvis deres depoter af D-vitamin ikke er blevet fyldt helt op i løbet af sommeren). Tag tilskud i vinterhalvåret eller tag sydpå en gang eller to i vinterhalvåret.

Du kan sandsynligvis ikke få for meget vegetabilsk protein. Men ingen grund til at overdrive med bønner, for at få ”nok protein”. Spis blot de sunde vegetabilske fødevarer, du har lyst til.

Med venlig hilsen
John Buhl


Når du nyskaber, skal du være forberedt på, at alle måske fortæller dig, at du er skør.

— Larry Ellison


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.