 Helbreder
medicin?
MYTE:
- Medicin helbreder sygdomme.
FACTS:
- Medicin kan forhindre helbredelse og sundhed
- Medicin har bivirkninger
- Medicin er kun meget sjældent nødvendig under
sygdom.
Læger kan med en vis autoritet påstå, at den medicin, de ordinerer,
virker – at den fx vil fjerne hovedpinen eller sikre nattesøvnen.
De får som regel ret.
Desværre.
Panodilerne lindrer jo på hovedpinen, og stesoliderne gør, at ungerne er til
at holde ud.
Men at medicin kan fjerne smerter og andre symptomer har intet med helbredelse
at gøre. Kroppen er ofte dårligere stillet, end før medicinen blev indtaget.
Medicin vil i de fleste tilfælde forstærke årsagen til sygdommen. Den lægger ofte grunden til fremtidig sygdom
– også selv om symptomerne
umiddelbart lindres.
De, der tager sovemedicin, er trættere end nogensinde.
De, som tager slankepiller, forbliver overvægtige.
De, der tager nervemedicin, bliver efterhånden afhængige og kommer i en endnu
dårligere tilstand.
Osv.
Som sagt: Det meste medicin lindrer på kort sigt, men forværrer på længere
sigt. Og hvem ønsker, at betale for en kortvarig forbedring med en senere forværring?
Nogen gør vel, og det er i orden – blot de kender prisen.
Medicin anvendes for det meste til at undertrykke symptomer – for at blive fri
for smerter, søvnløshed, hududslæt, forstoppelse osv.
Men…
Behandling af symptomer kan på længere sigt forværre sygdommen
En splint i fingeren vil måske give smerte og senere lidt betændelse, hvis
ikke den fjernes. At tage medicin mod smerten eller betændelsen vil selvfølgelig ikke
fjerne splinten (årsagen til problemet).
En kost, som indeholder for mange raffinerede og animalske fødevarer, kan medvirke til et
utal af skavanker og sygdomme – lige fra fordøjelsesproblemer til gigt. Symptomerne på
disse lidelser kan måske og måske ikke undertrykkes med medicin, men hvis årsagen ikke
fjernes (bl.a. den forkerte kost), kan vi ikke forvente vedvarende forbedringer.
Medicin lindrer symptomerne
Patienter tager medicin for at opnå lindring – og medicinsk behandling
vil i mange tilfælde fjerne eller lindre ubehagelige symptomer. I det
mindste for en tid.
Medicin kan gøre livet lettere eller tåleligt for kronisk syge mennesker. Hvad de sjældent ved er, at medicinen næsten altid er med til at forværre
tilstanden på længere sigt. Måske endda gøre egentlig helbredelse umulig.
Opkastning, diarre, feber, snue og andre krops-reaktioner, der normalt
betragtes som symptomer på sygdom, er metoder kroppen bruger til at gøre
kampen mod skadelige mikroorganismer samt udskillelsen af skadelige substanser
mere effektiv. At forsøge at stoppe disse processer med medicin svarer til
at stoppe eller svække kroppens helbredende processer, og er naturligvis
meget sjældent en god idé.
Medicin kan ændre akut
sygdom til kronisk sygdom
Symptomer er mærkbare forandringer i kroppens normale funktioner og viser som
regel blot, at kroppen er i gang med en ekstraordinær bekæmpelse af
mikroorganismer eller øge udskillelse af affaldsstoffer. Tag f.eks. det at hoste. Formålet er at fjerne stoppende og irriterende
bestanddele, slim, blod, vand, støvpartikler, røg eller lignende fra luftvejene. Ved
lungebetændelse holder hosten lungerne frie for udsondringer, så vejrtrækning fortsat
er mulig. Hoste er en afhjælpende foranstaltning og ikke et angreb på kroppen udefra.
Et andet eksempel er diarre. Ligesom hoste er diarre en dramatisk forøgelse af
en normal fysiologisk proces. Det er en tarmproces udført for at befri tarmene for
uønskede substanser. Den uønskede substans kan være uegnet eller for gammel mad,
medicin eller lignende. At stoppe en diarre, når der er brug for den, er selvsagt
ulogisk. Diarreen vil stoppe af sig selv, når den ikke længere tjener et formål.
Hvis du indtager medicin, når kroppen er i gang med at kurere eller reparere sig selv, vil
du måske svække dens vitalitet, så den ikke længere kan gennemføre
reparationsprocessen. Din krop vil ikke alene fortsat være belastet med de giftstoffer, den
var i gang med at udskille, eller de mikroorganismer den var i gang med at
bekæmpe, men vil nu også være bebyrdet med yderligere giftstoffer fra
medicinen.
Sygdommen er kuren
Når vi indser, at sygdommen meget ofte er kuren, kan vi se det ulogiske i at
anvende medicin for at stoppe den.
Det er vigtigt at opbygge tillid til de helbredende kræfter, uadskillige fra
livet selv, og kun bruge medicin i de sjældne tilfælde, hvor medicin er
nødvendig eller gavnlig.
I naturen er specielle kure ikke nødvendige ved sygdom. Når de rette
betingelser tilvejebringes er helbredelse en naturlig, iboende proces i alle levende
organismer. Kun de forholdsregler og behandlingsmetoder, der understøtter denne naturlige
proces, er gavnlige.
Men er medicin da altid en dårlig idé?
Nej …
Medicin kan være nødvendig
Det er kun i meget sjældne tilfælde, det er nødvendigt at anvende lægemidler
og anden egentlig behandling ved sygdom.
Men der er undtagelser, der bekræfter reglen. Det er ikke altid en dårlig idé
at indtage medicin.
- En døende patient skal selvfølgelig have al den smertestillende
medicin, der er nødvendig for at gøre den sidste tid så tålelig som
muligt
- Når organer på grund af skader er ophørt med at fremstille
livsnødvendige stoffer (f.eks. insulin ved sukkersyge), må kroppen
tilføres stofferne udefra
- Bedøvelse ved operationer og antibiotika ved livstruende infektioner er andre
eksempler.
I disse og andre sjældne eller ekstreme situationer tjener medicin naturligvis
et værdifuldt formål.
Når det er veldokumenteret, at medicin er nødvendig og gavnlig – at der
ikke findes bedre løsninger – skal den naturligvis anvendes.
Hvis du indtager medicin, vil du sikkert gerne vide, hvordan du kan
mindske bivirkningerne – og eventuelt nedtrappe medicinen.
Det ser vi på her..
Indtager du ikke medicin, så gå eventuelt direkte til denne side..
Hvordan rask..
|
