Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 01, 2010
”Fejr enhver
fremgang. Vent ikke på at blive perfekt.”
— Ann McGee
Cooper
Nyt år — nye mål, nye vaner?
Denne artikel er mest et kort resume og en lettere
omskrivning af tidligere artikler om emnet fra sidste år.
Læs evt. også sidste års artikler om emnet her:
Vaners magt. Uge 1, 2009
Er der en vej til succes? Uge 2, 2009
Genveje til sundhed. Uge 3, 2009
Forny dit liv på en måned. Uge 4, 2009
De fleste af os har vaner, som vi godt ved, vi burde
ændre, uden det bliver til ret meget.
Vi prøver måske mange gange, men opdager hurtigt, hvor
svært det er at ændre indgroede vaner.
Genveje giver ofte problemer
Der er mange meninger og mere eller mindre filosofiske
tanker og teorier om, at tingene nok skal lykkes for os, bare vi tænker
rigtigt, opfører os på en bestemt måde e.l. — og nogle mennesker er
overbeviste om, at hvis blot de er positiv nok, vil de nærmest på
mirakuløs vis nå eller få det, de ønsker.
Selv om dine tanker og holdninger spiller en afgørende
rolle for hvor glad og lykkelig, du er, er det næsten kun dine
handlinger, der afgør, om du når det, du sætter dig for.
Det er en del af vores natur, at vi kigger efter og
helst vælger de letteste løsninger. I mange tilfælde er det da også det
smarteste, men i vores moderne verden bliver vi let narret til at tro,
at lette løsninger er gode. Vi kommer let galt af sted, hvis vi ikke
tænker os om, når vi præsenteres for de lette løsninger.
Vi vil gerne tjene mange penge, uden at arbejde alt for
meget. Og mange låner penge i banken som en hurtig genvej til at ”nyde
livet” og få det, de ønsker.
Vi vil hellere lindre på vore smerter med en pille, end
ændre de vaner, der kan være årsag.
Vi vil hellere tabe os hurtigt med den sidste nye kur
eller pille, frem for at ændre de vaner, der har gjort os overvægtige.
Vi bruger stimulanser eller ”energigivende” urter som en
genvej til mere energi.
Får vi ondt i sindet, får vi måske lægen til at udskrive
lidt lykke i pilleform.
Vi følger trop, og gør som forventes af os, for der er
nu engang det letteste — og måske opdager vi for sent, at det letteste
og mest komfortable ofte betales med en høj pris.
Gamle indgroede vaner — uanset om de er gode for os
eller ej — giver en vis form for tryghed.
Vi kender det, vi er vant til. Det er komfortabelt at
leve, som vi altid har gjort. Det er trygt, at gøre som vi plejer.
Det er på alle måder fornuftigt at have sunde kostvaner,
sunde søvnvaner, gode motionsvaner osv. — og mange gør da også meget for
at leve sundt, men desværre er der også mange, der bilder sig selv ind,
at de ikke har tid til at leve sundere, eller ikke har tid nok til at
arrangere tingene, så de kan nå deres mål eller få det liv, de ønsker.
Samtidig har mange mennesker så travlt med en hel masse
ting, som ikke siger dem ret meget, og som ikke er særlig vigtige.
Sæt tid af til det, der betyder mest
Du har nok lige så travlt som alle andre, og svært ved
at afse den ekstra tid, det kan kræve at forme nye vaner.
Det tager tid, at dyrke ekstra motion eller indføre
sundere kostvaner. Sover du for lidt, skal du finde tid til mere søvn
osv.
Men hvad går din tid med?
Bruger du en væsentlig del af din tid på uvæsentlige
ting, bruger du nok også en uvæsentlig del af din tid på væsentlige
ting.
Hvis du ikke kan finde tid til at indføre de vaner, der
vil hjælpe dig med at nå det, du inderst inde ønsker i dit liv, er det
på tide at bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan du egentlig bruger
tiden.
Selv om de fleste af os tror, vi ikke har tid, og
flittigt bruger det som en undskyldning, viser undersøgelser, at
danskere i gennemsnit bruger over tre timer dagligt på at se fjernsyn.
Det er naturligvis helt i orden, men hvis du ikke har
tid til at dyrke motion eller på anden måde indføre nye, sundere vaner,
fordi fjernsynet er vigtigere, er det måske fordi, du har lidt for let
ved at vælge det mest komfortable og hyggelige frem for det, der skal
til, for at nå det, du sætter dig for.
Fire råd fra en professor i psykologi
Richard Wiseman, der er psykolog ved University of
Hertfordshire, har i et studie, analyseret de faktorer og handlinger,
der giver os størst chancer for at nå vores mål.
Her et resume af hans vigtigste fire punkter:
1) Del dit mål op i en række trin, hvor du fokuserer på
at skabe delmål, der er konkrete, målbare, opnåelige, realistiske og
tidsbaserede. Planlæg og nedskriv disse delmål, der langsomt men sikkert
— trin for trin — vil tage dig til, hvor du ønsker at være. Noter dem i
en dagbog og hold dig til planen.
2) Fortæl dine venner og familie om dine mål. Det øger
frygten for fiasko og giver opbakning. Skriv fx dit nytårsforsæt på et
stort ark papir, underskriv det, og placer det et fremtrædende sted i
dit hus. Fortæl dine venner, familie og kolleger om din beslutning, og
bed dem om at give dig nyttige puf i den rigtige retning. Hold ikke din
beslutning for dig selv.
3) Mind jævnligt dig selv om de fordele, der er
forbundet med at nå dine mål ved at skrive en liste over, hvordan livet
bliver bedre, når du når dit mål.
4) Forvent at vende tilbage til dine gamle vaner fra tid
til anden. Behandl enhver fiasko som et midlertidigt tilbagefald i
stedet for en grund til helt at opgive. Nye vaner tager tid at lære, og
en gang imellem vil du falde i.
Han skriver mere og flere tips på denne side (på engelsk)
Læs mere om
at ændre vaner her
Er du overvægtig, og savner opbakning til at tabe dig,
kan du få hjælp på www.slankeklub.dk
(gratis medlemskab).
”Jeg har
aldrig kendt en virkelig succesrig person, som ikke inderst inde forstod
det slid, den disciplin, det kræver at vinde."
— Vince Lombardi, amerikansk fodboldtræner
