En læser skriver: “Jeg tager Lansoprazol mod refluks. Nu har jeg hørt, at et studie viser, at de kan give demens. Jeg har spurgt lægen, om hun kan udskrive et alternativ, men det kan hun desværre ikke. Mon du skulle kende et produkt, som kan hjælpe mod refluks og mavesyre uden at man risikerer at blive dement?”
Det er et meget relevant spørgsmål, eftersom rigtig mange døjer med refluks og tager medicin, som risikerer at give problemer på længere sigt. Heldigvis er der også meget, du selv kan gøre mod halsbrand, sure opstød eller refluks.
Hvad er refluks, halsbrand og sure opstød?
Halsbrand og sure opstød kaldes på fagsprog refluks eller reflukssymptomer.
Mavesyre er nødvendig for, at vi kan fordøje maden, men den kan også give gener, hvis den løber den forkerte vej.
Halsbrand er en sviende eller brændende fornemmelse bag brystbenet og i den øverste del af maven, som kan brede sig op mod halsen.
Når maveindholdet løber op i spiserøret, og mavesyren når helt op til svælg og mund, så den kan smages, kaldes det sure opstød.
Refluks — altså det at mavesyre løber tilbage fra maven til spiserøret og fx giver halsbrand, sure opstød, gylpen, svien i brystet eller opkast — er en almindelig tilstand.
Mange oplever kun symptomerne en gang imellem, mens der kan være lange perioder helt uden gener. Omkring 5-10 procent af voksne har dog symptomer hver dag. Omkring 20 % har ugentlige symptomer på refluks.
Ifølge Nationalt Videncenter for Demens indløste over 600.000 danskere i 2020 en recept på såkaldte syrepumpehæmmere.
Kan syrepumpehæmmere give demens?
Syrepumpehæmmere er en medicingruppe, der effektivt reducerer mavesyreproduktionen ved at blokere de syreproducerende celler i mavesækken.
Disse lægemidler — fx omeprazol, pantoprazol og lansoprazol — anvendes primært til behandling af mavesår, spiserørskatar og sure opstød.
En artikel på videnscenterfordemens.dk beskriver, hvordan forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens og Aarhus Universitet fandt, at personer, der behandles med syrepumpehæmmere har øget risiko for at få en demenssygdom.
Der er dog en del usikkerhed om, hvorvidt det er medicinen i sig selv, der fører til den øgede risiko, eller det er andre faktorer — fx at en bestemt kost eller livsstil både øger risikoen for refluks og demens.
Som artiklen nævner, er der behov for mere forskning på området for at forstå, om der er en årsagssammenhæng mellem brug af syrepumpehæmmere og risiko for demens.
Det er værd at bemærke, at studiet fra Nationalt Videnscenter for Demens og Aarhus Universitet, er fra 2023.
Der er faktisk en nyere gennemgang af videnskabelige studier udgivet i marts 2026. Dette nyeste review og metaanalyse konkluderer, at det er usandsynligt, at syrepumpehæmmere kan forårsage demens, eftersom de fleste undersøgelser ikke viser en sammenhæng mellem brug af PPI (syrepumpehæmmere) og demens.
Forskerne skrev i deres konklusion: “Systematiske oversigter og meta-analyser peger ikke på en sammenhæng mellem brug af syreneutraliserende midler (PPI’er) og demens. Da den eksisterende evidens er af lav kvalitet, er en reel årsagssammenhæng usandsynlig.”
Syrepumpehæmmere er effektiv medicin mod mavesyre, men langvarig brug kan have bivirkninger
Forskere advarer mod, at mange bliver afhængige af pillernes virkning, og at de ofte bruges i længere tid end nødvendigt.
I en artikel på videnskab.dk kan vi læse, at forskere advarer mod unødvendig brug af mavesyrepiller i form af syrepumpehæmmere, eftersom de kan blive et problem for nogle, hvis de bruges for længe.
Kroppen kan nemlig tilpasse sig, så den begynder at danne mere syre igen, når man stopper. Det kan give ubehag i en periode og gøre det svært at komme ud af behandlingen. Nogle oplever derfor en ond cirkel, hvor de fortsætter med medicinen, fordi de får symptomer, når de prøver at holde op.
Ikke alle med halsbrand eller mavegener har gavn af syrepumpehæmmere. Studier tyder på, at medicinen i en del tilfælde virker dårligt eller ikke bedre end placebo. Derfor anbefaler forskerne, at syrepumpehæmmere kun bruges, når der er en klar grund til det. De understreger dog også, at medicinen er vigtig for patienter med alvorlige mavesygdomme. For dem kan det være farligt at stoppe behandlingen.
Læs også: Medicin — brug og misbrug
Hvad kan du selv gøre mod halsbrand og sure opstød?
For nogle kommer generne kun indimellem. For andre er de så vedvarende, at de går ud over søvn, måltider og livskvalitet.
Heldigvis er der meget, du selv kan prøve.
Der findes sjældent én enkelt løsning, der virker for alle. Ofte hjælper det bedst at kombinere flere små ændringer i madvaner, søvn og livsstil.
Spis mindre måltider
Mange får færre symptomer, hvis de spiser mindre portioner og undgår at overspise. Det kan være en god idé at spise langsomt og stoppe, før du bliver alt for mæt.
Det er ofte en god ide at spise flere mindre måltider i stedet for få store måltider.
Undgå at lægge dig ned lige efter du har spist
Det kan hjælpe at vente to til tre timer med at lægge sig ned efter et måltid. Hvis du ofte har gener om aftenen eller natten, er det også en god idé at undgå store mængder mad og drikke sent på dagen.
Mange har færre symptomer, hvis de ikke spiser de sidste to til tre timer, før de går i seng.
Find dine egne triggere
Der findes ikke én perfekt “refluks-diæt”, som virker for alle. Det, der giver gener hos én person, gør det ikke nødvendigvis hos en anden.
Typiske triggere kan være:
- kaffe og andre koffeinholdige drikke
- alkohol
- chokolade
- tomat og citrusfrugter
- fed og friturestegt mad
- meget salt eller stærkt krydret mad
- løg og hvidløg
- pebermynte
- kulsyreholdige drikke.
En enkel mad- og symptomdagbog i et par uger kan være en stor hjælp til lettere at se, hvad der udløser symptomerne hos dig.
Sådan kan du lindre refluks om natten
Hvis du især har gener om aftenen eller natten, kan det hjælpe at hæve hovedenden af sengen lidt. Det virker ofte bedre end bare at bruge ekstra puder, fordi kroppen så stadig ligger for fladt.
Nogle oplever også, at det hjælper at sove på venstre side.
Ændringer i livsstil kan gøre en stor forskel
Hvis du er overvægtig, kan et vægttab være en af de mest effektive ændringer. Overvægt øger trykket på mavesækken og kan forværre refluks.
Rygestop kan også hjælpe.
Det kan desuden være en fordel at undgå stramt tøj omkring maven, fordi det kan øge trykket op mod mavesækken.
Roligere måltider, daglige gåture, bedre søvn og mere faste rutiner kan også være en hjælp. Stress og bekymringer kan nemlig forværre symptomer hos nogle, selv om stress ikke er selve årsagen.
Hvad kan du bruge til kortvarig lindring?
Hvis du har brug for hurtig lindring, kan du spørge på apoteket om antacida eller alginater. Er du allerede i behandling hos din læge for refluks, spørger du først din læge om det kan være en god ide for dig at prøve en af disse midler til kortvarig lindring.
Antacida neutraliserer mavesyren og virker hurtigt, men kun i kort tid. De er derfor bedst som en midlertidig løsning. Antacida indeholder basiske stoffer, der neutraliserer mavesyre, primært aluminiumhydroxid, magnesiumhydroxid, calciumcarbonat og natriumbicarbonat..
Alginater virker på en lidt anden måde. Alginater mod mavesyre indeholder primært alginsyre (alginat), der udvindes fra brune alger. Når stoffet kommer i kontakt med mavesyre, danner det en viskøs, skummende gel, der lægger sig som en fysisk barriere oven på maveindholdet, der hindrer syren i at løbe op i spiserøret.
Vælg evt. calcium i formen calciumcarbonat, hvis du tager kosttilskud med calcium
Calciumcarbonat kan for nogle mennesker være tilstrækkelig til at virke som et mildt syreneutraliserende middel. Det kan eventuelt bruges som en midlertidig nødløsning, men ikke som langtidsbehandling.
Hvis du alligevel tager kosttilskud med calcium, kan det være oplagt at vælge formen calciumcarbonat. Tag evt. en tablet med 400 mg til dine hovedmåltider eller evt. ½ tablet (200 mg) til hvert hovedmåltid eller når du har brug for at linkre på halsbrand, hvis det virker for dig. Tag ikke mere i alt på en dag end den anbefalede dagsdosis.
Specifikke fødevarer og andre kostændringer, der måske kan hjælpe
Det er meget individuelt, hvilke fødevarer der evt. kan virke mod refluks.
Visse fødevarer kan lindre symptomer på refluks hos nogle mennesker, ifølge en videnskabelig gennemgang i tidsskriftet Nutrients.
Du kan evt. afprøve:
- Havregrød / havre: omtales ofte som veltolereret og “mildt” for maven i oversigtsartikler.
- Bananer kan have en vis effekt hos nogle mennesker. Prøv dig frem.
- Grøntsager og anden plantemad. Grøntsager, frugt og fibre har generelt en positiv virkning, selv om der stadig er stor variation mellem personer og studier.
- Hvis du får gener af syrlige frugter, kan det være en god idé at prøve frugter og grøntsager, der ikke er så syrlige. Mange mennesker oplever, at citrusfrugter og tomater kan udløse symptomer
Måder at spise på, som måske hjælper:
- Undgå at spise sent. Undgå at spise 2-3 timer før du lægger dig eller går i seng, hvis du har symptomer om natten, eller når du ligger ned.
- En rolig gåtur efter måltidet kan måske hjælpe. Forskning viser, at mange med refluks oplever en bedring ved at sidde op eller gå en tur efter maden frem for at lægge sig ned.
Det, der ofte hjælper mest i praksis for de fleste, er først og fremmest at føre en kort mad- og symptomdagbog, fordi refluks er meget individuel.
Kort fortalt
Refluks kan ofte lindres med små, praktiske ændringer. Det bedste resultat får mange ved at kombinere flere ting: mindre måltider, færre sene måltider, mindre alkohol og kaffe, vægttab hvis relevant, rygestop og en lidt hævet sovestilling.
Der findes sjældent én løsning, der virker for alle. Men der er mange ting, du selv kan prøve.
