Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 04, 2021
- Hårdt ramte
COVID-19 patienter mangler K-vitamin
- Fiberrig kost forbundet med
lavere risiko for depression
- En plantebaseret kost forsinker
udviklingen af Parkinsons sygdom
|
UGENS CITAT
"Det første
trin til at opnå de ting, du ønske fra livet, er dette: Bestem dig for,
hvad du ønsker".
— Ben Stein
Hårdt ramte COVID-19 patienter mangler K-vitamin
Ifølge en artikel på videnskab.dk har både et hollandsk og et dansk
studie opdaget en statistisk sammenhæng mellem et lavt niveau af
K-vitamin og særligt hårde COVID-tilfælde og -dødelighed.
Både den hollandske og danske forskningsgruppe mener, at
K-vitaminerne kan beskytte de elastiske fibre i lungevævet, der ellers
beskadiges af COVID-19. Derfor kan lave niveauer af K-vitamin lede til
hårdere sygdomsforløb.
Susanne Gjedsted Bügel, professor MSO i klinisk og forebyggende
ernæring på Københavns Universitet, er ifølge artiklen påpasselig med at
anbefale K-vitaminer på baggrund af de nye studie, men helt generelt
mener hun, at vi godt kan indtage flere K-vitaminer, end hvad der
anbefales i dag.
»I dag anbefales den dosis K-vitaminer, der dækker leverens behov,
men K-vitaminer bruges til mange andre ting i kroppen. De er sunde for
knogler og karvæggene, så derfor mener jeg godt, at man kan spise over
det anbefalede niveau,« siger hun.
Susanne Gjedsted Bügel står bag forskning, der viser, at vi sagtens
kan tage 500 mikrogram dagligt og lederen af den hollandske
forskergruppe anbefaler mere end 1.000 mikrogram K-vitamin om dagen.
Ingen studier viser, at man kan få for meget K-vitamin.
Læs
mere på videnskab.dk
Kommentar:
Bemærk, at forskerne endnu ikke ved om indtagelse af ekstra K-vitamin
fra kost og/eller kosttilskud kan være med til at forebygge et alvorligt
forløb med COVID-19.
Som nævnt i artiklen peger studierne på en hypotese, som det er værd
at forfølge. Kommende undersøgelser vil skabe mere klarhed.
På de anden side er det kun positivt at sikre nok K-vitamin i kosten,
og hvis du tager en multivitamin så tjek, at den også indeholder
K-vitamin, og gerne både K1- og K2-vitamin.
Hvis du ikke tager en multivitamin — eller hvis den multivitamin, du
bruger, ikke indeholder K-vitamin — kan det være en god ide at sikre, at
kosten indeholder godt med K-vitamin. Kosten bør indeholde over 100
mikrogram og gerne 500 eller måske endda 1000 mikrogram dagligt.
Eksempler på gode og sunde kilder til K-vitamin (K1): Persille,
spinat, kikærter, broccoli, rosenkål, grønkål, blomkål, sojabønner,
spidskål, brune bønner, hvide bønner, mungbønner, rødkål, hovedsalat,
iceberg salat, selleri, grønne ærter, hvidkål.
Du kan se en komplet liste af kilder til K1-vitamin her
K-vitaminer dannes også af bakterier i tyktarmen, og en sund
tarmflora kombineret med en plantebaseret kost vil tilvejebringe mere
end nok K-vitamin (langt over den normalt anbefalede mindste mængde).
K2-vitamin får vi kun fra animalske og fermenterede fødevarer.
Heldigvis danner bakterier i tyktarmen K2-vitamin, så det er normalt
ikke et problem at få nok K2-vitamin på en sund kost.
Der er dog lidt uenighed om, hvorvidt det er klogt, at personer, der
har valgt en ren plantekost, enten tager kosttilskud med K2 og/eller
inkluderer fermenterede fødevarer i kosten.
Fiberrig kost forbundet med lavere risiko for depression
I et studie, der involverede 5.807 kvinder i forskellige aldre,
undersøgte forskere sammenhængen mellem kostfiberindtag og depression
hos kvinder efter overgangsalderen, og de konstaterede, at højere daglig
kostfiberindtag er forbundet med lavere risiko for depression hos
kvinder før menopausen.
Virkningen kan skyldes, at kostfibre er med til at sikre en sund
tarmflora, og en sund tarmflora har en positiv indflydelse på hjernen.
Kim, Yunsun; Hong, Minseok; Kim, Seonah; Shin, Woo-young; Kim,
Jung-ha. Inverse association between dietary fiber intake and depression
in premenopausal women, Menopause: December 21, 2020 - Volume Publish
Ahead of Print - Issue. doi: 10.1097/GME.0000000000001711
Pressemeddelelse om undersøgelsen
Undersøgelsen viser en sammenhæng, men det er uklart, om det er
kostfibrene i sig selv, der er ansvarlig for den positive virkning,
eller om den positive virkning skyldes, at kvinder med bedre mental
sundhed spiser sundere.
Under alle omstændigheder er det gavnligt at spise godt med sunde
fiberholdige fødevarer — frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og
nødder — også for hjernen.
En plantebaseret kost forsinker udviklingen af Parkinsons sygdom
En ny undersøgelser viser, at en plantebaseret kost i form af
middelhavskosten og en såkaldt MIND-kost forsinker udvikling af
Parkinsons sygdom.
MIND-kosten kombinerer aspekter af to populære kostformer —
middelhavskosten og DASH-kosten (DASH er en måde at spise på, som
forebygger eller sænker et forhøjet blodtryk).
På samme måde som DASH- og middelhavskosten lægger MIND-kosten vægt
på indtagelsen af frisk frugt, grøntsager og bælgfrugter. MIND-kosten
indeholder også anbefalinger om specifikke fødevarer, såsom
bladgrøntsager og bær, der videnskabeligt har vist sig at bremse
kognitiv tilbagegang.
I en undersøgelse af 176 deltagere så forskerne på, hvorvidt det at
spise en middelhavskost eller MIND-kost — der begge er kendetegnet ved
reduceret kødindtagelse og fokus på grøntsager, frugt, fuldkorn og sunde
fedtstoffer — forsinker udviklingen af Parkinson sygdom. De fandt, at
disse måder at spise på var forbundet med en langt senere udvikling af
Parkinsons sygdom (17,4 år senere for kvinder og 8,4 år for mænd).
Læs mere
her og
her.
