Hvordan slank

Hvordan taber du dig på en sund og sikker måde, der også holder på længere sigt?

Helt tilbage i 1985 skrev jeg en artikel om det fornuftige i at spise næringsrig mad, når man vil ned i vægt.

Siden er det blevet til flere bøger og kurser om emnet, men den grundlæggende idé er stadig den samme.

Ønsker du at tabe dig på en sund måde, som holder i det lange løb, har du kun et valg – nemlig at give din krop alle de næringsstoffer, den har brug for, samtidig med at du indtager færre kalorier, end du forbrænder.

Det lyder enkelt, men i praksis er det en opgave, der kræver en helhjertet indsats!

Der er flere problemer forbundet med at nå og holde sin idealvægt, end man umiddelbart skulle tro. Fx er det en næsten umulig opgave at fastholde et vægttab, du har opnået ved hjælp af en slankekur eller slankepiller.

Undersøgelser har faktisk vist, at det er:

  • Nemmere for ex-rygere at forblive røgfri!
  • Lettere for ex-alkoholikere at holde sig fra alkohol!
  • Ja, endog lettere for afvænnede narkomaner at holde sig stoffri!

At nå din ønskevægt er ikke blot et spørgsmål om ”at tage sig sammen”. Det tager tid at lære noget nyt, det er ikke let at modstå fristelser, det kræver tålmodighed at ændre indgroede vaner osv.

Måske har du fået den idé, at du er overvægtig, fordi du har mindre selvkontrol end slanke mennesker, eller fordi der er noget andet galt med dig.

Ingen af delene er rigtige!

Hvis du allerede har en række forfejlede slankekure bag dig, har du måske næsten opgivet troen på, at det nogensinde vil lykkes for dig at nå din idealvægt. Men det vil det — forudsat du følger anvisningerne i Sikker Slank programmet.

Der er ingen smarte genveje til en sund og slank krop.

Det kræver en indsats at komme ned i vægt, men gør du det rigtigt, behøver det ikke at være så svært endda.

Følg Sikker Slank programmet og du vil nå din idealvægt.

Det er sandsynligt, at forholdsvis enkle justeringer i dine kostvaner og livsstil vil gøre en stor forskel.

Fordelene ved den kost- og livsstil, du vil lære om på Sikker Slank programmet, er ikke alene, at du får en slank og sund krop, du vil også føle dig friskere og bedre tilpas.

Læs mere: Sund fornuft — ikke slankekur

Del på sociale medier