Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 01, 2022
- Nyt studie: D-vitamin er med til
at forebygge hjerte-kar-sygdomme
- En planterig kost mindsker
risikoen for kognitiv svækkelse hos ældre
- Effektive slanketips
- Først her fortryder de
uvaccinerede
- Millioner af tandlægebesøg
afslører enormt sundhedsproblem.
|
UGENS CITAT
"Livet er
sommetider uforudsigeligt. Noget kan du ikke ændre på.
Det bedste du kan gøre med dit liv er, at få det bedste ud af det."
— Helene
Hillersdal
Nyt studie: D-vitamin er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme
Solen er en naturlig kilde til et af de hormoner, der er afgørende
for vores krop - nemlig D-vitamin.
Vitaminet har mange essentielle funktioner. En ny undersøgelse
viser/bekræfter, at tilstrækkelig D-vitamin også er vigtig for
hjerte-kredsløb.
Undersøgelsen, som er offentliggjort i European Heart Journal, viser,
at mennesker med D-vitaminmangel er mere tilbøjelige til at lide af
hjertesygdomme og højere blodtryk end dem med normale niveauer af
D-vitamin.
For deltagere med de laveste koncentrationer var risikoen for
hjertesygdomme mere end dobbelt så høj som for dem med tilstrækkelige
koncentrationer.
Forskerne vurderede, at 4,4 % af alle tilfælde af hjerte-kar-sygdomme
kan forhindres hvis befolkningen får tilstrækkelige D-vitamin (et niveau
på mindst 50 nmol/L).
Kilde: University of South Australia. "The sunshine vitamin that
‘D’elivers on cardio health." ScienceDaily. ScienceDaily, 6 December
2021. <www.sciencedaily.com/releases/2021/12/211206113025.htm>
Ifølge
sundhed.dk:
- Mindre end 12 nmol/l angiver
alvorlig D-vitaminmangel.
- 12-25 nmol/l angiver moderat
D-vitaminmangel.
- 25-50 nmol/l angiver let
D-vitaminmangel.
- Mere end 50 nmol/l tilstrækkelig
D-vitamin.
- 75-150 nmol/l: optimalt for
osteoporose patienter.
- Mere end 150 nmol/l giver ingen
helbredsgevinst.
En planterig kost mindsker risikoen for kognitiv svækkelse hos ældre
En undersøgelse, der strakte sig over 12 år med deltagelse af 842
personer over 65 år, viser, at en kost, der er rig på frugt, grøntsager
og andre vegetabilske fødevarer, giver polyfenoler og andre bioaktive
forbindelser, der kan hjælpe med at reducere risikoen for kognitiv
tilbagegang på grund af aldring.
Kilde: University of Barcelona. "A diet rich in plant-based products
reduces the risk of cognitive impairment in the elderly: Metabolomics to
study the impact of diet on health." ScienceDaily. ScienceDaily, 9
December 2021. <www.sciencedaily.com/releases/2021/12/211209124448.htm>
Pressemeddelelse om undersøgelsen.
Effektive slanketips
Veldokumenterede, overkommelige og effektive slanketips kan bidrage
til succes med vægttab og fastholdelse af vægttab.
Påmindelser i form af regelmæssige slanketips kan være med til at
holde motivationen oppe og holde dig i gang, indtil du har fået indført
de vaner, der gør det realistisk at opnå et vægttab, som du også kan
fastholde.
Om slanketips og bogen Effektive Slanketips.
Først her fortryder de uvaccinerede
De uvaccinerede fylder mest på Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre
Hospital.
Stort set alle er uvaccinerede. Afdelingen modtager også patienter,
der er vaccinerede, men disse patienter er stort set alle enten
multisyge, lider af overvægt, astma eller diabetes.
“Det er desuden de uvaccinerede, der får de mere voldsomme forløb.
Det er dem, der har lange indlæggelser, og det er dem, der oftest dør,”
forklarer afdelingssygeplejerske Aslaug Jørgensen.
Læs mere på dsr.dk
Millioner af tandlægebesøg afslører enormt sundhedsproblem
Betændelse i tandkødet, også kendt som parodontitis, er blevet en
folkesygdom i Danmark. Men ikke nok mennesker modtager den rette
behandling mod sygdommen.
Der er veldokumenterede sammenhænge mellem parodontitis og diabetes
samt hjertekarsygdom.
”Vi regner med, at omkring 40 procent af danskerne har varierende
grader og stadier af parodontitis. Men når vi kun behandler omkring
12-14 procent for sygdommen, betyder det altså, at vi har rigtig mange
borgere, der går rundt med betændelsen uden at få behandling. Det kan
forværre deres situation markant, og det kan bidrage til, at også de
bliver syge langt væk fra mundhulen,” forklarer forskningsområdeleder og
lektor på Odontologisk Institut Christian Damgaard ifølge artiklen.
Læs mere på sund.ku.dk