Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 06, 2007
-
Lær at holde af det sunde
-
Mail: Søvn og døgnrytme
-
Omvendt døgnrytme kan give brystkræft
-
Omega-3 giver klogere børn
-
Læsertip
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer
eller opskrifter/tips til nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
Ӯrlig
uenighed er ofte et godt tegn på fremskridt”.
- Mahatma
Gandh
1) Lær at holde af det sunde
Mail fra en læser:
”Om et øjeblik vil jeg framelde mig Ugeskrift for
Lægfolk. Det er gået mere og tydeligere op for mig, at hvis man tager
alle oplysninger om resultater af undersøgelser om livsform, kost og
kræft alvorligt, så må man enten undvære så meget mad, at livet da
mister meget af værdien, eller også må man spise som man har lyst og
behov for, og så leve som rystende nervevrag, med en evig skræk for at
få kræft af den ene eller anden slags.
Jeg vælger at tage skyklapper på, og leve livet som jeg
har lyst til. Det er da sandsynligst, at jeg skal herfra på samme måde
som alle mine søskende, men jeg vil gøre hvad jeg kan for at glemme det!
Derfor slutter jeg her”.
Henny
Hej Henny
Helt i orden.
Tak for den tid, du har være med :-)
Du er altid velkommen til at tilmelde dig igen senere,
hvis du får lyst.
Jeg er dog ikke enig med dig.
Undersøgelser der viser, hvad der er godt og hvad der
ikke er godt for dig, åbner et væld af muligheder for, hvordan du kan
nyde en stor variation af sund og lækker mad, fysisk aktivitet mv. -
samtidig med et godt helbred.
Det er rart at have det rart.
God søvn, sund kost, fysisk aktivitet mv. giver øget
velbefindende, bedre humør, øget levealder og mindre sygdom.
Det er et interessant fænomen, at mange føler at "livet
mister værdi", hvis de ændrer for meget på deres liv og vaner.
Det gør livet ikke. Det føles blot sådan, indtil
det nye er blevet til vaner, du holder af.
Det er der flere grunde til, som er beskrevet i bogen
”Kunsten at ændre vaner”.
Hvis du ikke er vant til at dyrke motion, føles det nok
lidt surt bare at tænke på at skulle ud og løbe en tur ... men spørg en,
som er vant til at dyrke meget motion, om livet har mistet værdi for
ham/hende, fordi han/hun er blevet fysisk aktiv.
Svaret er tværtimod, at livet har fået mere værdi
nu. Mere energi, øget velvære, mere nydelse.
En aktiv person, der fx dyrker meget sport, vil føle at
livet i stor udstrækning vil miste værdi, hvis han havde en mere passiv
livsstil.
En person der er vant til at sidde oppe til over midnat
for at se tv, spille computer e.l. vil måske i første omgang
mene, at hans liv vil miste værdi eller mening, hvis han begyndte at gå
tidligt i seng, sørge for en god nattesøvn og stå tidligt op. Mange
teenagere vil nærmest føle, at hvis de skal tidligt i seng, kan de lige
så godt hænge sig ... da livet så ikke giver mening.
Men har du først ændret vanen, så du får god søvn
og en god døgnrytme, bliver det hele meget sjovere. Du er friskere, i
bedre humør, er mindre stresset, har mere energi til motion osv.
Livet har fået mere værdi.
Det samme gælder kosten.
Indrømmet ... det er svært i starten at undvære fødevarer,
du holder af (som du er tilvænnet og måske afhængig af). Det er nærmest
umuligt for mange.
Men spørg dem, der har radikalt forbedret deres
kost og vænnet sig til den nye kost. De fleste, der har lært at holde af
sund mad, har mere ud af livet. De har mere overskud til at
foretage sig de ting, de holder af, og de nyder al den lækre sunde mad.
Det er kun ændringen der er svær.
Det er godt at vide hvad der er sundt, og hvad der ikke
er, og der er ingen grund til at blive et "rystende nervevrag", fordi du
fx ikke spiser super sundt.
For det første er der jo mange ting, du kan gøre for at
modvirke det mindre sunde, du evt. gør.
Blot det at spise mange grøntsager, sikre en god
nattesøvn og gå en tur i frisk luft hver dag - for at nævne noget, som
alle kan klare - øger dit velbefindende. Og vil samtidig i stor
udstrækning "kompensere" for det mindre sunde, du evt. gør.'
Det er svært at fortsætte med noget ret længe, hvis du
ikke bryder sig om det. Det er især svært for mange at forbedre deres
kost.
Derfor...
Lær at holde af sund mad
Hvis du hele tiden satser på at spise og drikke det, du
er vant til og har lyst til, og giver dig den bedste smagsoplevelse, er
der problemer forude!
Fødevareindustrien gør alt hvad den kan og må for at
tilsætte ingredienser til maden, som giver dig den bedste oplevelse –
bl.a. ingredienser, der giver maden en ”bedre” konsistens, farve og
smag.
Farvestoffer får maden til at virke mere indbydende.
Salt, krydderier, sukker, aromastoffer e.l. får den til at smage bedre.
Andre ingredienser giver måske maden et andet udseende eller en anden
konsistens, som virker mere tiltalende på de fleste.
Vi bliver ofte lokket og snydt til at spise ting, som
har meget lidt med rigtig mad at gøre.
Fødevareproducenterne vil gerne, at du kan lide deres
mad, og bliver du nærmest afhængig af bestemte produkter, er det især en
rigtig god forretning. Mange mistænker fx Coca-Cola for at komme koffein
i colaen for at gøre deres kunder afhængige. Men det er ikke kun
koffein, der kan give afhængighed. Også sukker, sødestoffer, fedt, salt,
aromastoffer, smagsforstærkere og andre ting tilsættes i mange tilfælde
vores mad, og giver let en vis grad af afhængighed.
Det er en kolossal udfordring, at undgå netop de føde-
og drikkevarer, der er designet til at give dig lyst til dem.
Vi kan se det ulogiske i disse følelser, hvis vi hører
en narkoman eller alkoholiker sige, at livet ville være kedeligt eller
meningsløst uden stoffer eller alkohol.
Vi, der ikke ryger, kan nok også se det underlige i, at
en ryger fortsætter med at ryge, fordi det er en nydelse, der giver
livet mere mening.
Men det er faktisk denne følelse af, at livet vil miste
værdi eller nydelse, der afholder så mange fra at ændre
helbredsødelæggende vaner.
Vi tror naturligvis, at vi vil nyde livet mindre, hvis
vi holder op med noget, vi nyder. Også hvis det vi nyder på længere sigt
giver os ubehagelige symptomer eller endda sygdomme.
Når vi føler, vi skal undvære noget, vi har lært at
holde af (evt. blevet afhængig af) føler vi, at vi mister noget, at
livet får mindre værdi.
Dit sind spiller dig et puds.
Hvor meget du nyder noget afhænger hovedsagelig af, hvad
du er vant til, og hvad du tænker.
Hvis du hele tiden tænker, at det er svært at ændre på
kosten, eller hvordan du ikke kan undvære sukker, salt, kød, koffein,
alkohol, smøgerne, chokoladen - eller hvad det end er, du overvejer at
ændre - gør dine tanker det ekstra svært!
Det er i stor udstrækning en vanesag.
Vi vænner os til, hvad vi kan lide og holder af.
Når først vi har vænnet os til et inaktivt liv, usunde kostvaner
(eller hvad det måtte være), begynder vi at holde af disse vaner, da de
giver os en vis grad af nydelse eller indhold i livet.
Du kan derfor også – og lige så godt – vænne dig til
vaner, der gavner din sundhed og velvære.
Du kan lære at nyde og holde af sunde vaner, der
samtidig giver øget velvære, bedre helbred og mere energi til at nå dine
mål eller gøre de ting, der er sjove i livet.
Lær at holde af sund mad. Lær at tilberede sund mad på
en måde, så du kan lide den.
Det er ikke svært at vænne sig til at spise masser af
frugt og grøntsager – og holde af det!
Det er ikke svært at nyde motion og fysisk aktivitet.
Osv.
Det er ændringen, der er svær. Det er afvænningen
fra usunde kostvaner og stimulanser, der er svær.
Når det nye er blevet til en ny vane, du holder af, er
det hele ret let og ligetil.
Læs mere om vaner her:
http://www.nomedica.dk/vaner.htm
Med venlig hilsen
John Buhl
Køb bøger på helseonline:
To bøger der gør det lettere at gå over til mere
vegetarkost: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 269,00 (normalpris kr. 307,00)
Lær Zoneterapi, på en hurtig og enkel måde. Lær
samtidig kunsten at ændre vaner.
Køb
online: 228,00 (nomalpris: 268,00)
Sikker Slank & Kunsten at ændre vaner
Med disse to bøger lærer du både hvordan du taber dig på en sund
måde, og hvordan du effektivt tilegner dig nye vaner.
Køb
online: 299,00 (normalpris 338,00)
Kunsten at ændre vaner + Fat for life?
To bøger som gør det muligt for dig, som enten er meget overvægtig
eller har særlig svært ved at tabe dig, at tilegne dig de vaner, der vil
give dig succes med at nå og fastholde den vægt, du ønsker.
Køb
online: 325,75 (normalpris 368,00)
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Køb
online: 274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
”Jeg prøver
på at gøre den rigtige ting på det rigtige tidspunkt. Det er måske bare
små ting, men sædvanligvis udgør de forskellen på at vinde og tabe."
– Kareem
Abdul-Jabar, basketballspiller
2) Mail: Søvn og døgnrytme
Hej John,
Tak, for dine glimrende nyhedsbreve, der altid
indeholder gode praktiske råd!
I dit sidste nyhedsbrev skriver du, at det er unaturligt
at være ”B-menneske”.
http://www.nomedica.dk/ugeskrift05_2007.htm
Jeg er helt enig i, at det ikke er det smarteste at gå
sent i seng og stå tidligt op for at gå på arbejde, men jeg tror nu, at
det er en ganske naturlig måde for mange af os at gebærde os på. Jeg har
nemlig hørt, at man i undersøgelser har fundet ud af, at menneskets
indre døgnrytme i gennemsnit ligger på ca. 24,5-25 timer og altså ikke
følger et 24-timers døgn. Derfor kan det for mange mennesker være svært
at gå i seng på samme tidspunkt hver aften, da ens indre døgnrytme
”dikterer”, at man først skal gå i seng noget senere.
Denne indre døgnrytme kan iagttages hos en person, der
befinder sig i et mørkt rum uden nogen påvirkninger af den indre
døgnrytme. Under disse omstændigheder vil personen forskyde den indre
døgnrytme en time/halv time hvert døgn. Undersøgelserne er foretaget ved
at isolere forsøgspersoner fra faktorer, der påvirker den indre
døgnrytme (ure, skiftende lys/mørke mm.) - og under disse omstændigheder
vil disse personer forskyde sin døgnrytme ca. en time/halv time hvert
døgn ved at lægge sig til at sove senere og senere hver dag. Vel
egentlig det vi kalder et B-menneske?
Med venlige hilsener
Peter
Hej Peter
Jeg har hørt de argumenter før, og læst om de
undersøgelser foretaget i rum uden dagslys, hvor døgnrytmen bliver
rykket.
Tror dog ikke rigtigt på det.
Det er jo ikke naturlige omstændigheder at befinde sig uden påvirkning
fra dagslyset.
Om aftenen gør vi også mange ting, der ikke er naturlige
-- fx stimulanser, tv, kunstigt lys mv.
Mange mennesker, der tilrettelægger tingene efter at få
en god søvn, klarer det fint med at gå forholdsvist tidligt i seng, stå
tidligt op og være vågen/frisk om dagen.
Med venlig hilsen
John Buhl
3) Omvendt døgnrytme kan give brystkræft
Når vi sover, falder vores kropstemperatur og
produktionen af urin og mavesyre. Til gengæld producerer vi ekstra meget
af hormonet melatonin, som spiller en stor rolle for reguleringen af
vores døgnrytme. Arbejder vi om natten eller flyver på tværs af
tidszoner, forstyrres produktionen af melatonin. Det er skadeligt at
vende sin døgnrytme, og undersøgelser viser, at en natsygeplejerske har
50 procent større chance for at få brystkræft.
(DR2, Deadline, 06.02.2007)
Mere om søvn
http://www.nomedica.dk/sove.htm
4) Omega-3 giver klogere børn
60 % af hjernen dannes af fedtstoffer, og ikke mindst
omega-3 er vigtige fedtsyrer for en sund udvikling af hjernen.
Fisk eller andre kilder til omega-3 fedtsyrer gavner
børns intelligens.
En undersøgelse af 9.000 børn af mødre i Avon i England
viste, at de mødre, der indtog mindst omega-3 fik børn med lavest IQ.
Børnene havde seks point lavere score i test af verbal IQ end børn af
mødre med det højeste forbrug af fede fisk.
Nok omega-3 under graviditeten gav ikke alene børnene
højere intelligens, men også bedre motorik og sociale færdigheder.
Forskerne konkluderer, at det er uhyre vigtigt, at
gravide får nok omega-3 og det samme gælder småbørn.
Et af problemerne med fisk er, at de også indeholder
kviksølv og andet, der potentielt set kan skade fostret.
BBC 20-01-2007
http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/4631006.stm
Kommentar:
Vegetabilske kilder til omega-3 er givetvis de sundeste
for de fleste mennesker – fx kan knust hørfrø drysses i/på morgenmaden.
Valnødder, græskarkerner og fx omega-3 Nutridan olie kan også indgå i
kosten.
Læs evt. mere om omega-3 fedtstoffer her:
http://www.nomedica.dk/ugeskrift18_2006.htm
5) Læsertip
Jeg nyder at læse dine 2 ugebreve, som jeg promoverer
rigeligt over for familien, venner og de af mine patienter, der er
interesserede/motiverede. Jeg har også med stor fornøjelse læst 2 af
jeres bøger.
En lille opskrift jeg har "komponeret": avocadofyld af
Cheasy hytteost + citronsaft + bønnespirer + friske krydderurter (meget
gerne basilikum og persille) og friskkværnet peber. Blandes og et par
skefulde hældes over en halv avocado.
Det smager vidunderligt, er nemt og superfriskt. En
dejlig måde at starte et måltid på eller som lille mellemmåltid.
Mvh. Per Kiropraktor.