Ældre tabte fedt og fik bedre stofskifte ved blot at skære ned på ultraforarbejdede fødevarer

Et kontrolleret måltidsstudie fra South Dakota State University viser, at ældre, der reducerede andelen af ultraforarbejdede fødevarer i kosten, spontant spiste færre kalorier, tabte sig og fik markante forbedringer i metaboliske risikomarkører.

Forsøget inkluderede 36 deltagere, som i 18 uger fik alle fuldt tilberedte måltider med næringsindhold i overensstemmelse med officielle kostråd.

Deltagerne gik fra at få omkring halvdelen af kalorierne fra ultraforarbejdede produkter til cirka 15 %.

Helt uden at tælle kalorier:

  • faldt det daglige kalorieindtag med i gennemsnit omkring 400 kcal
  • blev fedt på kroppen mindsket med omkring 10 %
  • blev mavefedt mindsket med ca. 13 %
  • blev insulinfølsomheden forbedret med cirka 23 %
  • blev der observeret gavnlig ændringer i betændelsesmarkører og hormonregulering.

Forskerne fremhæver, at effekten kom ved enkle udskiftninger — ikke ved strenge diæter — og at både kød- og plantebaserede menuer gav lignende fordele, når de var baseret på evidensbaserede kostråd (a la de officielle kostråd eller en sund plantebaseret kost).

Gevinsterne forsvandt dog delvist i løbet af et års tid, efterhånden som deltagernes forbrug af ultraforarbejdede fødevarer igen steg.

Konklusion: At prioritere mindre forarbejdede og mere hele fødevarer kan være en effektiv og praktisk vej til bedre metabolisk sundhed hos ældre — men ændringerne skal være vedvarende for at fastholde de gode virkninger.

Kilder:
PMID: 41202666
Pressemeddelelse

Læs også: Nye vaner — godt i gang.

Del på sociale medier