Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 52, 2009
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
e.l. til nyhedsbrevet. Send til
[email protected]
God jul!
Godt nytår!
Med venlig hilsen
John Buhl
"Der er brug
for meget lidt, for at have et lykkeligt liv, det er alt sammen inde i
dig selv, i den måde du tænker."
— Marcus
Aurelius
Et langtidshævet brød, kun bagt af fuldkornshvedemel
eller grahamsmel — uden tilsat sukker, for meget salt eller andet
unødvendigt/usundt — mætter bedre og er mere næringsrigt end almindeligt
brød.
Som Morten Nielsen fra
Nordisk
Næringshus skriver i
vegetarbladet november 2009 har lang hævetid stor betydning
for brødets smag, konsistens, holdbarhed og næringsværdi.
Næringsværdien øges, fordi langtidshævningen gør
mineralerne i kornet lettere at optage. Og da en af de store
ernæringsmæssige fordele ved fuldkornsmel netop er det store indhold af
mineraler, der især findes i kornets skaldele, er det vigtigt at
langtidshæve dine brød.
Fytin og langtidshævning
Kornprodukter indeholder fytin, som binder bl.a.
magnesium, kalk, jern og zink, og derved mindsker optagelsen af disse
mineraler fra kornet.
Fytin gør det svært for kroppen at optage mineralerne,
fordi vores tarme ikke er i stand til at nedbryde fytin. Derfor
transporteres fytin, og de mineraler, som er bundet til det, igennem
systemet, uden ret mange af mineralerne bliver optaget.
Heldigvis bliver fytin nedbrudt af enzymet fytase, hvis blot du sørger for gode betingelser for dette
enzym — og det klare du netop ved at lade dej med fuldkornsmel hæve i
lang tid.
Når dejen hæver i lang tid, får fytasen, som også
findes i korn, så gode
betingelser, at den vil nedbryde fytinet, hvorefter mineralerne i melet
meget lettere optages i kroppen.
Den lange hævetider giver ikke alene sundere
fuldkornsbrød, du undgår også at brødet kommer til at virke en smule
tørt og kedeligt. Når din dej langtidshæver, får melet nemlig mulighed
for at suge væske til sig fra den våde dej. Langtidshævning giver
fuldkornsbrød bedre konsistens og smag.
Næringsstoffer i mel
Næringsindholdet ser nogenlunde sådan ud:
| Næringsstoffer |
grahamsmel / fuldkornshvedemel |
Hvedemel |
Fordele ved fuldkorn: |
| |
Per 100 gram |
Per 100 gram |
|
| Kcal |
341 |
353 |
Indeholder lidt færre kalorier |
| Protein (gram) |
10,7 |
9,6 |
Mere protein |
| Fedt (gram) |
2,4 |
1,6 |
Flere sunde fedtstoffer |
| n-3 fedtsyrer (gram) |
0,071 |
0,043 |
Næsten dobbelt så mange n-3 fedtsyrer |
| Kostfibre (gram) |
11,6 |
3,7 |
Tre gange så mange kostfibre |
| Karoten, beta (µg) |
5 |
0 |
Indeholder naturligt betakaroten |
| E-vitamin (mg) |
0,87 |
0,43 |
Dobbelt så meget E-vitamin |
| K-vitamin (µg) |
30 |
0 |
Indeholder 30 gange så meget k-vitamin |
| B1-vitamin (mg) |
0,39 |
0,189 |
Dobbelt så meget B1-vitamin |
| B2-vitamin (mg) |
0,075 |
0,031 |
Dobbelt så meget B2-vitamin |
| Niacin (mg) |
5,6 |
1,3 |
Fire gange så meget niacin |
| B6-vitamin (mg) |
0,34 |
0,084 |
Fire gange så meget B6-vitamin |
| Pantotensyre (mg) |
0,68 |
0,5 |
Mere pantotensyre |
| Biotin (µg) |
7 |
1,9 |
Tre gange så meget biotin |
| Folat (µg) |
50 |
18 |
Tre gange så meget folat |
| Kalium (mg) |
379 |
155 |
Mere end dobbelt så meget kalium |
| Calcium (mg) |
29,8 |
17,4 |
Næsten dobbelt så meget calcium |
| Magnesium (mg) |
103 |
25 |
Fire gange så meget magnesium |
| Jern (mg) |
3,31 |
1,18 |
Tre gange så meget jern |
| Kobber (mg) |
0,317 |
0,133 |
Dobbelt så meget kobber |
| Zink (mg) |
2,6 |
0,758 |
Mere end tre gange så meget zink |
| Jod (µg) |
2,7 |
1,9 |
Mere jod |
| Mangan mg |
2,74 |
0,51 |
Fem gange så meget mangan |
| Chrom (mg) |
2 |
1,8 |
Lidt mere Chrom |
| Lutein (µg) |
220 |
18 |
12 gange så meget lutein |
| |
|
|
Langt flere af måske hundredvis af
andre gavnlige plantestoffer. Mætter godt og længe. |
(Tallene er fra fødevaredatabanken på foodcomp.dk og
USDA National Nutrient Database for Standard Reference)
Opskrift fra en læser
Superlækre boller (og rigtig mange 50-60 stk.)
1½ l. væske (vand, mælk, yougurt)
1½ spsk fiberhusk
25 g gær
50 g blå birkes
1 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
5-8 fint revne gulerødder
200 g havregryn
400 g grahamsmel
200 g sigtemel
500 g fuldkornshvedemel
500 g hvedmel
2 tsk salt
2 tsk kanel
-
fiberhusk piskes med væsken i 12 min
-
gæren røres ud her i (kun 5-10 g gær hvis dejen
hæver natten over)
-
birkes, græskarkerner, hørfrø, sesamfrø køres en tur
i en blender
-
gulerødder skrælles og rives fint
-
det hele blandes sammen, tilsæt hvedemel til en god
konsistens
-
hæver i 4-5 timer eller mere, der kan evt. tilsættes
mindre gær (6-10 g) og så hæve natten over eller gerne 16 – 24
timer
-
formes til boller — 50-60 stk eller til brød
-
efterhæver 1-2 timer
-
bages ved 225º i ca. 15 min for boller og 35 min for
brød, alt efter størrelse og ovn.
Kan fryses og holder sig frisk i et par dage i en pose i
køleskabet — hvis man kan lade dem være.
Kirsten Rasmussen
Indsend også dine opskrifter på gode brød med meget
fuldkorn!
Kvinder, der tager tilskud af C-vitamin i store doser,
kan øge deres risiko for aldersrelateret grå stær. Det er resultatet af
en svensk undersøgelse.
24.593 kvinder blev fulgt i mere end otte år. De, der
rapporterede om regelmæssig eller lejlighedsvis C-vitamintilskud på
omkring 1000 milligram, var 25 % mere tilbøjelige til at blive opereret
for grå stær, end de kvinder, der ikke tog tilskud.
Kvinder, der tog ekstra C-vitamin i 10 år eller længere,
eller hvis de var 65 år og ældre, eller hvis de samtidig fik
hormonbehandling, havde endnu større risiko.
Forskerne understreger, at øget risiko for grå stær ikke
forekommer, når C-vitaminerne kommer fra frugt og grønsager.
Kilde: Susanne
Rautiainen m.fl.
Vitamin C supplements and the risk of age-related cataract: a
population-based prospective cohort study in women
American Journal of Clinical Nutrition (November 18, 2009).
doi:10.3945/ajcn.2009.28528
Kommentar:
Der er formentlig mange situationer, hvor en relativ høj
indtagelse af C-vitamin er gavnlig. Men få C-vitamin fra din mad. Det er
sundere end kosttilskud, og du undgår uheldige virkninger, der kan være
resultatet af høje doser C-vitamin som kosttilskud.
Kan du give et bud på, hvad der er i vejen med min
svigermor?
Lægerne kan ikke finde ud af det — og hun er nøje
undersøgt på hospital.
Hun er 88 år — vejer 50 kg — motionerer meget, spiser
kommunal varm mad hver dag.
Hun har altid holdt sig i gang, gymnastik og har en
masse interesser — soduko, syr, strikker, læser, går ture, når vejret er
ok, har kørekort osv.
Problemer. Hun vågner om natten og har det meget
dårligt, højt blodtryk eks. 190 over 90. Når hun så står op om morgenen
og har været oppe lidt og sidder nede i sin stue, falder blodtrykket til
f.eks. 140 over 70, men inden da føler hun sig dårligt i hele kroppen, i
hovedet og maven.
Lægerne forstår det ikke. Hun har været indlagt, fået
taget blodprøver, blodtryk, der er højest om natten. Nu har hun fået en
blodtrykspille, hun skal tage hver aften, inden hun går i seng.
Det hele begyndte 2 dage efter hun var blevet vaccineret
mod svineinfluenzaen for 2. gang. (hendes læge holdt op med at vaccinere
andre 2 gang få dage efter). Hendes egen læge mente, vaccinationen kunne
have sat gang i et eller andet og jeg har spurgt hende, om hun har
mareridt om natten, der måske også kunne sende blodtrykket i vejret.
Er det noget, hun må leve med?
Med venlig hilsen og glædelig jul
Metha
Hej Metha
Det ved jeg desværre ikke. Vacciner kan have
bivirkninger, så lægen har ret i at det måske er forklaringen.
Det vil under alle omstændigheder være en god ide, at
hun i samråd med lægen gennemfører de kostændringer mv., som normalt er
med til at sænke blodtrykke og på anden måde gavner helbredet.
http://www.nomedica.dk/blodtryk.htm
Vigtigst og nok lettest i hendes situation er mindre
salt (evt. bestille mad uden eller næsten uden salt), og spise så mange
grønsager som muligt.
Jeg hører gerne fra andre læsere, der evt. har oplevet
lignende symptomer (eller som evt. har oplevet lignende bivirkninger
efter en vaccination) og kommet over det.
Med venlig hilsen
John Buhl
Forskningssnyd i farmaindustrien
Undersøgelser viser, at medicinalindustrien snyder med
forskningsresultaterne. To procent af alle forskere indrømmer, at de
mindst en gang i karrieren har medvirket til, at opdigte
forskningsresultater og forfalskede data. 33 procent af forskerne
indrømmer at have været med til at bedrive diskutabel forskningspraksis.
To andre undersøgelser dokumenterer, at resultater af
medicinalindustriens kliniske forsøg ofte er ufuldstændige og ensidige.
Berlinske 10.12.2009
Menstruationssmerter kan ikke trænes væk
På baggrund af en ny undersøgelse mener en britisk
forsker, at der ikke er noget grundlag for at anbefale fysisk aktivitet
mod menstruationssmerter.
videnskab.dk 21.12.2009
Motionsaktive får ikke for små børn
Raske, gravide kvinder anbefales minimum 30 minutters
moderat fysisk aktivitet om dagen, men hidtil har forskning på området
været sparsom. Nu foreligger en ph.d.-afhandling, som bl.a. ser på
sammenhæng mellem motion og fødselsvægt.
Folkesundhed.dk
"Vi gør enten
os selv elendige eller vi gør os selv stærke. Mængden af arbejde er den
samme."
— Carlos
Castaneda, forfatter
NYHED:
Er du overvægtig kan du nu helt gratis blive medlem af
www.slankeklub.dk
