Olie i maden -- godt eller skidt for hjertet?

Hjertelægen Joel Kahn skriver om olie i en artikel på Huggington Post

Han skriver blandt andet, at mængden af fedt i vores kost fra tilsat olier er eksploderet.

Han anbefaler en plantebaseret kost med højst 25% af kalorierne fra fedt (en del mindre fedt, end de fleste indtager), og hvis formålet er at vende hjertesygdomme eller diabetes, anbefaler han at komme helt ned på 10% af kalorierne fra fedt.

Han henviser til de studier, der blandt andet er gennemført af dr. Dean Ornish, dr. Caldwell B.Esselstyn, dr. John McDougall og dr. Neal Barnard, som viser fordelene og de helbredende egenskaber ved en fedtfattig plantebaseret kost.

De fleste får både for meget fedt i kosten og for meget omega-6 i forhold til omega-3.

Mængden af omega-3, vi har brug dagligt, er 1,1 gram for kvinder og 1,6 gram for mænd. Det er en mængde, som de fleste let kan få fra en almindelig sund plantebaseret kost uden tilsat olie. Økologisk rapsolie er rig på omega-3 og er bedst, hvis du bruger olie i madlavningen.

Plantebaserede kilder til omega-3 er sundere kilder end fisk (blandt andet pga. miljøforurenende stoffer i fisk).

Det er bedst, at få alle essentielle fedtsyrer fra rigtig mad, frem for olie -- som generelt er et overforarbejdet eller raffineret produkt -- altså fx få den nødvendige fedt fra fuldkorn, frø, nødder, avocado, grøntsager og bælgfrugter. Alle fødevarer indeholder en vis mængde fedtstoffer, så det er normalt helt unødvendigt at bekymre sig om fedt.

En håndfuld nødder dagligt vil ikke alene give dig sunde fedtstoffer, men også andet sundt, og så vil en håndfuld nødder dagligt nedsætter risikoen for en lang række lidelser

Blot 20 gram nødder dagligt (en håndfuld) sænker risikoen for hjertekarsygdomme, kræft, respiratorisk sygdom og diabetes. Det sænker også risikoen for at dø for tidligt med 22%.

Mere end en håndfuld dagligt giver sandsynligvis ingen ekstra sundhedsfordele.

En traditionel dansk/vestlig kost indeholder en uhensigtsmæssig mængde og sammensætning af fedt (både for meget og den forkerte slags). Det er en af grundene til, at en vestlig type kost giver øget risiko for en lang række sygdomme.

Det medicinske bedrag ...

I artiklen: Årbog - Lægemidler i Danmark kan vi læse, at danskerne i 2015 brugte medicin for 22 milliarder kroner, og at 1,7 millioner danskere er kronisk eller langvarigt syge, og har brug for livslang medicinsk behandling.

Kommentar:

Nej! 1,7 millioner syge danskere har ikke brug for livslang medicinsk behandling -- men de bliver fortalt, at de har, og ellers ladt i stikken!

Rigtig mange af disse kronisk syge på "livslang medicinsk behandling" har mere end noget andet brug for at kende til den kost og livsstil, der har den største chance for at hjælpe dem med at få det bedre og evt. blive helt raske.

De har i høj grad også brug for læger og andre fagpersoner, som seriøst hjælper dem med at gennemføre den kost og livsstil, der er bedst for dem.

Antidepressiv medicin øger hoftebrud hos ældre
Brug af antidepressiv medicin fordobler næsten risikoen for hoftebrud blandt personer på plejehjem, som har Alzheimers sygdom. Det viser en ny undersøgelse fra University of Eastern Finland.
Læs mere på sciencedaily.com

Depression: Den bedste hjælp er at lytte
Som pårørende skal du holde igen med gode råd, fortæller professor i psykiatri.
Læs mere på dr.dk

Nyt studie: Mammografiscreening gør raske kvinder syge og standser ikke brystkræft
Mammografiscreening forhindrer ikke fremskreden brystkræft. Til gengæld får en masse raske kvinder en kræftdiagnose, selv om kræften aldrig ville have gjort dem syge. Konklusionen på et studie er, at screening ikke forhindrer fremskreden brystkræft, og at næsten en tredjedel af de tumorer, som findes ved hjælp af screening, er overdiagnosticering.
Læs mere på videnskab.dk

Er diagnoser for bestemte sygdomme kommet på mode?
Nogle diagnoser vinder pludseligt frem i samfundet og gives til et stort antal danskere, viser statistikker. Kan det skyldes, at diagnoserne er kommet på mode, spørger en læser.
Hvilke diagnoser, man får som patient, er i høj grad bestemt af kulturen, forklarer forskere. Diagnoser kan på kort tid udbredes i store dele samfundet, men efter en årrække forsvinde igen. På den måde kan diagnoser minde om mode.
Læs mere på videnskab.dk

Du må alligevel godt stoppe penicillin-kuren før tid
Stop med penicillin-kuren, når du føler dig rask. Ellers er der nemlig risiko for udvikling af resistente bakterier.
Læs mere på dr.dk

ADHD: Gåtur i naturen virker lige så godt som medicin
Skolebørn med ADHD koncentrerer sig bedre efter en gåtur i den lokale skov eller park. Danske forskere vil nu undersøge, hvor stor effekt naturen har, og om natur virker lige så godt som eller kan supplere medicin.
Læs mere på videnskab.dk

Computerspil kan gøre ADHD-børn bedre til at planlægge
Nyt ph.d.-projekt peger på, at træning med særlige computerspil ikke hjælper på koncentration og andre symptomer hos børn med ADHD. Til gengæld gør spillene muligvis børnene bedre til at planlægge.
Læs mere på videnskab.dk

Giga-studie: Det ved man om helbredseffekterne af cannabis
Den hidtil største videnskabelige gennemgang af den forskning, der er lavet om effekten af cannabis viser, at medicinsk cannabis har en positiv effekt på voksne med kroniske smerter, kvalme forårsaget af kemoterapi og spasmer hos patienter med sclerose.
Læs mere på videnskab.dk

Kommentar: Cannabis har også bivirkninger. Det er ingen dokumentationen for, at cannabis har de nærmest mirakuløse virkninger, som vi kan læse om flere steder på nettet -- fx at den kan helbrede eller hjælpe mod kræft.