Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 05, 2011


  1. Ekstra kalk og D-vitamin styrker ikke mænds knogler

  2. Mail: Leddegigt

  3. Mail: Kokosolie

 

Når du gør de ting, du behøver at gøre, når du behøver at gøre dem, vil den dag komme, hvor du kan gøre de ting, du ønsker at gøre, når du ønsker at gøre dem.

— Zig Ziglar


Ekstra kalk og D-vitamin styrker ikke mænds knogler

Ekstra D-vitamin og calcium ser ikke ud til at forhindre knogletab hos ældre mænd, ifølge australske forskere.

Derimod viste det sig, at motion øgede knogletætheden.

Forskerne delte 180 mænd, der var mellem 59 og 70 år gamle, op i fire grupper, som enten:
*) dyrkede motion
*) drak 400 ml mælk tilsat ekstra 1000 mg kalk og 20 mikrogram D-vitamin
*) både motionerede og drak mælken
*) ingenting gjorde

De målte mændenes knogletæthed før og efter undersøgelsen, der fandt sted over 18 måneder.

Ved afslutningen af undersøgelsen viste det sig, at mænd, der motionerede, øgede deres knogletæthed. Det viste sig også, at det ikke gjorde nogen forskel, at kosten blev suppleret med ekstra kalk og D-vitamin.

Det er sandsynligt, at mændene i undersøgelsen allerede fik nok kalk og D-vitamin, og ekstra kalk og D-vitamin derfor ikke gjorde nogen forskel.

Kilde: Sonja Kukuljan, Robin M. Daly m.fl.
Independent and Combined Effects of Calcium-Vitamin D3 and Exercise on Bone Structure and Strength in Older Men: An 18-Month Factorial Design Randomized Controlled Trial
The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, doi:10.1210/jc.2010-2284 (online on January 5, 2011)

Kommentar:

Nok kalk er vigtig ved mistanke om kalkmangel, men at indtage mere end nok kalk gavner sandsynligvis ingenting.

For meget kalk fra kosttilskud eller mælkeprodukter kan måske tværtimod være skadeligt.

Nok kalk er sandsynligvis en del mindre end den anbefalede daglige tilførsel, medmindre du har vaner, der skader knoglerne.

Se evt. artiklen i ugeskriftet her


Mail: Leddegigt

Nu har jeg fået konstateret leddegigt, jeg er 51 år, og har på mange måder levet sundt, jeg er meget slank og jeg spiser varieret, jeg har et moderat alkoholforbrug, jeg har løbet 3 x ½ time om ugen og går til yoga, lige nu er jeg begyndt at løbe igen efter en skade, men har levet stresset og har siden ungdommen haft et ret svingende søvnmønster. Jeg forsøger nu at leve endnu mere sundt.

Jeg spiser fortrinsvis vegetarisk dog spiser jeg af og til kylling og en del fisk. Jeg supplerer min kost med en kosttilskud så som fiskeolie, E-vitamin, D-vitamin, ingefær kapsler, hybenpulver og selen.

Jeg får nok en halv til trekvart liter mælk om dagen og en portion A 38. Har du nogle forslag til andre ting jeg kan gøre?

De bedste hilsner
Pernille

Kære Pernille

Øv, at du har fået leddegigt, selv om du på mange måder lever sundt.

De fleste kan dog slippe af med sygdommen igen, hvis de er villige til at gennemføre omfattende ændringer i kost og livsstil.

Undgå kød, alle former for mælkeprodukter og sukker. Undgå også sodavand og alkohol.

Hjælper det ikke nok kan næste trin være en 100 % veganerkost helt uden raffinerede fødevarer — dog eventuelt også 1-2 spiseskefulde hørfrøolie (omega-3).

Med venlig hilsen
John Buhl

PS: Se også ny side om leddegigt med uddybende information.


Mail: kokosolie

Jeg er forvirret omkring kokosolie. Det har tidligere forlydt, at det er skadeligt for folk med for højt kolesterol niveau. Nu lyder det, at det er sundt, selvom det indeholder mættet fedt. Det bruges f.eks. i stor stil i "raw food". Er der mon lavet nogle relevante undersøgelser omkring det, og er det noget, du har lyst til at tage op som emne?

Mange hilsner
Charlotte.

Hej Charlotte

Der har hele tiden været delte meninger om kokosolie pga. indholdet af mættet fedt.

Jeg mener, at det er bedst at holde indtagelsen af AL slags olie (inkl. kokosolie) på et minimum, eftersom olie altid er et mere eller mindre raffineret produkt.

Det er bedre at spise fødevarerne hele, som de er — også kokosnødder.

Med venlig hilsen
John Buhl


Tiden flyver. Det er op til dig at navigere.

— Robert Orben


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.