Mange har spurgt, hvad jeg mener om svineinfluenzaen, om det er klogt
at blive vaccineret, hvordan man forebygger osv.
Der er flere steder især en rimelig hektisk diskussion om, hvorvidt
det er klogt eller uklogt at lade sig vaccinere.
Der er naturligvis, som altid, risiko for bivirkninger ved vacciner
og medicin. Spørgsmålet er om fordelene opvejer risikoen ved ikke at
blive vaccineret.
Jeg har ikke sat mig grundigt ind i, hvor farlig/ufarlig vaccinen
evt. er — i forhold til omkostninger og risiko ved ikke at blive
vaccineret (det er også sandsynligt, at ingen rigtig ved det endnu). Jeg
ved heller ikke, i hvor høj grad vi bliver manipuleret af en industri,
der tjener rigtig mange penge på frygten for mikrober og sygdomme.
Heller ikke vores sundhedspersonale er enige — og langt fra alle
læger og sygeplejersker ønsker at blive vaccineret.
Der er nok ganske god grund til at være skeptisk overfor vaccinen,
selv om den givetvis vil gavne udvalgte befolkningsgrupper.
I Norge sættes H1N1-vaccinen i forbindelse med alvorlige
bivirkninger, men Lægemiddelstyrelsen mener dog ikke, at der er grund
til panik.
Berlingske 14-11-2009
Dagbladet Information har bragt en serie interessante artikler med
relation til H1N1-vaccinen.
I artiklerne omtaler de blandt andet, at WHO’s (verdenssundhedsorganisationens)beslutning
om at kalde svineinfluenzaen en pandemi i stor udstrækning har medvirket
til, at vaccine-producerende medicinalvirksomheder har fået ordrer for
mere end 55 milliarder kroner på verdensplan.
Det er efterfølgende kommet frem, at WHO’s rådgivere er betalt af de
selv samme firmaer, som har tjent milliarder på vacciner!
Mange af de tilsyneladende uvildige forskere, som WHO benytter sig
af, er altså betalt af de firmaer, der producerer vaccinerne.
Ifølge Information er lederen af lægemiddelkommissionen, Wolf Dieter
Ludwig, i den tyske lægeforening ikke i tvivl om, hvad der er sket.
Nemlig at myndighederne er faldet for en kampagne fra
medicinalvirksomhederne, som går ud på at tjene penge på en
ikke-eksisterende trussel.
Det må også undre, at WHO for nylig pludselig ændrede definition af
en pandemi på deres hjemmeside. Nu kan stort alle influenzaer kaldes for
pandemier, mener kritikere. Dermed vil medicinalindustrien også fremover
kunne tjene milliarder på vaccine til relativt ufarlige sygdomme.
Forfatteren Jonathan Safran Foer påstår, at svineinfluenza faktisk
har at gøre med svin, fordi den angiveligt opstod på en svinefarm i USA
....
Det, Jonathan Safran Foer snakker om her, er nok, at videnskabsfolk
tidligere har sporet virussen tilbage til en svinefarm i USA helt
tilbage i 1998. Eksperterne advarede allerede dengang, at virussen på et
tidspunkt kunne udvikle sig, inficere mennesker og måske starte en
global epidemi. Læs evt. en artikel om emnet, findes her >>
(på engelsk)
At intensiv opdræt af svin — især på svinefarme/svinefabrikker — ikke er
uden potentielle problemer for mennesker, får vi også en ide om i en
artikel i videnskab.dk fra maj i år, hvor det nævnes at svin kan fungere
som en slags mellemvært mellem fuglen og mennesket. Eftersom svineopdræt
er intensiveret kraftigt over hele verden de seneste år, frygter nogle
virologer, at flere former for fugleinfluenza vil blive kanaliseret over
til os af den vej. Videnskab.dk 20-5-2009
Uanset om du vælger eller fravælger influenzavaccinen er det i høj grad
smart at tilvejebringe gode betingelser for et stærkt immunforsvar.
Langt de fleste virus og bakterier har nemlig ikke en chance, når de
står overfor et immunforsvar, der er klar til at tage udfordringen op.
Selv farlige og potentielt sygdomsfremkaldende bakterier og virus kommer
normalt hurtigt til kort.
En høj indtagelse af fisk beskytter ikke mod brystkræft. Det viser en
dansk undersøgelse af niveauet af fiskeolie i kvinders fedtvæv,
offentliggjort i Cancer Causes Control.
Forskerne analyserede fedtprøver fra ballerne fra cirka 1600 kvinder,
der blev taget midt i 1990’erne, og de fandt altså ingen sammenhæng
mellem fiskeindtagelse og brystkræft.
Kilde: Marine n-3 polyunsaturated fatty acids in adipose tissue and
breast cancer risk: a case–cohort study from Denmark
Petra M. Witt, Jeppe H. Christensen, Erik B. Schmidt, Claus Dethlefsen,
Anne Tjønneland, Kim Overvad and Marianne Ewertz
Cancer Causes and Control, Volume 20, Number 9 / November, 2009
Fisk og fiskeprodukter er lidt af et tveægget sværd. På den ene side
indeholder fisk gavnlige næringsstoffer. På den anden side er fisk mere
eller mindre forurenet.
En kost, der helt eller næsten helt består af vegetabilske fødevarer,
uden for meget omega-6 fra vegetabilske olier, vil indeholde nok omega-3
for langt de fleste mennesker.
Gå over til en kost fri for eller næsten fri for olie og fedtstoffer i
madlavningen. Vælg i stedet hovedsageligt eller kun at få
næringsstofferne fra hele fødevarer — altså ikke fra stærkt raffinerede
fødevarer som sukker og olie.
Tommelfingerregler for de fleste:
Spis mindre mættet fedt (den fedt, der især findes i kød, fjerkræ,
æg, mejeriprodukter, kokosolie og palmeolie).
Spis mindre omega-6 ved at undgå eller begrænse indtagelsen af olie.
Indtag mere omega-3 ved at inkludere nødder og frø i din kost, vælge
fuldkornsprodukter og spise meget grønt.
Spiser du som de fleste — hvor kosten indeholder alt for meget kød og
mættet fedt — vil du givetvis have gavn af at erstatte en del af kødet
med fisk eller tage tilskud af omega 3.
En fedtfattig diæt ser ud til at forbedre humøret mere end en
kulhydratfattig diæt. Det viser en australsk undersøgelse.
Forskere fik 106 overvægtige og fede voksne til at følge enten en meget
kulhydratfattig men fedtrig diæt eller en kulhydratrig men fedtfattig
diæt i et år.
Forskerne vurderede med mellemrum ændringer i vægten, humøret og
velværet.
Efter et år havde de alle i gennemsnit tabt 13,7 kg — uanset hvilken af
de to diæter, de fulgte.
Efter de første otte uger viste tests at begge grupper oplevede en
forbedring i humøret. Men det var kun dem, der fulgte en fedtfattig
diæt, der fortsatte med at være i bedre humør.
Generelt set viste det sig, at humøret faldt igen hos dem, der fik en
fedtrig kost (selv om de havde tabt sig lige så meget).
Kilde: Grant D. Brinkworth m.fl.
Long-term Effects of a Very Low-Carbohydrate Diet and a Low-Fat Diet on
Mood and Cognitive Function.
Archives of Internal Medicine, 9. november 2009;169(20):1873-1880.
Kommentar:
Der er mange grunde til at holde sig fra kulhydratfattige diæter. De
sunde kulhydrater — som findes i frugt, grønsager, fuldkorn og
bælgfrugter — gavner sundhed og velvære.
En af vores gode venner har netop fået diagnosen leddegigt — og med sig
fik han herefter adskillige recepter — primært på binyrebarkmedicin.
Han tog sagen i egen hånd og gik på kartoffel/hvidløgskur — det har han
nu været i snart en måned. Hævelserne er faldet, smerterne er der stadig
— og nu starter han snart på den ordinerede medicin.
Den voldsomme kostomlægning er bare for meget, hvis lidt piller kan
afhjælpe problemet.
Hvad er dit råd?
Mvh Lise
Hej Lise
Ja, det er jo lettere at tage piller. Suk!
Hvis han vil være rask — og ikke blot dulme symptomer, samtidig med at
sygdommen nok egentlig forværres, klares det med omfattende
kostændringer. Han har ingen andre fornuftige valg.
Voldsomme kostomlægninger er IKKE for meget. Men det er voldsom
leddegigt!
Han skal for alt i verden i gang med en fornuftig kost nu, før det
bliver værre.
Når først han HAR vænnet sig til den nye kost, er den fantastisk. Det er
"kun" omlægningen, der er svær. Læs evt. mere om at ændre vaner
http://www.nomedica.dk/vaner.htm
Hospitalet kan være et minefelt af bakterier, kaos og fejlmedicinering.
BT beskriver fire gode råd, så du kan styre uden om farerne, der lurer
på hospitalerne.
BT 13-11-2009
Rystede forskere: Medicinalgigant afsløret i fusk
Verdens største lægemiddelproducent Pfizer har holdt dårlige
forsøgsresultater hemmelige og markedsført stoffet Gabapentin til
ikke-godkendte formål. Eksperter er rystede og kræver nu en stramning af
lovgivningen. Ingeniøren 18-11-2009
Bilos skader dna i fostre
Ny dansk forskning leverer verdens første bevis for, at børn får skader
på deres dna, allerede mens de ligger i moderens mave. Alt tyder på, at
synderen er luftforurening fra biler.
Dna-skaderne er særligt udtalte, når familien bor inden for en radius af
100 meter fra en befærdet vej. Sådan lyder den alarmerende melding fra
et hold forskere fra Københavns Universitet. Videnskab.dk 16-11-2009
Mobilen påvirker din hjerne
En ny svensk undersøgelse viser, at mobilens mikrobølger har en effekt
på hjernen. Om det er godt eller skidt, siger undersøgelsen dog ikke
noget om. Videnskab.dk 13-11-2009
Teenage-fedme øger risikoen for sklerose
Svært overvægtige teenagepiger har dobbelt så stor risiko for at udvikle
multipel sklerose senere i livet, viser en amerikansk undersøgelse. Videnskab.dk 10-11-2009
Varme fødder forhindrer forkølelse
Holde fødderne varme. En britisk undersøgelse har vist, at der er en
sammenhæng mellem kuldepåvirkning og forkølelse. Kolde fødder fordobler
risikoen for, at du bliver forkølet. Det skriver avisen
24timer
20-9-2009
Tilsidesæt ikke det, som er nært, selv om du sigter på det, der er
fjernt.
— Euripides
Gratis nyhedsbreve:
Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost,
livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>
Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>
Vigtige brugerbetingelser: Indholdet
på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må
på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De
må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser
eller fastlægge behandling.
Læs mere her.
