Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 02, 2007
-
Indeklima, helbred og økonomi hænger sammen (1)
-
For meget fisk risikabel for fostre
-
Over en million danskere fortsætter med at ryge
-
En deprimerende sandhed om D-vitaminmangel
-
Magnesium gavner astmatikere
-
Mail: vedr. olie
-
Gavnlige stoffer i te ødelægges af mælk
-
Læsertip
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
eller opskrifter/tips til nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
I denne uge første del af en artikel fra Jacob Sand, en
journalist fra firmaet SolarVenti, om indeklima, helbred og økonomi.
Anden del i næsten uge ...
1) Indeklima, helbred og økonomi hænger sammen (1)
Mindst 1,3 millioner danskere lider af astma eller
allergi. Overfølsomhedssygdomme rammer mange børn. Op mod 10 pct. har
astma og mindst 20 pct. har børneeksem.
Indeklimaet i vore boliger er én af de væsentlige
årsager.
Tætte boliger og fugt
Generelt er nutidens ofte meget tætte og velisolerede
huse gode for varmeregningen, men bestemt ikke altid for helbredet.
For høj luftfugtighed bli’r ofte et af problemerne.
Resultatet af fugten kan hurtigt blive flere
forkølelser, mere hovedpine og forværrede luftvejsproblemer.
Store mængder fugt skal væk hver dag
En gennemsnitsfamilie producerer hver dag mellem 12 og
15 liter vanddamp gennem badning, sved, madlavning, udånding, vask og
tørring af tøj. Dén vanddampsophobning skal fjernes – effektivt. For
ellers vil den nemt sætte sig og danne råd og svamp på vægge, møbler og
træværk. Da råd og svamp giver gode betingelser for støvmider, og da
støvmider er en kendt kilde til astma- og allergilidelser, er der god
grund til at tage problemet alvorligt.
En anden belastning af indeklimaet er rygning. Og brug
af stearinlys, brændeovne, blødgørere i PVC-gulvbelægninger med videre.
Alt sammen elementer i en ’indendørs luftforurening’ som spiller en
væsentlig rolle for stigningen i antallet af astma- og allergisymptomer.
Ny forskning viser, at der dannes flere ultrafine
partikler i blandt andet stegeos, tændte stearinlys, brændt støv på
elpærer og fra støvsugerens motor, end der kan måles ved trafikerede
storbygader.
De ultrafine partikler er sundhedsskadelige at indånde,
da de kan trænge ind i blodet. Partiklerne skønnes at være årsag til op
imod et par tusind dødsfald om året i Danmark.
Når boligen er meget tæt, bliver det tilsvarende mere
nødvendigt, at komme af med denne ’indendørs luftforurening’.
Start med almindelig ’husfornuft’
Løsningen på et dårligt indeklima vil i mange tilfælde
være at kombinere en mere ’indeklima-bevidst’ adfærd hos husets beboere
med at forbedre eller udvide husets naturlige aftræks- og
udluftningskanaler eller mekaniske ventilation.
En ændret adfærd hos husets beboere er ofte et spørgsmål
om at vi skal blive bedre til at praktisere det, man kunne kalde
’almindelig husfornuft’ – at lufte kort og koncentreret ud et par gange
i døgnet, at tørre badeværelset af efter brug, huske at tænde for
emhætten under aftensmaden, holde igen med stearinlysene, undgå al
tøjtørring inden døre, osv.
I rigtig mange eksisterende huse med større eller mindre
indeklima-problemer, vil et fornuftigt dimensioneret luftsolfanger-anlæg
sammen med et vist minimum af ’hus-fornuft’ hos husets beboere være nok
til at sikre et godt indeklima. Med udgangspunkt i meget små
etableringsomkostninger. Og uden driftsudgifter for brugeren eller for
det omgivende miljø.
Jacob Sand, journalist
Kommentar:
Bemærk, at du som abonnent af dette nyhedsbrev har
mulighed for at blive udvalgt til at få opsat et luftsolfangeranlæg til
halv pris! Endog helt uden risiko, da du får pengene retur, hvis du ikke
er tilfreds med resultatet.
Til brugerundersøgelse søger SolarVenti mennesker, som
på den ene eller anden måde døjer med indeklima-problemer i hus eller
lejlighed.
Læs mere nederst i artiklen her:
http://www.nomedica.dk/solfangerpanel.htm
Er du interesseret i at deltage i brugerundersøgelsen,
så kontakt Jakob Sand på e-mail og hør nærmere:
[email protected]
Køb bøger på helseonline:
To bøger der gør det lettere at gå over til mere
vegetarkost: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)
Lær Zoneterapi, på en hurtig og enkel måde. Lær
samtidig kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 228,00 (nomalpris: 268,00)
Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund
måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner.
Køb
online: 299,00 (normalpris 338,00)
Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig
eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil
give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker.
Køb
online: 325,75 (normalpris 368,00)
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Køb
online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
2) For meget fisk risikabel for fostre
Hvis gravide kvinder spiser fisk mere end tre gange om
ugen, kan det måske skade fostret, pga. en øget mængde kviksølv i
blodet.
Det viser et studie gennemført af forskere i Taiwan.
Kviksølv er især risikabelt for fostre, når deres indre
organer udvikler sig, og kan skade nerver, nyre og hjerne samt give
hæmmet vækst.
(Kilde: BJOG: An International Journal of Obstetrics &
Gynaecology. Volume 114 Issue 1 Page 81 - January 2007
doi:10.1111/j.1471-0528.2006.01142.x)
http://www.blackwell-synergy.com/doi/abs/10.1111/j.1471-0528.2006.01142.x
Kommentar:
De danske myndigheder anbefaler, at kinder der overvejer
at blive gravide, er gravide, ammende samt børn under 14 år holder igen
med store rovfisk som fx tun, rokke, helleflynder, oliefisk (escolar),
sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Læs evt. mere her
Mere om fisk og omega-3 fedtstoffer her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift18_2006.htm
3) Over en million danskere fortsætter med at ryge
På trods af massive oplysningskampagner, truende
advarsler på cigaretpakkerne, flere og flere røgfri arbejdspladser og et
øget antal tilbud om hjælp til tobaksafvænning vælger ca. 1.125.000
danskere at fortsætte med at ryge.
(Kaare Skovmand, politiken 29-12-2006)
http://politiken.dk/indland/article219438.ece
Kommentar:
Nikotin er et meget vanedannende og ekstremt farligt
stof.
Er du ryger, og ønsker at holde op, men ikke rigtig kan
tage dig sammen, er der evt. nogle tips i sidste uges artikel om
nytårsforsætter, du kan bruge.
http://www.nomedica.dk/ugeskrift01_2007.htm#Nytårsforsætter
Læs også mere om at ændre vaner her:
http://www.nomedica.dk/vaner.htm
4) En deprimerende sandhed om D-vitaminmangel
Forskere har bedømt virkningen af D-vitamin på den
mentale sundhed blandt 80 ældre patienter.
Det viste sig, at patienter med den laveste mængde
D-vitamin i blodet var hele 11 gange mere tilbøjelige til at være
deprimerede, sammenlignet med dem med sunde/normale mængder D-vitamin i
blodet.
Mangel på D-vitamin er almindelig blandt ændre og er
tidligere blevet sat i forbindelse med både mentale og neulogiske
forstyrrelser.
(Kilde: American Journal of Geriatric Psychiatry
14:1032-1040, December 2006)
http://ajgponline.org/cgi/content/abstract/14/12/1032
Kommentar:
En af grundene til at mange ældre lider af
D-vitaminmangel, er, at de får for lidt sol på kroppen om sommeren, og
glemmer at tage en god vitamintablet – evt. sammen med ekstra D-vitamin
og kalk – i vinterhalvåret.
Mere om sol her:
http://www.nomedica.dk/sol.htm
5) Magnesium gavner astmatikere
Et hold brasilianske læger har undersøgt 37 børn og unge
(7-19 år) med vedvarende moderat astma og allergi. Alle fik medicinsk
behandling i form af en astmaspray med et bronkieudvidende stof foruden
binyrebarkhormon. Desuden havde de en akut-virkende spray til brug ved
forværring.
Denne behandling blev hos de 18 af børnene suppleret med
300 mg magnesium dagligt i to måneder. Resten fik placebo
("kalkpiller"). Hvem der fik hvad, afgjorde man ved hemmelig
lodtrækning.
Magnesium hjalp. De, der fik magnesium, havde i de to
måneder betydeligt færre dage med astmaforværring (hhv. 12 og 17). Trods
dette havde de også væsentligt færre dage, hvor de tyede til den
akut-virkende spray (hhv. 7 og 12). Selv om forsøget var lille, var
forskellene statistisk uhyre sikre. I tilgift reagerede de behandlede
langt mindre på de traditionelle priktest i huden, man bruger til at
undersøge for allergi. De blev faktisk mindre allergiske! Endelig kunne
man direkte måle, at deres bronkieslimhinder var langt mindre irritable.
Niels Hertz
Vitalrådets nyhedstjeneste 8. januar 2007
http://www.vitalraadet.dk/index.php?id=17&backPID=17&tt_news=291
(Kilder: European Journal of Clinical Nutrition 2007:
61:54-60; Lancet 1994;344:357-62)
Kommentar:
Vegetabilske fødevarer er rige på magnesium.
Her er en liste over de fødevarer, der indeholder
magnesium:
http://www.foodcomp.dk/fvdb_foodnutrlist.asp?CompId=0059
6) Mail: vedr. olie
Hej John Buhl.
Læser altid med interesse dit nyhedsbrev. Denne gang har
jeg lige en kommentar til
dit svar til Annette vedr. fedt i maden.
Du skriver, at man skal bruge rapsolie, hvis man ønsker
at tilsætte lidt olie til salat eller ved stegning. Det første er
rigtigt nok, men rapsolie er absolut ikke egnet til de høje
temperaturer, der fremkommer ved stegning.
Der dannes masser af transfedtsyrer under den proces.
Fedtstoffer til stegning skal være mættede og stabile.
Dvs. kokosfedt hvis det skal være vegetabilsk eller rigtigt smør (ikke
Kærgården eller andre blandingsprodukter), hvis det godt må være
animalsk. Olivenolie kan også bruges, da det er en meget stabil
vegetabilsk olie selv om den ikke er mættet.
Mig bekendt bør man ikke bruge andre fedtstoffer end
disse til stegning. Listen kan udvides lidt, hvis vi snakker om bagning
eller kogning, da det er mildere processer end stegning på en pande. Til
kold mad (salater m.m.) kan man selvfølgelig bruge alle de gode
vegetabilske olier, der er fremstillet uden brug af varme.
Med venlig hilsen
Bente
Hej Bente
Der findes utrolig mange meninger om olie og fedt. Og
mange myter.
Det bedste er at lade være med at bruge olie, og blot få
fedtstofferne naturligt fra fødevarerne.
Det næstbedste er at bruge så lidt om muligt og undgå at
stege for længe og under for høj temperatur.
Der dannes dog ikke transfedt ved almindelig
stegetemperatur. Der dannes kun transfedt, hvis du steger ved meget høj
temperatur over en længere periode. Det kan fx ske ved friturestegning,
hvor temperaturen er meget høj over længere tid.
Rapsolie og især Omega-3 Nutridan indeholder omega-3
(især nutridan), som er det eneste fedt, mange får for lidt af.
Læs evt. mere om olie og omega-3 her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift18_2006.htm
Kokosolie indeholder næsten kun mættet fedt. Om det er
godt eller skidt, er der i visse kredse heftig diskussion om. Kokosolie
indeholder ingen omega-3 fedtstoffer.
Jeg mener derfor, at omega-3 Nutridan (eller evt.
rapsolie) er bedst, hvis man altså bruger olie - det gælder også til
stegning.
Med venlig hilsen
John Buhl
7) Gavnlige stoffer i te ødelægges af mælk
Ny forskning viser, at mælk blokerer for de gavnlige
stoffer i te.
Ifølge tyske forskere ødelægger mælken teens gavnlige
virkninger på hjertet. Te indeholder nogle stoffer kaldet polyfenoler,
som menes at give et bedre blodomløb.
Men proteiner i mælk, de såkaldte caseiner, blokerer for
virkningen af disse stoffer.
(BBC 9-1-2007)
http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/6241139.stm
Kommentar:
Hvis du er vant til at bruge mælk i te (eller kaffe) er
det givetvis bedre at bruge sojamælk eller sojafløde. Så bevarer du
teens gode egenskaber.
Du kan købe sojamælk eller –fløde i
helsekostforretninger.
8) Læsertip
NEMME VEGE-DELLER
Denne opskrift kan nemt justeres eller tilpasses efter
hvad man lige har til rådighed.
50 gram tørrede hvide bønner, lægges i blød 12 timer,
koges 1 time (evt. med krydderier/ i bouillon - uden salt!)
Et par håndfulde majs
4 ovnbagte tomater fra olielage (gerne Urtekrams) + et par tsk fulde
olie fra lagen
Frisk basilikum
Evt. hvidløg
Ingredienserne blendes, formes til små deller og steges
i god olie de til er gyldne. Dellerne er lækre i madpakken, i pitabrød
med god dressing eller sammen andet tilbehør til aftensmaden.
Man kan jo sagtens udskifte ingredienserne til hvad man
nu lige har hjemme.
Hovedingrediensen kan jo være alle slags bønner, linser, nødder eller
endda tofu. Fx. sorte bønner med rødbeder / kikærter med porrer. Hvis
der bruges rodfrugter skal de bare lige dampes først, og krydderier er
der jo utallige af!
Mvh. Maria
Indsend gerne
tips og opskrifter til nyhedsbrevet!