Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Den grundlæggende årsag til overvægt

Overvægt skyldes indtagelse af flere kalorier, end der bliver brugt.

Nogle mennesker har lettere ved at oplagre overskud af kalorier som fedt, end andre. Og nogle af os kan spise næsten hvad som helst, uden at oplagre overskuddet på sidebenene (ofte til stor ærgrelse for dem der føler, at de tager på, blot de tænker på mad).

Det har måske noget med arveanlæg at gøre, men uanset om den overvægtige eventuelt har lettere ved at oplagre kalorier som fedt, end mange andre, er den grundlæggende årsag til overvægt, at indtagelsen er større end forbruget af kalorier.

De fødevarer, som du i særlig grad tager på af, er de usunde kalorierige fødevarer - især fedt og raffinerede kulhydrater (f.eks. sukker og hvidt mel).

Lad os se, om vi kan besvare nogle grundlæggende og vigtige spørgsmål.

  • Hvad er grunden til, at de fleste mennesker indtager langt flere kalorier, end de har brug for?
  • Hvorfor virker de usunde (og fedende) fødevarer ofte mere tillokkende,  end de sunde?
  • Hvorfor er det så svært for de fleste at indføre de nødvendige ændringer i kost og livsstil?

Fordi kroppen helt instinktivt vil hige efter de mest kalorierige fødevarer.

Ikke nok med det ...

Den moderne kost er fremstillet, så den appellerer til din appetit (aroma, farvestoffer, krydderier og endog vanedannende stoffer mv.).

Du kommer derfor alt for let til at indtage for mange kalorier, samtidig med at du får for få vitaminer og andre livsvigtige stoffer.

Når du sætter dig for at forbedre din kost og livsstil, er du oppe imod svære odds! Din krop higer nemlig rent instinktivt efter kalorierige fødevarer og forsøger at spare på sine energireserver (blandt andet sine fedtdepoter).

Det er helt naturligt hos alle mennesker, men har du let ved at tage på, resulterer det i overvægt.

Hos vore forfædre, som levede frit i naturen, opstod der ofte perioder med mangel på mad. Derfor bidrog kroppens indbyggede trang til kalorierige fødevarer til overlevelse.

Her i vor moderne verden er der ingen mangel på mad. Tværtimod er der et kolossalt udbud af fødevarer — især af de kalorierige. Derfor er din krops indbyggede higen efter de mere kalorierige fødevarer med til at gøre vægttab til en besværlig affære!

Vore forfædre kendte ikke til hvidt mel, hvidt sukker, slik, aromastoffer, farvestoffer, kunstige sødestoffer osv. Hvilket er en af forklaringerne på at overvægt var en sjældenhed.

Et andet problem er, at der i de civiliserede lande er meget lidt brug for fysisk bevægelse og anstrengelse. Biler og andre transportmidler gør det muligt at komme frem stort set uden at vi anstrenger os.

Vi behøver hverken samle, dyrke eller jage for at få mad på bordet. Vi henter den blot fra supermarkedet.

Også vaskemaskiner, fjernsyn, og en lang række andre moderne bekvemmeligheder, gør det let at spare på kalorierne i dagligdagen.

En kombination af for lidt bevægelse og indtagelse af for mange kalorier:

  • Øger tendensen til overvægt
  • Øger risikoen for en lang række sygdomme
  • Forkorter livet

Vi bliver tykkere og tykkere, fordi vi generelt bevæger os mindre og mindre, samtidig med at vi indtager for mange kalorier.

Omvendt vil en forholdsvis kaloriefattig kost (som hovedsagelig består af mange grøntsager, frugter, bælgfrugter og fuldkornsprodukter) sammen med tilstrækkelig fysisk aktivitet:

  • Sikre en slank og stærk krop
  • I væsentlig grad mindske forekomsten af en lang række sygdomme
  • Øge velvære og vitalitet
  • Forlænge livet.

En sund og slankende kost består af:

  • Fødevarer, der er rige på vitaminer, mineraler, fytokemikapier, antioxidanter og andre livsvigtige stoffer
  • Fødevarer, som ikke indeholder eller kun indeholder et minimum af skadelige stoffer.
  • Fødevarer, som generelt har et forholdsvis lille eller moderat indhold af kalorier.

Med andre ord så bør kosten have et højt indhold af næringsstoffer i forhold til kalorierne.

Læs mere om et sundt slankeprogram på slankeprogram.dk

Copyright John Buhl, Sidst revideret 20 januar 2012

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk


Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.