En kost med mange grøntsager, frugt, bælgfrugter, fisk og olivenolie forbindes ikke kun med bedre fysisk sundhed. Ny forskning tyder på, at den såkaldte middelhavskost også kan være forbundet med bedre mental trivsel hos mennesker over 50 år.
Studiet, som er lavet af forskere fra University College London og Barcelona Institute for Global Health, fulgte 3.296 personer mellem 50 og 90 år. Forskerne undersøgte deltagernes kostvaner og deres mentale trivsel, blandt andet glæde ved livet, følelse af mening, energi, selvstændighed og syn på fremtiden.
Resultaterne viste, at personer, der i højere grad fulgte middelhavskosten, generelt havde bedre psykisk velbefindende. Sammenhængen gjaldt også, når forskerne tog højde for blandt andet depressive symptomer og forskelle i økonomisk og social baggrund.
Forskerne fandt desuden tegn på, at middelhavskosten havde en beskyttende effekt under coronapandemien. Pandemien og restriktionerne påvirkede mange menneskers mentale trivsel negativt, men faldet i livskvalitet og velbefindende var mindre blandt dem, der spiste mest i tråd med middelhavskosten.
Studiet viser en sammenhæng uden direkte at bevise en årsagssammenhæng. Forskerne peger dog på flere mulige forklaringer: Fødevarer som grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter, nødder, fisk og olivenolie indeholder mange næringsstoffer, der kan påvirke blandt andet kroppens stressreaktioner, inflammation, tarmbakterier og hjernens funktion.
Forskerne understreger, at en sund livsstil med en varieret kost rig på plantebaserede fødevarer og med mindre forarbejdet kød, slik og andre usunde fødevarer sandsynligvis spiller en vigtig rolle for både fysisk og mental sundhed — især når vi bliver ældre.
Kilder:
Steptoe A, Shand AJ, Lassale C. Adherence to the Mediterranean diet and psychological wellbeing before and during the COVID-19 pandemic: a prospective analysis of the English Longitudinal Study of Ageing. BMJ Open 2026;16:e109599. doi: 10.1136/bmjopen-2025-109599
Pressemeddelelse: Study suggests Mediterranean diet is associated with better psychological well-being
Hvad du kan gøre:
Vi kan lade os inspirere af middelhavskosten, selv om vi ikke spiser som i Middelhavslandene. Ved at skære ned på eller fravælge stærkt forarbejdede fødevarer og inkludere lidt god olivenolie i en planterig kost a la de officielle danske kostråd, bliver din kost sandsynligvis lige så sund som en middelhavskost.
Spiser du allerede plantebaseret, kan du også lade dig inspirere af middelhavskosten:
- Spis masser af grøntsager, frugt, bær, fuldkorn, bønner, linser og andre bælgfrugter.
- Spis dagligt en håndfuld usaltede nødder og gerne også lidt frø som hørfrø eller chiafrø.
- Brug især ekstra jomfruolivenolie som den primære fedtkilde. Rapsolie er også et godt valg. Rapsolie er bedre til stegning end olivenolie, og rapsolie indeholder omega-3-fedtsyren ALA, som i en vis grad kan erstatte omega-3 fra fisk.
- Vælg så vidt muligt hele og minimalt forarbejdede fødevarer, og begræns sukker, raffinerede kornprodukter og ultraforarbejdede fødevarer – herunder mange køderstatninger.
- Sørg for en varieret kost med mange forskellige plantefødevarer, krydderurter og krydderier.
En plantebaseret kost, der bygger på disse principper, ligger tæt på det, forskerne kalder en grøn middelhavskost, som flere studier tyder på er mindst lige så sund som den traditionelle middelhavskost — og på nogle områder måske endda sundere. Forskning tyder på, at denne endnu mere planterige middelhavskost kan give ekstra fordele for blandt andet hjerte-kar-sundhed, stofskifte og måske også hjernen.
Du kan læse mere om den såkaldte grønne middelhavskost i nedenstående artikler fra Harvard:
“Green” Mediterranean diet: Better than the original?
Green-Mediterranean diet may slow brain aging