Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 04, 2013


  1. Sammenhæng mellem betændelse og kroniske sygdomme
  2. MAIL: Menneskets naturlige kost
  3. Mail: Gode søvnvaner gør folk mindre sensitive for smerter?
 

Uanset hvad man forventer, vil det altid blive anderledes.

— Buddha


Sammenhæng mellem betændelse og kroniske sygdomme

I artiklen Sammenhæng mellem betændelse og depression var vi inde på, at der er en sammenhæng mellem depression og betændelse.

Men betændelse spiller også en rolle ved flere andre sygdomme, som vi normalt ikke forbinder med betændelse.

Selv om der er meget, vi endnu ikke ved om præcist, hvilken rolle betændelse spiller ved forskellige sygdomme, er der en del vi selv kan gøre for både at forebygge og lindre betændelsestilstande i kroppen.

Ordene betændelse og inflammation betyder det samme, men mange tænker kun på betændelse som noget, der skyldes infektion med bakterier.

Det er en ret begrænset opfattelse af, hvad betændelse egentlig er, og derfor er mange fagfolk i stedet begyndt at bruge betegnelsen inflammation, medmindre der er tale om halsbetændelse, øjenbetændelse, lungebetændelse o.l.

Jeg vil her fortsat bruge ordet betændelse.

Betændelse er en del af kroppens forsvar mod bakterier, virus og andet, der opfattes som en trussel.

Det er immunsystemets reaktion på noget, der opfattes som farligt for vores helbred.

Immunsystemet sender hvide blodlegemer ud for at bekæmpe fjenden og øger dannelse af betændelsesfremmende stoffer med det formål at angribe og fjerne den "indtrængende fjende".

Når en betændelsesreaktion af en eller anden grund bliver for kraftig, eller går ind i en kronisk fase, kan betændelsen i sig selv medvirker til eller komplicere en række sygdomme.

Vi kender alle betændelse på overfladen af kroppen som lokal rødme, varme, hævelse og smerte — hvilket som sagt er en helbredende reaktion fra kroppens side. Betændelsen sikrer mere næring og mere immunaktivitet til et sted, der er skadet eller inficeret. Men en vedvarende betændelse inde i kroppen (som fx ved åreforkalkning eller diabetes) kan jo ikke ses, og den opleves normalt ikke som smerte.

Sammenhæng mellem sygdom og betændelse

Mange sygdomme er ledsaget af kronisk betændelse. Det gælder fx:

  • Insulinresistens
  • type 2-diabetes
  • hjerte-kar-sygdomme
  • visse kræftformer
  • demens
  • depressioner
  • leddegigt, slidgigt og andre gigtformer
  • fedme.

Lægen kan måle såkaldte markører for betændelse. Når der er for meget af betændelsesproteinet CRP i blodet er det tegn på, at der er en akut eller kronisk betændelse et eller flere steder i kroppen.

CRP står for C-Reaktivt Protein. Det er et protein, der fremstilles i leveren. Ved betændelse er der forhøjet CRP i blodet. (læs evt. mere på Wikipedia)

Hvad du kan gøre:

Ved sygdomme, hvor betændelse kan spille en rolle eller ved forhøjet CRP i blodet, er det klogt at forbedre ens livsstil og evt. gøre andet for at hæmme betændelsen eller fjerne årsagen til betændelsen.

Kosten

Følgende er eksempler på kostråd, der kan hjælpe ved betændelse:

  • Spis mange sunde vegetabilske fødevarer, og især masser af grøntsager.
  • Undgå eller spis kun få raffinerede fødevarer som sukker, slik, produkter af hvidt mel o.l.
  • Undgå eller spis kun få animalske fødevarer. Fisk indeholder omega-3, som hæmmer betændelse, så hvis du spiser kød, kan det være en god ide fx at erstatte rødt kød med fisk.
  • Undgå mættet fedt. Mindre omega-6, mere omega-3.

Motion

Motion modvirker betændelse. Det gælder al bevægelse. Blot det at sidde mindre ned, daglige gåture og anden mild motion er med til at begrænse betændelse. Men perioder med mere ihærdig motion er især gavnligt.

Når du dyrker motion fremstiller musklerne forskellige stoffer, hvoraf nogle modvirker betændelse.

Ro på

Undgå kronisk stress, da den i stor udstrækning kan fremme betændelsestilstande. Gør noget for at modvirke for meget stress, lær at reagerer hensigtsmæssigt på stress, lær hurtigt at komme ovenpå igen efter en periode med stress. Læs evt. artiklen Din reaktion på stress påvirker dit helbred

Søvnen

For lidt søvn kan fremme betændelsestilstande. Nok søvn og god søvn hjælper kroppens helbredende evner og mindske betændelse.

Hold vægten

Fedme er sædvanligvis forbundet med væsentlig øget betændelse i kroppen. Hold vægten. Tab dig på en sund måde, hvis du er overvægtig.

Spis sundt, sov godt og dyrk motion, hvis du har for meget fedt på kroppen, også selv om du evt. spiser for meget og ikke taber dig.


MAIL: Menneskets naturlige kost

For nogle måneder siden fandt jeg en bog i et antikvariat. Bogens første udgave kom i 1901, og er skrevet af en læge ved navn Mich Larsen.

I bogen skriver han at ernæringsspørgsmålet ikke skal afgøres af ernæringsfysiologien, da denne videnskab endnu er for ung. Det er den sammenlignende zoologi som skal oplyse om den rette sammenhæng.

Det er præcis det jeg selv altid har hævdet. Det er den anatomiske og fysiologiske forskel mellem dyr som ernærer sig ved kød og mennesker som er afgørende for hvad vi skal spise. Og her er der en række forskelle som klart viser, at mennesket slet ikke er egnede til at spise kød.

De er velkendte så jeg vil ikke opremse dem her. Mennesket er udelukkende skabt til at spise frugt og de lette grønsager, og der er ingen grund til kostforvirring.

Interessant er også at Mich Larsen betragter kød som et kunstigt nydelsesmiddel og pirringsmiddel på linie med tobak, alkohol, droger og lignende stoffer.

Starter man med kødernæring, kan kroppen vænne sig til det og kroppen vil efterhånden få en trang til den pirring som kød giver smagscellerne.

Det er vanedannende, og ganske hurtigt ødelægger man det naturlige næringsinstinkt.

Jeg tror man kan tillade sig at hævde, at ernæringsfysiologer endnu i dag ved meget lidt om den rette ernæring for mennesket, og at ethvert menneske ved minimal indsigt selv kan komme frem til, at det er fuldstændigt ulogisk at benytte sig af enhver form for animalsk ernæring. Animalsk ernæring er tegn på en primitiv madkultur, og helt uværdig for et civiliseret samfund.

Erik Bech Olesen

Svar/kommentar:

Det er klart, at menneskekroppen ikke er bygget til at dræbe, flå og spise nedlagt bytte. Vi har ingen af de redskaber, rovdyr har (skarpe/spidse tænder, kløer, næb). Jeg har hørt flere modargumenter — blandt andet, at det behøver vi ikke, da vore større hjerner gjorde os i stand til at udvikle våben, der kunne dræbe byttedyr.

Men uden yderligere at gå ind i den diskussion, er jeg stort set enig med dig. Jeg mener dog ikke, at vi kan påstå, at en madkultur, der inkluderer animalske fødevarer, nødvendigvis er primitiv.

Rent psykologisk er vi nok heller ikke bygget til at spise kød. Rovdyr nyder at flænse, dræbe, lugten af blod mv. De fleste mennesker føler sig ukomfortabel blot ved tanken.

De fleste folkeslag har gennem tiderne inkluderet små til moderate mængder animalske fødevarer i deres kost — i det mindste, når sult/hungersnød gjorde det nødvendigt.

Rent sundhedsmæssigt viser de fleste undersøgelser, at vi trives bedst med en kost, der helt eller langt overvejende består af plantekost.

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: Gode søvnvaner gør folk mindre sensitive for smerter??

(efter sidste nyhedsbrevs artikel Mere søvn, mindre sensitiv overfor smerte) skrev en læser:

Jeg læser med interesse de mange nyhedsbreve du sender ud og jeg er som regel meget enig i dine synspunkter. For første gang har jeg dog lyst til at kommentere nyhedsbrevet.

Det er omkring undersøgelsen med at de der sover længe er mindre sensible overfor smerter. Og det er da sikkert rigtig nok. Men det hjælper jo så lidt at vide hvis man er så uheldig at have kroniske smerter da kroniske smerter ofte forhindre folk i at få en god søvn. Nu har jeg heldigvis ikke kroniske smerter selv, men i mit job som sygeplejerske møder jeg ofte disse mennesker og de ville helt sikkert gerne sove godt og længe men problemet er netop at de ikke kan sove p.g.a. smerter. Så hvorfor man lige præcis har valgt at ofre penge og tid på sådan en undersøgelse må vist stå hen i det uvisse. I kategorien af unødige undersøgelser kan man jo føje denne til.

Med venlig hilsen og god weekend
Lilian

Hej Lilian

Ja, jeg kan godt se, at det kan være svært at sove mere, hvis smerten er så slem, at den forhindrer/forstyrrer søvnen.

I en del tilfælde er det alligevel muligt, at forbedre søvnbetingelserne (bedre madras, helt ro, sovevenlige kostvaner osv.), så patienten med kroniske smerter kan sove bedre og mere.

Mange mennesker med kroniske smerter har en eller flere perioder i døgnet, hvor de er ekstra trætte eller smerterne ikke er så slemme, og så kan en opdeling af søvnen være en løsning (fx 6-7 timers søvn om natten og 1-2 timer senere på dagen.

Med venlig hilsen
John Buhl


Lykken bliver aldrig mindre af at blive delt.

— Buddha


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.