Forbindelse mellem fedt fra mejeriprodukter og risiko for
hjerte-kar-sygdomme
Forskere fulgte 43.652 mænd fra Health Professionals Follow-Up Study,
87.907 kvinder i Nurses 'Health Study, og 90.675 kvinder i Nurses'
Health Study II for at studere forbindelsen mellem fedt fra
mejeriprodukter og risikoen for hjertesygdomme.
De detaljerede oplysninger om disse undersøgelser, der er blevet
indsamlet over flere årtier, gjorde det muligt for forskere at justere
for rygning, fysisk aktivitet og andre faktorer, der påvirker
udviklingen af hjertesygdomme, og derfor mere præcist vurdere en evt.
sammenhæng mellem mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme.
Mælkeprodukter (sødmælk, yoghurt, smør, ost, og fløde) hverken øgede
eller mindskede risikoen for hjertesygdom (sammenlignet med en
almindelig kost, der typisk indeholdt store mængder raffinerede
kulhydrater og sukker).
Men forskerne opdagede også:
1) Når mælkefedt blev erstattet med den samme mængde kalorier fra
vegetabilsk fedt eller flerumættet vegetabilsk fedt, faldt risikoen for
hjertekarsygdomme med hhv. 10% og 24%.
2) Når den samme mængde kalorier fra mælkefedt blev erstattet med
sunde kulhydrater fra fuldkorn var det forbundet med en 28% lavere
risiko for hjertekarsygdomme.
3) Når mælkefedt blive udskiftet med andre typer af animalsk fedt,
såsom fra rødt kød, gav det en beskeden 6% øget risiko for
hjerte-kar-sygdom.
Kilde: Frank B Hu m.fl. Dairy fat and risk of cardiovascular disease
in 3 cohorts of US adults. The American Journal of Clinical Nutrition.
First published August 24, 2016, doi: 10.3945/ajcn.116.134460
Pressemeddelelse om undersøgelsen:
Study sheds light on dairy fat and cardiovascular disease risk
Kommentar:
Ovenstående undersøgelse (sammen med en række andre) ser ud til at
bekræfte, at mælk og mælkeprodukter er en kategori af fødevarer, som
ikke kun kan være næringsrige og gavnlige, men som også kan medvirke til
alvorlige problemer.
Vi kan konkludere:
- Såfremt du vælger at blive dækket
ind med de næringsstoffer, som mælk indeholder, fra sundere
vegetabilske fødevarer, er det at foretrække.
- Hvis du vælger mælkeprodukter, er
det bedst at vælge de magre varianter og i små mængder.
- Fedt fra mælkeprodukter er (lidt)
sundere end andre former for animalsk fedt.
- Vegetabilsk fedt (og især
flerumættede fedtsyrer) er væsentlig sundere end fedt fra
mælkeprodukter og andre animalske fødevarer.
- Det er generelt sundere at
erstatte kalorier fra fedt (enhver form for fedt) med sunde
kulhydrater. Vi kan derfor også konkluderer fra denne undersøgelse,
at en kulhydratrig og fedtfattig kost er et klogt valg. Læs evt.
mere på hclf.dk
Det er naturligvis vigtigt at få nok fedt i kosten, men det får du
let fra sunde vegetabilske fødevarer, som fx fuldkorn, bælgfrugter,
grøntsager og bælgfrugter, uden du behøver at tilsætte olie til maden.
Forarbejdet kød kan forværre astma
Symptomer på astma forværres hos dem, der ofte spiste fødevarer som
skinke og salami.
971 personer med luftvejssygdomme deltog i en undersøgelse. Forskerne
fandt, at de deltagere, der spiste mest forarbejdede og saltede
kødprodukter, var 76% mere tilbøjelig til at opleve værre astmasymptomer
over tid i forhold til de deltagere, der spiste mindst forarbejdet kød.
Disse symptomer omfatter problemer med at trække vejret, trykken for
brystet og åndenød, ifølge rapporten.
Disse kødprodukter har været forbundet med en højere risiko for andre
kroniske sygdomme, herunder cancer, hjertesygdomme, type 2-diabetes og
kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Derudover blev de for nylig
klassificeret som kræftfremkaldende af World Health Organization (WHO).
Et højt indtag af forarbejdet kød kan dog også være et tegn på andre
usunde vaner, så det er ikke sikkert, at den øgede risiko udelukkende
kan tilskrives et højt indtag af forarbejdet kød.
Kilde: Zhen Li m.fl. Cured meat intake is associated with worsening
asthma symptoms. Thorax. Published Online First 20 December 2016.
doi:10.1136/thoraxjnl-2016-208375
Lidt af hvert
Fodbold for bedstemødre afhjælper knogleskørhed
Ny forskning viser, at fodbold har en gavnlig effekt mod en af de
store folkesygdomme.
De fleste ved, at ugentlig motion gavner sundhed og trivsel.
Og ny forskning viser, at fodboldtræning, især blandt ældre, er en god
måde at forebygge knogleskørhed.
Læs
mere/se video på dr.dk
Mindre mad, mere liv?
Jo ældre vi bliver, jo dårligere bliver cellerne til at sætte
proteinerne rigtigt sammen, og mister derved deres evne til at
opretholde kroppens funktioner. Forfaldet kan dog bremses. Ved at faste
eller begrænse vores kalorieindtag kan vi påvirke cellernes evne til, på
trods af aldring, fortsat at opbygge proteinerne rigtigt og dermed
teoretisk set forlænge ”de gode år.”
Læs
mere på sundaldring.ku.dk
Ny test: Dåser med kokosmælk indeholder hormonforstyrrende stoffer
Skandinavisk undersøgelse viser, at dåserne ofte indeholder
hormonforstyrrende bisphenol A i lakken på indersiden. Mange danske
dåser fik bundkarakter.
Læs
mere på politiken.dk
Kommentar:
Endnu en grund til at holde igen med kokosmælk (en anden væsentlig grund
er, at kokosolie er proppet med mættet fedt).
Overlæger i oprør over slækkede krav til kritisk vigtige
antibiotika i svinestalde
En række ledende overlæger langer ud efter Fødevarestyrelsen for at
have givet efter for landbrugets pres og gjort det lettere at benytte
cefalosporiner, et særligt vigtigt antibiotikum, til grise.
Fødevareminister afviser kritikken.
Læs
mere på ing.dk