Mail: Hvorfor så strenge kostanbefalinger til syge?
Det mindste
med mening, har altid større værdi, end det største uden mening.
— C.G. Jung
Stenalderkost (1)
Stenalderkost er oppe i tiden, og mange er begyndt at spise, som de er
blevet fortalt, stenaldermenneskene spiste.
Hvad er stenalderkost?
Hvis vi skal stole på det hav af bøger, der er blevet udgivet, efter
stenalderkosten kom på mode, så spiste mennesker i stenalderen hverken
kornprodukter, stivelsesrige planter eller mælkeprodukter, men masser af
protein i form af kød, en del fedt, ikke-stivelsesrige grøntsager samt
frugt og nødder.
Fortalerne for stenalderdiæten mener, at menneskene i stenalderen ikke
spiste stivelsesrige fødevarer, og vi derfor heller ikke i vore dage bør
spise stivelsesrige fødevarer som kornprodukter, bælgfrugter og
kartofler.
Hvorfor stenalderkost?
Teorien er, at fordi vores forfædre i stenalderen spiste på en bestemt
måde, er vi kun genetisk tilpasset den slags mad (en tvivlsom påstand),
og vi bør derfor spise på samme måde, som vi gjorde dengang.
Spiste vi stenalderkost i stenalderen?
Fortalerne for stenalderkosten kommer især med en lang række påstande om
præcist, hvad kosten bestod af i stenalderen. — Endog præcise
fordelinger af fedt, protein og kulhydrat.
Men hvad stenaldermennesker spiste er ikke nær så let at svare på, som
mange gør det til.
Den antagelse, at stenalderfolk hovedsageligt fik deres ernæring fra
animalske fødevarer er sandsynligvis ikke korrekt, og der er
dokumentation for, at mennesker i stenalderen spiste stivelse i kerner
fra forskellige vilde planter.
Faktisk tyder meget på, at stivelserige fødevarer udgjorde endog en
væsentlig del af stenaldermenneskers kost.
Dr. McDougall skriver blandt andet, at primater, herunder mennesker, har
drevet jagt og indsamling i millioner af år. Men det er planterne, der
med meget få undtagelser har leveret størstedelen af kalorierne til
næsten alle primater. Det var bedsteforældre, kvinder og børn, som
samlede størsteparten af føden ind, mens mændene gik på jagt. Men det
var jægerne, der fik hæder og ære.
Artiklen indeholder også en række links til studier, der angiveligt
viser:
vores forfædre, som levede for 2 millioner år siden, spiste mest
blade, frugter, træ og bark - en kost svarende til hvad vor tids
chimpanser spiser.
folk, der boede i det, der nu er Mozambique, langs den østlige kyst af
Afrika, fulgt en kost baseret på kornsorten sorghum, så langt tilbage i
tiden som for 105.000 år siden.
selv neandertalerne spiste en række vegetabilske fødevarer. Der er
fundet stivelseskorn på tænderne af deres skeletter overalt fra det
varme østlige Middelhav til det kølige nordvestlige Europa.
Der er fundet stivelseskorn fra vilde planter på slibeværktøjer, som
går helt tilbage til den ældste stenalderperiode i Italien, Rusland og
Tjekkiet.
De længstlevende befolkninger på Jorden i dag spiser en
stivelsesbaseret kost med få animalske produkter. Det drejer sig om folk
fra Okinawa (Japan), Sardinien (Italien), Nicoya (Costa Rica), Ikaria
(Grækenland) og Syvende Dags Adventisterne i Loma Linda, Californien,
der bor i det, der kaldes »Blå zoner«. (1)
Du kan også i nedenstående forelæsning af John McDougall høre en
gennemgang af forskellige ideer om den bedste kost.
Han kommer blandt andet ind på Stenalderkost, og hvad videnskaben siger
om den bedste kost for mennesker.
Jeff Novick: Set i et evolutionært perspektiv var der noget i kosten,
som gav næring til vækst af hjernen, og der er grundlæggende to lejre i
debatten omkring dette emne: den ene siger, det var animalsk protein, og
den anden siger, at det var rødder, knolde og stivelse. Mit gæt er, at
det var en kombination af dem begge, da begge er en rigere kilde til let
optagelige kalorier. Men jeg hælder mest til den anskuelse, at rødder,
knolde, korn og stivelse har spillet den største rolle, da de trods alt
leverer det primære brændstof til hjerne og muskler. Mennesker har spist
rødder, rodknolde, korn og stivelse i mindst 30.000 år, og flere nyere
undersøgelser har vist, at kornsorter var en del af kosten i løbet af
stenalderen og at mennesket er godt tilpasset til at indtage dem.
Faktisk er fordelene ved at inkludere bælgplanter og hele intakte kerner
i kosten yderst veldokumenterede. (2)
Nathaniel Dominy ph.d., lektor i antropologi, fortæller i nedenstående
klip fra et interview om sin forskning, og hvorfor han mener, at vi
mennesker er beregnet til at spise en kost baseret på stivelse:
Kort oversættelse og resume:
Menneskets evne til at fordøje stivelse gjorde os i stand til at
overleve næsten hvor som helst i verden, fordi plantekost
(stivelseholdige fødevarer) fandtes overalt.
Han nævner også, at vi i stenalderen faktisk spiste en del
stivelsesrige fødevarer og generelt set slet ikke så meget kød, som
mange tror.
Og — som så mange andre — kommer han ind på det oplagte argument, at
vi rent anatomisk slet ikke er tilpasset kød, og at vi mennesker netop
har en unik evne til at fordøje og udnytte energi og næringsstoffer i
stivelsesrige planter.
Mail: Hvorfor så strenge kostanbefalinger til syge?
Jeg synes dine kostanbefalinger til syge mennesker er ALT for
strenge. Har du nogensinde tænkt på, hvor svært eller umuligt!! det er
med fanatisk kost for os der ALLEREDE har nok at slås med!? ... jeg har
det rigtig hårdt, både med min sygdom og bivirkninger fra medicin jeg
bliver NØDT til at tage ... ved det er gift og føler også de
naturprodukter, jeg bruger hjælper!
Efterlyser flere anbefalinger af gode naturprodukter!
VH
Mette S.
Hej Mette
Jeg forstår dit synspunkt, og ville da også ønske, at det forholdt
sig anderledes — at vi kunne opnå de samme resultater med mere moderate
forbedringer i kosten.
Det er desværre sjældent nok, når formålet er at slippe af med
sygdomme ved at forbedre kost og livsstil.
Men enhver positiv ændring er en god ændring. Hvis du ikke kan klare
omfattende kostændringer så indfør blot så sunde vaner, som du kan
klare. Fx kan daglige gåture, gode søvnvaner og blot moderate
kostændringer tilsammen i nogle tilfælde gøre underværker.
Det er naturligvis dit eget valg i hvor stor udstrækning, du vil
satse på at klare dine helbredsproblemer med kostændringer.
Hvis du hele tiden gør, hvad du kan, vil du opdage, at du kan
overkomme mere og mere — og lige pludselig har du gennemført "umulige"
forbedringer og er måske godt i gang med at blive rask!
Med venlig hilsen
John Buhl
Mange
mennesker forsømmer den lille lykke, mens de venter forgæves på den
store.
— Pearl S.
Buck
Gratis nyhedsbreve:
Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost,
livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>
Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>
Vigtige brugerbetingelser: Indholdet
på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må
på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De
må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser
eller fastlægge behandling.
Læs mere her.
