Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 03, 2010
"Det hjælper
ikke at ro kraftigere, hvis båden sejler i den forkerte retning."
— Kenichi
Ohmae, forretningscoach
Middelhavskosten kan medvirke til at reducere risikoen
for mavekræft. Det viser en stor undersøgelse.
Forskerne analyserede data fra ”the European Prospective
Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC)”-undersøgelse af 485.044
mænd og kvinder fra 10 europæiske lande.
Alle havde fået en score på en skala baseret på, hvor
tæt deres kost levede op til Middelhavsidealet om at være rig på frugt,
grønsager, bælgfrugter, fisk, korn og olivenolie, med et relativt lavt
indtag af rødt kød og mejeriprodukter.
I løbet af ni års opfølgning udviklede 449 af
undersøgelsens deltagere mavekræft.
Deltagerne med den højeste relative middelhavskost score
havde 33 % mindre risiko for at udvikle sygdommen end hos deltagere med
en kost, der var længst fra Middelhavsidealet. Risikoen for mavekræft
faldt 5 % for hvert et-point stigning i en persons middelhavskost score.
Kilde: Carlos A
González m.fl.
Adherence to a Mediterranean diet and risk of gastric adenocarcinoma
within the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition
(EPIC) cohort study
American Journal of Clinical Nutrition December 9, 2009.
doi:10.3945/ajcn.2009.28209
Hamburgere og stegt kylling giver markant øget risiko
for diabetes.
Forskerne fandt, at kvinder, som spiste to eller flere
restauranthamburgere per uge havde 40 % større risiko for at udvikle
type 2-diabetes, mens to eller flere måltider med stegt kylling førte
til 68 % stigning i risikoen for diabetes.
Forskerne fulgte 44.072 deltagere, som ved studiets
begyndelse var diabetesfrie og var en del af ”Black Women's Health Study”.
Indtagelse af restaurantmåltider blev talt og
kategoriseres i følgende grupper: hamburgere, stegt kylling, stegt fisk,
kinesisk mad, mexicansk mad, og pizza. Alle kategorier var forbundet med
øget risiko for diabetes undtagen mexicansk mad og pizza.
Kilde: Supriya
Krishnan, Patricia F Coogan m.fl.
Consumption of restaurant foods and incidence of type 2 diabetes in
African American women
American Journal of Clinical Nutrition. December 16, 2009;
doi:10.3945/ajcn.2009.28682
Kommentar:
Mange restauranter har også sunde og lækre retter på
menuen. Vælg de restauranter.
Der er ingen tvivl om, at visse fødevarer øger risikoen
for diabetes, og nogle fødevarer forebygger. Meget sunde kostvaner kan
endog medvirke til helt at afhjælpe diabetes.
De uheldige virkninger af et usundt måltid — hvis det
endelig skal være — kan i en vis udstrækning mindskes ved efterfølgende
ekstra sunde måltider og mere motion.
En række undersøgelser har knyttet kronisk søvnmangel
til forhøjet risiko for fedme, diabetes og hjertesygdomme. Nu tyder en
lille undersøgelse på, at lav fysisk aktivitet i løbet af dagen til dels
kan forklare denne forbindelse.
I en undersøgelse med 15 raske mænd, fandt forskerne, at
et par nætter med kun fire timers søvn fik mændene til at begrænse deres
fysiske aktivitet sammenlignet med dage, hvor de havde fået de normale
otte timers søvn natten før.
I modsætning til forskernes forventning gav kortvarig
søvnmangel hverken øget fødeindtagelse eller påvirkede blodets
koncentration af de sult-regulerende hormoner leptin og ghrelin — som
det ellers har været tilfældet i en række tidligere undersøgelser.
Det tyder ifølge forskerne på, at der kan være en
bredere vifte af årsager til sammenhængen mellem for lidt søvn og
vægt og sundhed.
Kilde:
Sebastian M Schmid m.fl.
Short-term sleep loss decreases physical activity under free-living
conditions but does not increase food intake under time-deprived
laboratory conditions in healthy men
American Journal of Clinical Nutrition, December 2009 90: 1476-1482.
doi:10.3945/ajcn.2009.27984
Jeg stødte lige på nomedica da jeg ville google noget
naturmedicin til astma. Jeg er fuldstændig enig i det du skriver omkring
kost, motion, søvn osv., og mange gange skal der en ændring til, før at
vi kan se en ændring i vores helbred. Nu er det måske nemmere at følge
for voksne, end for f.eks. børn.
Hvorfor jeg skriver til dig er fordi, jeg har et
barnebarn på 5 år, der siden han var ganske lille har fået konstateret
astma. Problemet er bare, at alt det astmamedicin han har fået ikke har
hjulpet. Nu skal han så endnu engang i gang med noget nyt medicin. Det
gør ondt i mig, når jeg hører ham hoste og kaste op.
Hvad kan man f.eks. gøre for, at han skal få det bedre?
Er det bare ganske enkelt, at følge dine råd omkring bl.a. kost? Jeg
tænker bare på da han var lille og fik bryst, og han også hostede sådan,
der var der jo ikke rigtig noget man kunne ændre.
Jeg ønsker virkelig, at han skal få det godt, og leve et
normalt liv, og ikke være syg hele tiden.
Håber du kan give mig et godt råd, eller henvise til
nogen som kan.
Med venlig hilsen
J.
Kære J.
Det er afgjort vigtigt, at hans kost er den bedst
mulige. Kroppen vil hele tiden arbejde på at blive/forblive rask. Så
selv om han evt. er født med problemet, eller det er opstået meget
tidligt, er der langt større chancer for, at han "vokser fra det", hvis
hans kost og livsbetingelser er i top. Selv om babyer får brystmælk er
det i øvrigt muligt at forbedre deres kost — nemlig ved at moderen
forbedrer sine kostvaner.
En meget sund veganerkost er som regel bedst, men vil
kræve at forældrene bruger tid på at sætte sig lidt ind i tingene, og
til dels også selv spiser sådan (i det mindste når barnet er i
nærheden). Det er især vigtigt at fjerne alt det, som oplagt er usundt
— fx sodavand, slik og almindeligt brød (vælg kun fuldkornsbrød) osv.
Hvis hans astma begyndte på et tidspunkt, hvor han fx
også begyndte ar få modermælkserstatninger med komælk eller anden mad
samtidig med brystmælk, bør det fjernes fra kosten i en periode, for at
se, om det er en medvirkende årsag.
Med venlig hilsen
John Buhl
"Haver laves
ikke ved at sidde i skyggen."
— Rudyard
Kipling, forfatter
