2) Undgå stimulanser
Mange bruger kaffe, te, chokolade, cola, slik eller andet, der
umiddelbart stimulerer og kvikker op, når de er trætte eller udkørte. I virkeligheden har
de brug for sundere kost, mere motion, bedre søvn — eller andet, der på en
naturlig måde opbygger sundhed og vitalitet.
Stimulanser vil måske umiddelbart få dig til at føle dig bedre tilpas,
fordi de tærer på kroppens energireserver eller fjerner abstinenser, men de vil
ofte dække over en
underliggende træthed.
Stimulanser kan fx inkludere:
- Kaffe
- Te (inkl. urtete)
- Alkohol
- Tobak
- Sukker og søde sager
- Chokolade
- Kakao
- Cola og andre sodavand
- Lakrids – især stærk eller saltet lakrids
- Salt og salte fødevarer, saltede popkorn mv.
- Stærke krydderier
- Ginseng, russisk rod eller andre stimulerende naturprodukter
- Visse usunde fødevarer – fx fastfood, der er proppet med sukker,
fedt og/eller salt
Et konstant forbrug af stimulanser vil på længere sigt give problemer med helbred og vitalitet.
Det er derfor vigtigt, at undgå eller kun indtage et minimum af stimulanser.
Ved sygdom er det ofte nødvendigt helt at undgå stimulanser.
Når du holder op med at indtage stimulanser, kan du nok ikke undgå at føle
dig mere træt, irritabel eller utilpas i en kort periode. Men
efter en tid med øget træthed og abstinenser vil du opleve øget velvære,
mere energi, færre sygedage og en bedre fornemmelse i hele kroppen.
Når du har trang til at stimulere kroppen med kaffe, søde sager,
salt e.l. så vær opmærksom på, hvorfor du har brug for at blive kvikket
op.
Er du stresset? Sover du for lidt? Spiser du for usundt?
Gør noget ved årsagerne til, at du er træt, udkørt, udmattet eller bare
ikke er helt på mærkerne, i stedet for blot at indtage stimulanser.
Har du svært ved at komme væk fra stimulanser, og har du svært ved at
tage dig sammen til at ændre dine vaner, kan det være en god idé først og
fremmest at satse på, at forbedre dine søvnvaner.
Sover du godt og nok, er du også mere oplagt til at foretage andre ændringer i
din livsstil. Du har fx mindre lyst til stimulanser og mere lyst til motion.
Et af de bedste råd, når du ønsker at forbedre din sundhed,
er derfor at få nok og god søvn >>>
John Buhl, sidst revideret 29. oktober 2011
|