Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 51, 2009

Sidst opdateret 14.01.2010


  1. Vælg fuldkornsbrød

    1a) Mail: Toastbrød

    1b) Mail: Fuldkornsmærket

    1c) Opskrift fra læser: Langtidshævede speltboller

  2. Undersøgelser fastslår fordele ved soja efter brystkræft
  3. Soja mindsker risiko for kræft i livmoder og æggestokke
  4. Lidt af hvert
 

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet. Send til [email protected]

God weekend!

God jul!

Med venlig hilsen
John Buhl


"Find noget, du brænder for, og hold dig selv gevaldig interesseret i det."

— Julia Child, kok


1) Vælg fuldkornsbrød

Selv om vi i løbet af de sidste 50 år har spist mindre og mindre fuldkorn, og stadig mere kød og industrielt forarbejdede fødevarer, spiser vi stadig en del brød — men desværre ofte af en ernæringsmæssig dårlig kvalitet.

Her i landet indtager vi de fleste kornprodukter i form af brød, og hvis vi skiftede det almindelige brød ud med fuldkornsbrød ville vi med et slag væsentlig forbedre vores kost, og derved forebygge en række sygdomme.

Vi får især B-vitaminer, E-vitaminer og mineraler fra brød og gryn.

Fuldkornsbrød, fuldkornsris og fuldkornspasta mætter i længere tid end varianterne uden fuldkorn. Og fuldkornsprodukter indeholder langt flere vitaminer, mineraler, sunde fedtsyrer mv.

Hvis du går efter ægte fuldkornsbrød i butikkerne er det vigtigt, at du undgår smart markedsføring. Vær opmærksom på, at ord som groft brød, kernebrød, Grahamsandwich, Fibertoast o.l., ikke nødvendigvis betyder, at brødet indeholder ret meget fuldkorn.

Brødet skal være så tæt på at være bagt af 100 % fuldkornsmel som muligt.

Fuldkornsmel er:

  • Rugmel

  • Grahamsmel (fint formalet fuldkornshvedemel)

  • Fuldkornshvedemel (groft formalet fuldkornshvedemel)

  • Hvidhvedemel (fint formalet fuldkornshvede)

Et par relevante mails om brød ...

1a) Mail: Toastbrød

Har netop læst indlægget om toastbrød i nyhedsbrevet. Vil foreslå de toast-hungrende at forsøge med ganske almindeligt rugbrød i stedet for hvidt brød. Det er selvfølgelig en lidt anden smag, men er faktisk ret lækkert.

Desuden kan det anbefales at putte et par skiver tomat og lidt løgringe i — hvilket gør toasten både sundere og lækker:)

Mvh
Signe

1b) Mail: Fuldkornsmærket

Emnet omkring fuldkornsbrød er interessant at følge med i — især da jeg har en datter, som nægter at spise rugbrød, hvilket jeg ellers ser som en af de mest geniale fødevarer der findes! Det er et dagligt nederlag, når jeg er nødt til at give hende en madpakke med, som indeholder lysere brødvarianter ...

Jeg har netop fundet en hjemmeside, der hedder fuldkorn.dk. Jeg har endnu ikke nærlæst den, men vil foreslå dig at kigge på den, og vurdere om den er lødig. Man kan bl.a. se, at der er lavet et logo, som kan sættes på fødevarer, som har minimum et nærmere defineret indhold af fuldkorn — og man kan se, hvilke produkter, som hører ind under denne kategori.

Hvis man ellers kan stole på at reglerne for logoet bliver overholdt, vil jeg da mene, at det er en stor hjælp til at finde de rigtige produkter!

Med venlig hilsen
Trine

Hej Trine

Jeg kender hjemmesiden og logoet. Skriver nok også om det lidt senere.

Logoet kan sikkert være en hjælp for nogle mennesker, og brød med mærket er i de fleste tilfælde bedre end brød, der ikke bærer mærket.

For de kræsne, som vil have det bedste, er fuldkornsmærket og fuldkornskampagnen ikke noget værd.

Med venlig hilsen
John Buhl

Opskrift fra en læser

1c) Langtidshævede speltboller

  1. 1 kg hele eller skårne rugkerner/speltkerner/boghvedekerner eller en blanding overhældes med kogende vand til det dækker. Stilles til afkøling til ca. 20 grader

  2. ca. 20 g gær udrøres i ca. ½ liter vandhanevand
    ca. 300 g fuldkornsspeltmel røres i — står ca. ½ time med wrap over

  3. Bland ovenstående.
    Heri kommes:
    1 kg fuldkornsspeltmel
    1 kg sigtet speltmel
    2 – 3 spsk himalaya-salt eller anden god salt (aldrig almindelig raffineret køkkensalt )
    (evt. 1 – 2 dl rapsolie)
    (evt. lidt rørsukker eller flydende honning)
    Tilsæt vandhanevand til alt melet er rørt ud og det har grødkonsistens

  4. Suppler med valnøddekerner/græskarkerner/solsikkekerner/tranebær
    Eller hvad du har ... f.eks. krydderurter/tørrede tomater/revne gulerødder

  5. Stilles til koldhævning i beholdere max ¾ fyldt op med wrap over i mindst 12 timer (køleskab eller koldt bryggersgulv)

  6. Kommes i muffinsforme, da dejen ellers flyder ud. Alternativt i rugbrødsforme til større brød. Hæver den tid det tager at fylde muffinsformene

  7. Bages ved 225 grader varmluftsovn i 30 – 45 min. Afhængig af formenes størrelse.
    Stil et ildfast fad med vand i bunden af ovnen, hvis du ikke har dampovn.
    Skal bages så længe at de slipper formene når du vender dem om.
    Jeg har 2 plader i varmluftsovn ad gangen når dejen er i muffinsforme.

Ovenstående giver ca. 96 boller, her i huset får de hurtigt ”ben at gå på”.

Blodsukkerstabiliserende føde på alle tider af døgnet.

Fryseegnet. Optøede brød lunes på en flad brødrister.

Smør og pålæg unødvendigt.

Velbekomme — God appetit!

Hilsen Kirsten


Indsend også dine opskrifter på gode fuldkornsbrød!


2) Undersøgelser fastslår fordele ved soja efter brystkræft

Sojabønner er rige på isoflavoner, en stor gruppe af phytoøstrogener, og hypotesen har været, at disse kan mindske risikoen for brystkræft. Dog har den østrogenlignende effekt af isoflavoner, og det potentielle samspil mellem isoflavoner og kræftmedicinen tamoxifen, ført til bekymring om, hvorvidt fødevarer med soja er godt for brystkræftpatienter.

Nogle undersøgelser har vist en reduceret risiko for brystkræft, mens andre studier har antydet, at soja kan få brystkræftceller til at vokse og formere sig.

For at undersøge dette yderligere analyserede forskere kostvanerne hos 5.042 kvinder i alderen 20 til 75 år, som blev diagnosticeret med brystkræft mellem 2002 og 2006.

Det viste sig, at kvinder, der spiste mest sojaprotein, havde 29 % lavere risiko for at dø i løbet af undersøgelsesperioden, og 32 % lavere risiko for igen at får brystkræft i forhold til kvinder, som spiste mindst soja.

Det var gavnligt at spise soja, uanset om kvinders brysttumor blev drevet af østrogen (dvs. østrogen-receptor positiv brystkræft), eller var "østrogen-receptor-negativ."

Fordelene ved soja blev observeret både hos de patienter, der brugte lægemidlet tamoxifen, og patienter, der ikke fik tamoxifen. Tamoxifen er et lægemiddel, der almindeligvis anvendes til at behandle og forebygge brystkræft.

Forskernes endelige konklusion var, at blandt kvinder med brystkræft var indtagelse af soja forbundet med nedsat risiko for død og tilbagefald.

Kilde: Xiao Ou Shu m.fl.
Soy Food Intake and Breast Cancer Survival
Journal of the American Medical Association, December 9. 2009;302(22):2437-2443.

Og en anden undersøgelse har for nylig vist, at ...

3) Soja mindsker risiko for kræft i livmoder og æggestokke

Kvinder, der spiser mere sojabaserede fødevarer end gennemsnittet, kan have mindre risiko for kræft i livmoderen eller i æggestokkene. Det er det samlede resultat af flere undersøgelser.

Disse kræftformer er kendt for at være påvirket af hormoner som østrogen, der ligner planteøstrogener i soja, men sojabønner ser altså ud til at forebygge disse kræftformer.

Forskerne gennemgik syv store undersøgelser, der omfattede mere end 169.000 kvinder, og det viste sig, at risikoen for at udvikle disse kræftformer kan være hele 40 procent lavere blandt kvinder, der spiser mest soja-baserede fødevarer.

Kilde: BJOG, An International Journal of Obstetrics and Gynaecology, December 2009
Soy intake and risk of endocrine-related gynaecological cancer: a meta-analysis
S-K Myung, W Ju, HJ Choi, SC Kim
Published online on sep 23, 2009
DOI: 10.1111/j.1471-0528.2009.02322.x (p 1697-1705)

Kommentar:

Det diskuteres livligt, om de østrogenlignende plantestoffer i soja gavner eller skader, men de seneste undersøgelser tyder altså på, at soja kan være med til at forebygge kræft.

Vi ved, at der er lavere forekomst af kræft blandt vegetarer. Vi ved også at vegetarer generelt spiser mere soja end resten af befolkningen. Det frikender naturligvis ikke soja, da forekomsten af kræft jo kunne være endnu lavere blandt vegetarer, hvis de holdt sig fra at spise soja.

Nogle af de befolkninger (fx i Asien), der indtager mest soja, har også lavest forekomst af de fleste kræftformer, hvilket naturligvis også kan have andre årsager end soja.

Der er stadig meget, vi ikke ved om, hvordan planteøstrogener i større mængder (fx i form af kosttilskud) kan påvirke kroppen. Og nogle kvinder bør måske holde igen med soja. Kræftpatienter bør snakke med deres læge om, hvorvidt de kan bruge soja og sojaprodukter.

Det er uvist om kosttilskud med soja eller isoflavoner fra soja gavner eller skader, og det må indtil videre frarådes at tage kosttilskud med isoflavoner fra soja.

Den umiddelbare konklusion må være, at der ikke er problemer forbundet med at lade sojabønner indgå i kosten. Det vil kun være med til at forebygge kræft, at erstatte kød og andre animalske fødevarer med bælgfrugter (herunder soja), fuldkornsprodukter, frugt og grønsager.


4) Lidt af hvert

Forsvindende få tegn på, at H1N1-medicin har nogen effekt

I 2009 forventes salget af Tamiflu at nå 10 milliarder kroner, men effekten af influenzamedicinen er ringe og udokumenteret, viser en ny undersøgelse. Information 8.12.2009

Flertal vil se på regler for hovedpinepiller

Antal forgiftninger med hovedpinepiller er tredoblet på ti år. Tre gange i døgnet bliver en pige i alderen 12 til 20 år indlagt akut, fordi hun har slugt store mængder smertestillende medicin. Politiken 13.12.2009

Hver femte oplever fejl på hospitalet

Ofte sker der fejl under indlæggelser. Skuffende, mener patientsikkerhedsråd.

Forkert medicin, skader der er opstået under undersøgelser og journaler, der bliver væk. Det er nogle af den type fejl, som 19 procent af danskerne oplever, når de er indlagt på hospitalet. Politiken 9.12.2009

Glukosamin

Dokumentationen for glukosamin er særdeles svag, og de nyeste studier tyder på, at der ikke er en effekt udover placeboeffekten. Institut for rationel farmakoterapi 10.12.2009

Kræftpatienter kan løbe fra døden

tarmkræft kan formentlig halvere deres risiko for at dø af sygdommen, hvis de dyrker regelmæssig motion.
Politiken 14.12.2009

Udbrændthed øger kvinders risiko for hjertekarsygdom

Det har længe været kendt, at depression øger risikoen for hjertekarsygdom. Men et nyt dansk studie viser nu, at også mildere psykiske lidelser end depression øger risikoen for, at kvinder udvikler blodprop i hjernen.
Hjerteforeningen 10.12.2009

Børn i dårlig form risikerer hjerteproblemer

Børn og unge med dårlig fysisk form har en større sandsynlighed for at have en ophobning af risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme, viser ny norsk undersøgelse. videnskab.dk 14.12.2009


"Vore liv begynder at slutte den dag, vi bliver tavse om ting, der betyder noget."

— Martin Luther King


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.