Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 06, 2008
- Sund mad til de små
- Mail: Grøn mad til babyer
- Mail: Vegetarforeningen om babymad
- Mail: Vegetarmad til babyer
- For meget chokolade svækker måske knoglerne
- Lidt af hvert
Kære læser
Denne gang især lidt mere om vegetarmad til babyer.
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
”En virkelig
beslutning måles ud fra det faktum, at du har foretaget en ny handling.
Hvis der ikke er handling, har du ikke virkelig besluttet.”
-- Anthony
Robbins
Modermælk er perfekt designet til at give de helt små alle de
næringsstoffer, de har brug for til at få en god start i livet, og i de
første 6 mdr. bør babyer udelukkende få modermælk. Kun i specielle
situationer, hvis fx moderen ikke har nok mælk, kan det blive nødvendigt
at supplere med modermælkserstatninger e.l.
Efter disse ca. 6 måneder kan du gradvist begynde at introducere mere
fast føde. Og denne overgang fra modermælk til gradvist mere og mere
almindelig mad giver anledning til mange betænkeligheder hos de mødre
der ønsker, at deres baby udelukkende får vegetarmad – ikke mindst pga.
de mange bekymringer og kommentarer de modtager fra deres omgangskreds.
Der er mange grunde til at modermælk er så vigtig. Fx viste en
undersøgelse for 2-3 år siden, at modermælk som den eneste ernæring i de
første seks levemåneder resulterer i en vedvarende sænkning i
blodtrykket, som holder sig langt op i skolealderen. (Archives of
Disease in Childhood, June 2005).
Tilstrækkelig mængder modermælk først i livet mindsker også risikoen
for fedme senere i livet (The Lancet 2002;359:2003-2004)
Vigtigst af alt er dog, at modermælk i stor udstrækning er med til at
give barnet et sundt og stærkt immunforsvar. Ikke nok med det, når
barnet ammes, overføres der sandsynligvis allergener fra moderen til
barnet, som dermed får lejlighed til at udvikle tolerance i stedet for
allergi. En fransk undersøgelse af musemødre og deres unger har for
nylig vist, at de får moderens allergener overført med modermælken - og
dermed får de mulighed for på en helt naturlig måde at udvikle tolerance
over for de stoffer, som de ellers kan blive allergiske overfor. (Kilde:
BBC News.
Jyllands Posten 28-01-2008)
Spørgsmålet er, hvordan mødre på den bedste måde gradvist går fra
udelukkende at give brystmælk det første halve år til en stor variation
af sunde fødevarer.
Mødre bør gradvist indføre andre sunde fødevarer efter ca. et halvt
år udelukkende med brystmælk, men stadig fortsætte med at amme til
barnet er ca. to år gammel (eller måske lidt længere).
Nedenfor nogle mail jeg modtog efter sidste uges nyhedsbrev.
Jeg har haft megen fornøjelse af bogen:
”Vordende mødre og småbitte børn - grøn mad for gravide, ammende,
spædbørn, småbørn og allergibørn” af Mette Jensen, der er en blanding af
fakta og opskrifter (findes måske kun som brugt bog nu).
Købte den for 12 år siden og bruger stadig nogle af opskrifterne!
Mvh
Birgitte Berg
Hej John
Her er lidt til Marianne som har skrevet om vegetar babymad.
http://www.vegetarforening.dk/index.htm
Her kan man få inspiration og hjælp til vegetarmad.
http://www.vegetarforening.dk/links/dk.htm
Dette er et link til forskellige foreninger bl.a. til vegansk mad.
Jeg fik hjælp af vegetarforeningen med de spørgsmål som jeg havde
omkring vegetarkost.
Jeg håber at det kan give hende inspiration.
MVH Stine
Vores lillebror (nu 16 år) var lidt af et eksperiment, både med
hensyn til ernæring og med hensyn til hjemmeundervisning. Begge
eksperimenter lykkedes meget bedre end vi havde turde håbe!
Det faldt mig sket ikke ind, at et barn under to år skulle spise kød.
Hvorfor i alverden dog det?!
Så lillebror fik ved siden af modermælken rå frugtpuree. Vi blendede
rå æbler, pærer, blommer, nektariner og bær og kiwier (uden kerner!).
(Men pas på med bananer inden to-års-alderen!) ud over det fik han
tørrede fugter som rosiner og lidt nødder (purerede!).
Den første faste, varme føde var kartoffel-grøntsagsmos, kogt med
lidt piskefløde eller smør. Han gik fuldstændig amok, da han fik det og
ville simpelthen ikke holde op med at spise.
Jeg forstår stadigvæk ikke hvordan hans lille krop kunne rumme så
meget mad, selv om vi har det på video! Men bagefter gik der nogle år,
hvor han forståeligt nok var træt af kogte grøntsager og mosede
kartofler og som børnehavebarn vil han altså hellere have kartofler bagt
eller kogt hele og blev aldrig igen så glad for kogte grøntsager, selv i
dag vil han helst spise salater og rå grøntsager.
Frugt har han altid elsket og i meget store mængder.
Vi gav ham også jerndråber. Jeg tror ikke, jeg ville gør det igen, i
hvert fald i mindre dosis! Rosiner og andre, udvalgte tørrede frugter
kan være et alternativ, men pas på, med hensyn til bakterier og kerner!
Jeg ville ikke give mit barn soya, når det er så ungt, det er
simpelthen ikke sundt nok. Frugt, grønt, kartofler og nødder er bedre og
rigtig god til fordøjelsen.
Og så er grød en meget dårlig idé! Barnet har ikke behov for at får
tarmen slimet til med kornprodukter! Det er en af de værste ting man kan
give til sit barn og jeg kan godt forstille mig, at det er derfor tarmen
er så medtaget, at barnet ser ud til at have mælkeallergi.
Frugt, kogte kartofler og grøntsager, samt nødder og koldpressede
essentielle olier i grøntsagspureen skulle være godt nok, så vidt jeg
kan huske tilbage. Lillebroren trives i hvert fald helt fantastisk, også
i dag! Og det med at amme er en meget god idé, selv om jeg må indrømme,
jeg havde slet ikke lyst til det, men det var lillebror ligeglad med,
han tog bare sin mælk, og det var det! Jeg holdte op med at amme, da han
var ca. 1½ år, fordi så så han det kun som legetøj, og ikke længere som
mad.
Mvh, Sarah Sofia
Kommentar:
Jeg er ikke enig med den sidste læser vedr. bananer (de er
næringsrige og gode som babymad). Grød er også sund mad til de små,
slimer ikke tarmene til, og er ikke årsag til mælkeallergi.
Jeg modtager gerne flere
mails med tips og gode råd om sund mad til babyer og småbørn!
Bøger
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre radikale
forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda
helbrede sygdomme.
Køb online:
274,75 (normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og helseprodukter online.
Læs mere på www.helseonline.dk
Vægttab
Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan du bliver
slank på en sund og sikker måde.
http://www.sikkerslank.dk
Regelmæssig indtagelse af chokolade kan sandsynligvis svække
knogletæthed og styrke, hvilket igen kan øge risikoen for knogleskørhed.
Det viser en ny undersøgelse.
Kvinder der spiser chokolade dagligt har generelt en knogletæthed der
er 3,1 % lavere, end de kvinder der spiser chokolade mindre end en gang
om ugen.
I undersøgelsen blev mere end 1000 kvinder mellem 70 og 85 år gamle
bedt om at skrive ned, hvor ofte de spiste eller drak chokolade.
Selv om chokolade både indeholder flavonoider og calcium, der har en
positiv indflydelse på knogletætheden, indeholder chokolade også oxalate
der hæmmer optagelsen af calcium, samt sukker der er forbundet med øget
udskillelse af calcium.
(Kilde: American Journal of Clinical Nutrition January, 2008;
87(1):175-80
Chocolate consumption and bone density in older women.)
Kommentar:
Hvis du ønsker stærke knogler er det altså sandsynligvis en rigtig
dårlig ide at spise alt for meget chokolade (og/eller sukker og søde
sager).
Har du svært ved at ændre vanen med for meget chokolade eller søde
sager, kan du læse mere om at
ændre vaner her.
Varme fødder giver bedre søvn
For mennesker med et normalt søvnmønster følger temperaturen i
kroppen og på huden et fast mønster. I de vågne timer er
kernetemperaturen høj, og huden er kølig. Ved sengetid falder kroppens
kernetemperatur, mens huden bliver varmere. Det giver den optimale søvn.
Undersøgelser har fx vist, at vi lettere bliver døsige, når hænder og
fødder er varme.
Har du svært ved at falde i søvn kan det altså være en god idé, at
tage natsokker på eller en varmedunk med i seng.
Berlingske 3-2-2008
Stråler fra mobiltelefonen ødelægger din nattesøvn
Sov ikke med din mobil på natbordet, hvis du vil sove godt.
Mobilstrålerne gør nemlig nattesøvnen dårligere, fordi kroppen har
sværere ved at synke ned i den dybe søvn, og de forkorter også den dybe
søvns varighed. Tidligere undersøgelser har vist, at telefonen skal være
minimum tre meter væk, hvis den ikke skal påvirke nattesøvnen.
Også mobiltelefoni kort før sengetid kan ødelægge nattesøvnen.
24timer.dk 01-02-2008
Bliver man mere voldelig af junkfood?
En undersøgelse blandt 231 indsatte i et fængsel gennemført i 2002
mere end antyder, at en vitaminrig kost nedsætter voldelige
tilbøjeligheder.
Blandt de indsatte der fik vitamintilskud i kosten, faldt tilfældene
af indberettede voldstilfælde med en tredjedel.
Forskernes tese er, at den øgede indtagelse af junkfood i samfundet
som helhed gennem det seneste halve århundrede har ført til øget
voldelighed.
Berlingske 29-01-2008
Fødevarestyrelsen advarer mod ingefær-kosttilskud til gravide
Ingefær i høje koncentrationer som det findes i visse kosttilskud er
muligvis skadelige for gravide og deres fostre. Derfor fraråder
Fødevarestyrelsen gravide at spise disse kosttilskud, indtil det er
afklaret, om produkterne kan skade. Det er ikke skadeligt at spise
almindelig mad med ingefær.
Læs mere her
Rødbedesaft sænker blodtrykket
Britiske forskere har opdaget, at en halv liter rødbedejuice dagligt
kan sænke blodtrykket.
Sænkningen i blodtrykket kunne måles allerede en time efter
forsøgspersonerne havde drukket rødbedejuicen, men det dykkede mest tre
til fire timer efter indtag. En sænkning i blodtrykket kunne måles i op
til 24 timer, skriver Hypertension Journal.
Berlingske 6-2-2008
Brændeovnsrøg ikke godt for helbredet
Brændeovnene koster samfundet 2 milliarder om året på trods af
skrappere krav, da partikler stadig medfører hjerte- og lungesygdomme.
De nye regler, der skal fjerne de mest svinende brændeovne fra det
danske marked, er kun en dråbe i havet.
Ingeniøren 29-01-2008
”Uddannelse
er nøglen til at låse den gyldne dør til frihed op”
-- George
Washington Carver, 1864-1943, amerikansk botaniker
