|
1) Spis dig sundere
Din krop opbygges af de fødevarer, du spiser. Det er derfor indlysende,
at du kan gøre din krop sundere ved at spise sundere.
Her er et kort resume af de bedste kostvaner:
- Spis friske frugter hver dag.
- Spis mange grøntsager. Hovedbestanddelen af din kost skal
være grøntsager, og spis en stor del af dem rå. Vælg den bedste
kvalitet, du kan finde — fx de mest friske eller de økologiske. Opbevar
og tilbered grøntsager, så de bibeholder flest mulige næringsstoffer
(rå, dampkogte, lynstegte eller som suppe).
- Spis hovedsageligt eller udelukkende vegetabilske fødevarer.
Vegetabilske fødevarer er dem, der ikke kommer fra dyr — altså
frugter, bær, grøntsager, krydderurter, svampe, spiselige tangplanter,
nødder, frø, kornprodukter, bønner, ærter og linser.
- Spis så få animalske fødevarer som muligt (kød, fjerkræ, æg,
fisk og mejeriprodukter), eller undgå dem helt. Undgå især rødt kød (kød
fra firbenede dyr som gris, okse og lam) og alt forarbejdet kød (bacon,
pølser, kødpålæg og lignende.). Vælger du animalske fødevarer så hold
dig til små mængder fjerkræ, fisk, skaldyr og magre mejeriprodukter.
Vælg fedtfattigt og helst økologisk fjerkræ og kød. Ved
mange sygdomme kan det være nødvendigt helt at udelade animalske
fødevarer fra kosten for at opnå tilfredsstillende resultater indenfor
overskuelig tid. I langt de fleste tilfælde er en sund veganerkost bedst
— altså en kost helt fri for animalske fødevarer.
- Spis en stor variation af sunde fødevarer — blandt andet
mange forskellige slags frugter, grøntsager, kornprodukter, nødder og
bælgfrugter. Læg også gerne vægt på at spise mange og en stor variation
af de farverige vegetabilske fødevarer. Mange af de naturligt
forekommende farvestoffer i maden er gavnlige for kroppen. Du behøver
ikke at spise en stor variation af grøntsager og andre sunde fødevarer
til det enkelte måltid. Simple måltider, der består af få forskellige
sunde fødevarer, er helt i orden og kan endda være en fordel.
- Sørg for, at maden indeholder så lidt tilsat fedt og olie som
muligt. Få de essentielle fedtsyrer fra grøntsager, bønner,
fuldkorn, nødder, frø, oliven og avocado — altså fra maden — og ikke fra
olier.
- Undgå eller indtag kun meget få raffinerede kulhydrater. Det
vil sige, at du bør undgå eller begrænse fødevarer som sukker, kager,
slik, chokolade, hvidt brød og lignende. Spis i stedet hele uraffinerede
fødevarer kulhydrater, som frugt, grøntsager,
fuldkornsbrød, grød, bønner mv.
- Brug kun lidt salt i maden.
- Spis kun når du er sulten. Glem alle regler og gode råd om,
hvornår du skal spise, bortset fra at lytte til din krops naturlige
sult- og mæthedssignaler. Du bør ganske enkelt
spise, når du er sulten og stoppe, når du har fået nok. Du skal altså
ikke spise, indtil du mister lysten til at spise, eller maven er fyldt
helt op. Du spiser, når du er sulten. Du har fået nok, når du ikke
længere er sulten. Spring et eller flere måltider over, hvis du ikke er
sulten, eller spis eventuelt blot lidt frugt, hvis det er det, du har
lyst til.
- Spis mange rå fødevarer. De fødevarer, du kan spise rå, er de
fleste frugter, bær, grøntsager, nødder og frø.
- Såfremt det er muligt, og du kun vælger blandt de sunde fødevarer,
bør du spise det du har lyst til, når du er sulten.
- Tyg maden grundigt. Det er med til at forhindre overspisning
og sikre en god fordøjelse.
- Har du alt for let ved at spise for meget, så begynd at spise
sundere. Mangler din krop vitaminer eller andre vigtige næringsstoffer,
øger den appetitten eller din trang til bestemte fødevarer i et forsøg
på at få de manglende næringsstoffer. Det er altså muligt, at mangel på
vitaminer og mineraler, eller mangel på nogle af de hundredvis (måske
tusindvis) af andre gavnlige stoffer i grøntsager kan forstyrre din
appetitregulering, så du næsten ubevidst begynder at overspise.
- Hvis du spiser sundt er der mindre risiko for, at du mangler
vitaminer og mineraler. Det er klart nok. Men for at være på den sikre
side er det sandsynligvis fornuftigt at supplere en sund kost med en
alsidig vitamin- og mineraltablet, der indeholder ”det hele”. Se
eventuelt et udvalg på
www.helseonline.dk
Din sundhed er i stor udstrækning påvirket af de valg, du foretager med
hensyn til den mad, du spiser, så overvej hvordan du fremover kan vælge de
fødevarer og den tilberedning, der gavner din sundhed bedst muligt.
De færreste kan gennemføre meget radikale ændringer med det samme. De
behøver lidt tid til at justerer kosten, vænne sig til at maden smager
anderledes osv. Du kan få et par tips til, hvordan du ændrer vaner
her.
Læs også bogen
Helbredende Kost — kostvaner der forebygger og helbreder
Selv om det er kosten, de fleste mennesker bør ændre mest på, er der også
andre faktorer, der spiller en vigtig rolle for din evne til at genvinde og
bevare sundhed.
Mange har fx for vane at kvikke sig op med mad, kaffe, chokolade o.l.,
når de er lidt trætte, men det er bedst at ... undgå stimulanser >>>
John Buhl, sidst revideret 04. september 2012
|
|