Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 05, 2022


  • Grøntsager gavner knoglerne
  • Glykæmisk Indeks betyder kun lidt eller ingenting i forbindelse med vægttab
  • Sund kost tidligt i graviditeten reducerer risikoen for svangerskabsdiabetes hos overvægtige
  • Kostfibre forbedrer resultaterne for melanompatienter, der får immunterapi

UGENS CITAT

"Sandhedens virkelige fjende er ikke uvidenhed, tvivl eller endda mistro. Det er falsk viden."

— Lee Mclntyre


Grøntsager gavner knoglerne

I en undersøgelse sammenlignede forskerne biomarkører for knoglesundhed hos 102 deltagere, som enten fortsatte med kun at spise meget lidt grønt dagligt (som de plejede), eller som indtog 270 gram ekstra grøntsager dagligt.

Deltagerne, som øgede deres indtagelse af grøntsager, viste tegn på bedre knoglesundhed.

Forskerne konkluderede, at de personer, der indtager den anbefalede mængde grøntsager, har sundere knogler, sammenlignet med de personer, der indtager for lidt grøntsager dagligt.

Kilde: Cao, Jay J et al. “Increasing Vegetable Intake Decreases Urinary Acidity and Bone Resorption Marker in Overweight and Obese Adults: An 8-Week Randomized Controlled Trial.” The Journal of nutrition vol. 151,11 (2021): 3413-3420. doi:10.1093/jn/nxab255

De officielle kostanbefalinger er, at vi indtager 600 g grøntsager og frugter om dagen, hvoraf mindst halvdelen bør være grøntsager.

En plantebaseret kost — med eller uden animalske fødevarer — kan nærmest ikke undgå at indeholde mere end den anbefalede mængde grøntsager.

Årsagen til, at nogle tidligere undersøgelser alligevel har vist en tendens til, at veganere har svagere knogler og øget risiko for knogleskørhed, er sandsynligvis, at deres kost har manglet et eller flere næringsstoffer, som er vigtige for knoglesundheden.

Det er jo desværre ikke alle, der sørger for, at den plantebaserede kost, de har valgt, indeholder nok af alle vigtige næringsstoffer.

En plantebaseret kost, som indeholder tilstrækkelige mængder af alle næringsstoffer, er med til at sikre sunde knogler.


Glykæmisk Indeks betyder kun lidt eller ingenting i forbindelse med vægttab

Glykæmisk indeks (forkortet GI) er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, efter man har spist en fødevare.
Forskerne konkluderer i en ny undersøgelse, at der mangler videnskabelig dokumentation for, at diæter med lavt GI er bedre end diæter med højt GI til vægttab og forebyggelse af fedme.

Læs mere på helseonline.dk


Sund kost tidligt i graviditeten reducerer risikoen for svangerskabsdiabetes hos overvægtige

Fedme er en væsentlig risikofaktor for udvikling af graviditetsdiabetes, og et stigende antal gravide kvinder er overvægtige eller svært overvægtige. Kostvaner har indflydelse på både fedme og forekomst af graviditetsdiabetes.

351 overvægtige eller svært overvægtige kvinder deltog i en undersøgelsen, der viste, at en sund kost, der mindsker inflammation i kroppen, reducerer risikoen for graviditetsdiabetes.

Undersøgelsen fandt også, at en kost, der øger inflammation i kroppen, er forbundet med en øget risiko for at udvikle graviditetsdiabetes. Desuden var et højere forbrug af fedt og især mættet fedt forbundet med graviditetsdiabetes. Indtagelse af mættet fedt er kendt for at øge inflammation i kroppen.

"Det er særlig vigtigt at spise grøntsager, frugt, bær og fuldkornsprodukter samt umættede fedtstoffer. Disse næringsstoffer og fødevarer reducerer inflammation i kroppen og dermed også risikoen for graviditetsdiabetes.

Mødre, der er overvægtige eller svært overvægtige allerede før graviditeten vil sandsynligvis have gavn af kostvejledning i den tidlige graviditet," udtaler lektor i ernæring Kirsi Laitinen fra University of Turku.

Kilde: University of Turku. "Healthy diet in early pregnancy reduces risk of gestational diabetes." ScienceDaily. ScienceDaily, 29 December 2021. <www.sciencedaily.com/releases/2021/12/211229133524.htm>


Kostfibre forbedrer resultaterne for melanompatienter, der får immunterapi

Melanom er hudkræft der opstår i de celler som farver huden (melanin), ofte i et eksisterende modermærke.

Ifølge et stort internationalt forskningssamarbejde reagerer melanompatienter, der modtager immunterapi, bedre på behandlingen, når deres kost er rig på fiber.

Det skyldes sandsynligvis den gavnlige virkning kostfibre har på tarmfloraen.

Om immunterapi på cancer.dk

Kilde: Christine N. Spencer m.fl. Dietary fiber and probiotics influence the gut microbiome and melanoma immunotherapy response. SCIENCE. 23 Dec 2021 Vol 374, Issue 6575 pp. 1632-1640 DOI: 10.1126/science.aaz7015

Pressemeddelelse

En fornuftig plantebaseret kost er rig på kostfibre.


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.