Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 01, 2007
-
Nytårsforsætter
-
Bacon og kylling (uden skin) øger risiko for
blærekræft
-
Mail: Spørgsmål om fedt
-
Medicin mod halsbrand er skidt for knoglerne
-
Læsertip
Kære læser
Godt nytår!
Her i huset har vi mange spændende planer for 2007, som
du nok vil høre mere om senere på året. Vi ønsker bl.a. at udgive flere
interessante bøger, som kan inspirere og motivere andre til at
gennemføre forbedringer i kost, livsstil og levevilkår.
Hvis du er forfatter – eller kunne tænke dig at blive
det – og har et manuskript (eller en idé), der evt. kan blive til en god
bog - hører jeg gerne fra dig.
Læs mere:
http://www.nomedica.dk/forfatter.htm
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
1) Nytårsforsætter
”Det er ikke
vinden, der styrer din sejlads, men hvordan du sætter dine sejl"
–– Kinesisk ordsprog
Det nye år er begyndt, og mange givet sig selv løfter og
mål for det nye år.
Et nytårsforsæt defineres som ”et løfte der afgives
nytårsaften og gælder for det nye år”. Men – som du nok tidligere har
oplevet – er det sjældent let at holde disse løfter.
Uanset hvad dine nytårsforsætter er, er det en god idé
at tage ved lære af de mennesker, som er gode til at nå deres mål.
Hvorfor har nogle overvægtige succes med at nå deres
idealvægt, mens andre tilsyneladende kæmper en håbløs kamp?
Hvorfor er nogle mennesker i stand til at tjene alle de
penge, de har brug for, mens andre konstant kæmper for at holde
kreditorerne på afstand?
Hvorfor er nogle mennesker i stand til at nå det meste
af det, de sætter sig for, mens andre har store problemer med bare at
holde hovedet oven vande?
Er det skæbnen, stjernerne, omgangskredsen, manden,
konen, chefen, ungerne, forældrene, uddannelsen, heldet/uheldet ...
eller noget andet, uden for os selv, der bestemmer hvordan livet former
sig?
Vi kan med rette spørge, hvorfor nogle mennesker
tilsyneladende kan sætte sig et mål, og så faktisk nå det, når mange
andre knokler for bare at få dagligdagen til at hænge nogenlunde sammen.
"Succes er
bare held. Spørg blot enhver, der har fiasko".
–– Earl Wilson
Når mennesker, der klarer sig godt, bliver spurgt om
grunden til deres succes, vil de næsten alle sige, at de er kommet så
langt ved at have klare mål, som de konsekvent og planmæssigt arbejdede
på at nå.
I de 30 år+, jeg har rådgivet mennesker med
vægtproblemer, skavanker og sygdomme i at ændre deres kostvaner,
livsstil eller levevilkår, er det blevet mere og mere tydeligt, at
mennesker som er gode til at nå deres mål,
tænker og handler anderledes
end dem, som tilsyneladende er ude af stand til at få livet til at forme
sig, som de ønsker.
Der er i hvert fald tre ting, der adskiller de
mennesker, som er i stand til at nå deres mål, fra dem som har store
problemer med at ændre ret meget i deres liv:
-
De har en klar målsætning. De ved, hvad de vil
-
De udtænker løsninger og arbejder konsekvent og
planmæssigt mod at nå deres mål
-
De er positive. De ser problemer som opgaver eller
udfordringer. De tager ved lære af deres fejl, tilbageslag og
fiaskoer, så de efterfølgende bliver bedre og bedre rustet til at nå
deres mål
Det lyder banalt, men den største og vigtigste årsag
til, at disse mennesker når det, de sætter sig for, er netop, at de har
sat sig det for!
Og de bruger tid på at lægge en strategi for, hvordan de
vil nå deres mål.
”Når
forandringens vinde blæser er der nogen, der bygger læskure, og andre
der bygger vindmøller”.
–– Kinesisk ordsprog
Omvendt har mennesker uden klar målsætning, som ikke
arbejder planmæssigt, eller som egentlig ikke tror på, at det vil
lykkes, kun en spinkel chance for at nå deres mål.
Mange har kun vage idéer om, hvad de egentlig vil med
deres liv.
Mennesker som ikke er tilfredse med livet, eller føler
meget går dem imod, håber måske på bedre tider, eller at noget godt
pludselig vil ske af sig selv.
Alt for sjældent sætter de sig klare mål og planlægger,
hvordan de vil nå det, de ønsker.
"Succes kommer
ikke til dig ... du går til den."
–– Marva Collins, underviser
Støtte og opbakning
Det er velkendt, at det er meget lettere at ændre vaner,
når vi er omgivet af familie og venner, der giver os fuld forståelse og
opbakning.
Forklar din familie og venner, hvad du er i gang med.
Forklar hvor vigtigt det er, at de støtter dig – især i kritiske
perioder, hvor du måske ikke er helt så motiveret.
Vil du ændre noget vigtigt i dit liv, kan du også – i
det mindste i en periode - blive nødt til at undgå mennesker, som
direkte modarbejder dig eller dine bestræbelser. Kan du ikke få dem til
at ændre holdning, må du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst.
Hold dig langt væk fra negative mennesker, som bevidst
forsøger at sabotere dine mål. Omgiv dig med mennesker, der er positive
overfor dig og dine drømme. Vær selv positiv overfor andre mennesker og
deres mål i livet.
"Grunden til
at de fleste mennesker aldrig når deres mål er, at de ikke definerer
dem, eller seriøst betragter dem som troværdige eller opnåelige. Vindere
kan fortælle dig, hvor de er på vej hen, hvad de planlægger at gøre
undervejs, og hvem der vil dele oplevelsen med dem."
–– Denis Watley
Genveje er ofte omveje
Vi vælger instinktivt den letteste udvej. Vi vælger den
metode, der kræver færrest anstrengelser. Det gælder også vore valg af
fødevarer, kostvaner og livsstil.
Fornuftige kostvaner kræver sædvanligvis ekstra
planlægning, mere tid og mere energi. Det kræver sædvanligvis også, at
du skal lære noget nyt.
Du bliver nødt til at overvinde din tilbøjelighed til at
vælge de letteste måder at gøre tingene på, hvis du vil nyde udbyttet af
en sund livsstil. I vores del af verden vil de "lette løsninger" nemlig
ofte resultere i fremtidige problemer.
Det er f.eks. lettere (kræver mindre energi) at køre i
bil eller bus frem for at gå eller cykle, men den moderne livsstil, med
al for lidt fysisk aktivitet, medvirker både til sygdom og kortere
levealder.
"Der er ingen
genveje til nogen steder, det er værd at gå hen."
–– Beverly Sills, operasanger
Kom godt i gang
Det er lettere at gøre sine mål klare og præcise, hvis
du skriver dem ned.
Et rigtig godt råd er derfor at "tænke på papir". Skriv
og blive ved med at skrive, indtil du har formuleret et klart mål og en
fornuftig og effektiv plan, som du er sikker på vil bringe dig til
målet.
Uanset hvad dine nytårsforsætter er, handler de givetvis
mest om at ændre vaner.
Har du svært ved at ændre dine vaner, er det ikke fordi
du mangler en eller anden speciel egenskab, der er forbeholdt andre. Du
skal lære noget om, hvordan man bedst ændrer vaner.
Læs mere om det her:
http://www.nomedica.dk/vaner.htm
"Der findes
kun én succes: At leve livet på din egen måde."
–– Christopher Morley
2) Bacon og kylling (uden skin) øger risiko for
blærekræft
Et nyt studie fra Harvard School of Public Health viser,
at bacon og kylling uden skin er forbundet med øget risiko for
blærekræft.
En dataanalyse af 47,422 mænd fra ”the Health
Professionals Follow-Up Study” og 88,471 kvinder fra ”the Nurse’s Health
Study” viste, at mennesker der spiser bacon mere end fem gange om ugen
havde 51 % øget risiko for blærekræft, sammenlignet med dem som ikke
spiste bacon. De mennesker som spiste kylling uden skin hver uge havde
52 % øget risiko for blærekræft sammenlignet med dem, der ikke spiste
kylling.
(Kilde: American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 84, No. 5,
1177-1183, november 2006;PCRM Breaking Medical News 04-12-2006)
http://www.ajcn.org/cgi/content/abstract/84/5/1177
3) Mail: Spørgsmål om fedt
... og så lige et spørgsmål omkring FEDT i kosten...
I forbindelse med at jeg har lagt min kost om og har
læst en masse materiale (også dine bøger) er jeg kommet i tvivl omkring
indtagelse af fedt... Mange artikler, diætister osv. siger man SKAL
spise fedt til hvert måltid - altså "tilsætte" fedt til sin mad. Spiser
man f.eks. rugbrød med pålæg skal man tage lidt smør på eller spise
avocado, oliven eller lign. - og dette gælder alle måltider. Om aftenen
SKAL man så også stege i lidt olie - ikke tørstegning - eller komme
oliedressing på salaten - eller simpelthen bare tilsætte noget fedt som
også kunne være smør på flutes, indtage nødder osv.
MEN MEN MEN - det kan jeg simpelthen ikke forstå - jeg
er godt klar over, at man helst skal have fedt til hvert måltid, fordi
man så bedre optager og fordøjer maden og man får en bedre følelse af
mæthed, sammenlignet med måltid helt uden fedt som f.eks. en salat, hvor
man så let hurtigt efter føler sult ...
Men efter at have læst dine nyhedsbreve, bøger, tips
osv... synes jeg bare ikke det ligefrem skulle være nødvendigt at
"tilsætte" maden ekstra fedt ...
F.eks. siger du også bl.a. "Sørg for, at maden
indeholder så lidt tilsat fedt og olie som muligt. Og undgå meget
fedtrige fødevarer eller spis med måde" og synes at du generelt siger,
at man ikke behøver tilsætte "ekstra" fedt som f.eks. eksemplet med, at
man skal tage smør på brødet, selvom man normalt ikke gør det eller SKAL
tilsætte olie osv... fordi kosten jo allerede indeholder fedt i sig selv
- så derfor forstår jeg ikke alle de mange artikler jeg har læst, samt
anbefalinger fra diætist om at skulle tilsætte EKSTRA. Jeg vil jo selv
mene at der er fedt "nok" i både mælk, pålæg, ost osv., således at det
ikke er nødvendigt ligefrem at "tilsætte" ekstra.
Kan du derfor ikke lige kommentere på dette, for nu er
jeg jo kommet virkelig meget i tvivl, om jeg SKAL supplere min normale
kost med nødder, oliven, avocado, olie osv. for at få "nok" fedt for at
få optimalt ud af min mad og fordøjelse. Det skal så nok her lige siges,
at jeg altid spiser produkter, som indeholder fedt - altså hvor der i
maden i sig selv står anført et vist fedtindhold - og jeg spiser kød -
er ikke vegetar eller noget og spiser både pålæg til frokost, fedtfattig
leverpostej, ost, æg, rugbrød, drikker skummetmælk og den slags og alt
sammen indeholder jo fedt - også skummetmælk selvom det er fedtfattigt.
Faktisk sagde en diætist til mig for nylig at jeg skulle
droppe min skummemælk og erstatte den med letmælk for at få nok fedt, og
helt ærligt - det er da noget fis - er det ikke? Jeg synes da tidligere
at have læst, at man har bedst af - som voksen - at få så fedtfattig
mælk som mulig, idet den fede mælk ikke giver os noget som helst
gavnligt - tværtimod... synes netop at have læst at den slags fedt på
ingen måde er godt for os, og at en skummetmælk giver os alt det gode vi
skal bruge.
Og så lige til sidst - hvor meget fedt skal man have for
at ha fået "nok" pr. måltid egentlig? Altså for at få den optimale
sammensætning?
Mvh
Annette
Hej Annette
Det bedste er, at du få alle nødvendige næringsstoffer -
herunder de essentielle fedtsyrer - gennem kosten.
Det er ret uheldigt, at mange diætister og læger stadig
giver så dårlig vejledning om kosten, som de gør. Det ville gøre en
utrolig forskel, hvis fx patienter på hospitalerne fik den rigtige
vejledning af læger og diætister!
Der er ingen grund til at drikke letmælk i stedet for
skummetmælk. Skummetmælk er bedre. (Der er heller ingen grund til at
drikke skummetmælk, men det er en anden historie).
Angående fedt i maden er der fedt i AL sund mad. Lige
fra salatblade til nødder!
Der er ingen grund til at tilsætte olie til maden. Det
er bedst at lade være.
HVIS du tilsætter olie til maden (eller bruger lidt olie
i dressing, til stegning, bagning o.l.) så brug rapsolie eller endnu
bedre: Omega-3 Nutridan. Den indeholder omega-3, som en del mennesker
får for lidt af (pga. usunde kostvaner, der indeholder for meget omega-6
fedtsyrer).
Læs evt. mere om omega-3 i nyhedsbrevet her (og de
nyhedsbreve linket til der)
http://www.nomedica.dk/ugeskrift18_2006.htm
Du skal ikke have en bestemt mængde fedt (eller en
bestemt mængde kulhydrat, protein, kostfibre, C-vitamin eller nogen som
helst andet) i et måltid.
Spis blot sunde, uraffinerede fødevarer, så tæt på
fødevarernes naturlige tilstand som muligt. Altså friske frugter, masser
af råkost, dampkogte grøntsager, lidt nødder, bælgfrugter, brød af
fuldkornsmel osv. Så få animalske fødevarer, som muligt.
Mere om sund kost:
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm
På den måde får du alle de essentielle fedtsyrer, du har
brug for, og på den bedste måde.
Med venlig hilsen
John Buhl
4) Medicin mod halsbrand er skidt for knoglerne
Langvarig brug af syreneutraliserende medicin mod
halsbrand, der blokerer for mavens syreproduktion, øger samtidig
risikoen for hoftebrud blandt voksne over 50 år.
En stor undersøgelse viser, at patienter, der får den
slags medicin, har hele 44 % øger risiko for hoftebrud.
Grunden er, at medicinen hæmmer optagelsen af kalk.
http://www.cnn.com/2006/HEALTH/12/26/burn.bones.ap/index.html
5) Læsertip
LÆKKER LINSEMOS (perfekt til at snyde en masse sundhed i
børnene, og skifte den kedelige kartoffelmos ud)
(2 personer)
2 dl. røde splitlinser
2 dl. broccolibuketter
2 dl. gulerødder(i skiver)
Muskatnød, hvidløg, ingefær og evt. urter
Linserne koges 15 min. i 3-4 dl. grøntsagsbouillon
(helst uden salt).
Væskemængden varierer lidt, der kan evt. tilsættes lidt mere eller tage
låget af gryden, hvis der er for meget.
Imens dampes gulerødderne.
Broccolien skal have lidt mindre tid - ca. 7-10 min.
Når grøntsagerne er til at stikke i, kommes de i en
blender og blendes til en jævn masse.
Linserne kommes også i blenderen (da de er lidt våde "glider" det
lettere ellers kan der tilsættes lidt af det vand grøntsagerne blev
dampet i.)
Til sidst smages mosen til med krydderier og hakket hvidløg.
Kan evt. serveres med vege-schnitzler, tofuburgere eller
lækre Bratwurst-pølser fra helsekosten (vegetariske), eller hvad man nu
selv ønsker.
Mvh. Maria
