 |
Bælgfrugter er den bedste
proteinkilde på slankekuren
Friske bælgfrugter (grønne ærter og bønner) og tørrede bælgfrugter
(linser, brune bønner, hvide bønner, sojabønner, kikærter mv.) er den bedste
kilde til protein, når du ønsker at tabe dig.
Bælgfrugter er ideelle, når du vil ned i vægt, fordi
de er rige på proteiner, indeholder mange vigtige næringsstoffer, er fedtfattige og
mætter godt.
Du kan sagtens bruge forskellige former for bagte bønner
på dåse, men prøv dig også frem med nogle af de bønner, du kan købe i supermarkedet,
helsekostforretningen og hos grønthandleren.
Som regel kan du læse om tilberedning og opskrifter på
posen.
Her er
6 grunde til at spise bælgfrugter
- Bælgfrugter er fedtfattige. Energien
(kalorierne) fra fedt er helt nede på 6 - 8 procent.
- De indeholder de sunde fedtstoffer -
altså dem som din krop ikke kan klare sig foruden.
- De fylder meget. De fylder så godt op i
maven, at du helt automatisk spiser færre kalorier. Tørrede bælgfrugter suger 2,5 gange
deres vægt i vand, når de ligger i blød eller under kogning. Det giver stor volume.
- De har lav energitæthed. Fordi de har
stor volume og er fedtfattige, indeholder de forholdsvis få kalorier i forhold til, hvor
meget de fylder og mætter.
- De indeholder mange vandopløselige fibre, som danner en
slags gelé i mave-tarm-kanalen. Det er med til at give et stabilt
blodsukker og
langvarig mæthed.
- Bælgfrugter har et højt proteinindhold.
Og det er vel og mærke vegetabilske proteiner af høj kvalitet. Vegetabilske kilder til
proteiner er sundere end animalske proteiner (dem du
får fra kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter).
|
|