Lavere niveauer af D-vitamin i blodet ser ud til at give øget risiko for
tarmkræft.
En undersøgelse, offentliggjort i British Medical
Journal, viser, at mennesker med de højeste niveauer af D-vitamin i
blodet har hele 40 %
lavere risiko for at blive ramt af tyk- eller endetarmskræft,
sammenlignet med dem, der har de laveste niveauer.
Forskerne sammenlignede lavt og højt D-vitamin-niveau med et midt-niveau
(50 til 75 nanomoles per liter). De fandt, at mens niveauer under
midt-niveau var forbundet med en højere risiko, var mere end 75
nanomoles per liter ikke forbundet med yderligere reduktion i risikoen
for tyktarmskræft sammenlignet med midt-niveau.
Forskerne anbefaler ikke, at vi skal indtage store doser D-vitamin, men
mener, at der skal flere studier til for at vurdere, om øget mængde
D-vitamin i blodet effektivt kan sænke risikoen for tarmkræft uden
alvorlige bivirkninger. Forskerne advarer mod de potentielle toksiske
virkninger af for meget D-vitamin, og det faktum, at meget lidt er kendt
om, hvorvidt mere D-vitamin enten forhøjer eller nedsætter risikoen for
andre kræftformer.
I undersøgelsen indgik mere end en halv million voksne fra 10
vesteuropæiske lande, der fra starten var fri for kræft. Efter en
årrække udviklede 1.248 af deltagerne tyktarmskræft, og disse personer
blev sammenlignet med 1.248 deltagere, der ikke udviklede tyktarmskræft.
Det er den største undersøgelse, der nogensinde er foretaget om emnet.
Kilde: Association between pre-diagnostic circulating vitamin D
concentration and risk of colorectal cancer in European populations:a
nested case-control study
British Medical Journal 21 January 2010;340:b5500
doi:10.1136/bmj.b5500
En anden omfattende og grundig gennemgang af Vitamin D, konkluderer, at
mennesker, der sjældent udsættes for sollys, dagligt bør tage 1.000 i.e.
D-vitamin (25 mikrogram), og helst sammen med et gram calcium.
Kilde: Kavitha K Reddy og Barbara A Gilchrest
What Is All This Commotion about Vitamin D?
Journal of Investigative Dermatology (2010) 130, 321–326.
doi:10.1038/jid.2009.353
Den bedste måde, at sikre nok D-vitamin på, er at få nok sol på kroppen
om sommeren (med omtanke naturligvis, uden at blive rød og forbrændt).
I vinterhalvåret er det nødvendigt for de fleste at tage kosttilskud med
D-vitamin. Når formålet er at forebygge D-vitaminmangel vil 20 – 35
mikrogram dagligt sandsynligvis være passende for de fleste.
Der er ingen grund til at tage meget høje doser — medmindre ordineret af
en læge — og slet ikke over længere tid.
Vegetarkost og sund livsstil gør hjertets kranspulsårer sundere. Det
viser en ny undersøgelse, offentliggjort i American Journal of
Cardiology.
Forskerne fandt, at mennesker, der fulgte en fedtfattig vegetarkost,
sammen med et moderat motionsprogram og stresshåndtering, målbart
forbedrede funktionen af den indre beklædning i arterierne, som er
nøglen til at forebygge hjerteanfald.
Hos deltagerne, der fulgte Dr. Dean Ornish's livsstilsprogram, blev der
observeret signifikante forbedringer i løbet af blot 12 uger. Disse
deltagere blev bedt om at ændre kosten til vegetarkost, der kun
indeholdt 10 % fedt, deltage i moderat motion (3 timer om ugen) og
stresshåndtering.
I en kontrolgruppe, der modtog standard pleje/behandling, blev endotelfunktionen forværret (endotel er det epitel
— den hinde — som
beklæder indersiden af blandt andet arterierne).
Kilde: Harvinder S. Dod m.fl.
Effect of Intensive Lifestyle Changes on Endothelial Function and on
Inflammatory Markers of Atherosclerosis
The American Journal of Cardiology. Volume 105, Issue 3, Pages 362-367
(1 February 2010)
doi:10.1016/j.amjcard.2009.09.038
Jeg er lidt i syv sind omkring hvordan man optimalt bør bruge fedt og
olier ...
1) For det første har jeg hørt, at hvis man skal have smørelse på
brødet, så er gammeldags smør bedre end de smørbare (Kærgården mv.),
fordi de smørbare indeholder nogle af de dårlige fedtsyrer?
2) Derudover har jeg hørt at kokosolie er noget af det sundeste fedt,
men også at det indeholder rigtig mange mættede fedtstoffer, som er
rigtig skidt? Er det så fordi det trods alt bare er det bedste at stege
i, eller hvad? Eller er det gammeldags smør der er bedst?
3) Jeg har hørt at olivenolie er rigtig godt at stege i, da denne olies
fedtsyrer ikke omdannes ved stegning?
Jeg er helt rundt på gulvet, da jeg skal give min 1-årige pige lidt
fedtstoffer i hendes mad — skal jeg vælge smør, olivenolie eller
kokosolie? — hvad skal jeg bruge når jeg steger, og hvad skal jeg vælge
som smørelse på brødet?
(jeg ved godt at det er 'dårlige vaner', men vi gør det ikke så tit, og
når vi så gør det, vil vi gerne gøre det rigtigt ...
Håber du kan hjælpe ...
Mvh F.
Hej F.
Du er en af mange, som efterhånden er blevet forvirret med hensyn til
olie og fedtsyrer. Mange siger meget forskelligt ... så følger man blot
lidt med, er forvirring nærmest uundgåelig!
Det er bedst at undgå mættet fedt i kosten. Det gælder
sandsynligvis også kokosolie. Fødevarestyrelsen har nogle ok sider om
fedt og fedtstoffer, som
du kan læse her.
Den klart bedste måde at få de essentielle fedtsyrer på er via hele
uraffinerede fødevarer (olie er et raffineret fødemiddel, hvor alt andet
end selve olien er fjernet).
Der findes essentielle fedtsyrer i al sund mad — altså også grønsager,
bønner, fuldkorn og frugt — og i større mængder i fødevarer som
avocado, grønne grønsager (i forhold til kalorieindhold), nødder og frø.
Du kan se fedtindhold i forskellige fødevarer på
www.kalorietabel.dk.
Hørfrø og valnødder er eksempler på gode vegetabilske kilder til omega-3
fedtsyrer. Du bør ikke stege i hørfrøolie, men den kan fx anvendes i
dressing eller som kosttilskud.
Til stegning er almindelig raspolie både billig og god. Lad være med at
stege for meget og for længe i olie. Eller undgå helt olie til stegning.
Lidt smør til stegning er ok (men smør indeholder mættet fedt, så ikke
for meget).
Med venlig hilsen
John Buhl
Hej John,
Hvad er det så der er godt ved kokosolie? Og omdannes fedtsyrerne i
rapsolie ikke? Endelig vil jeg spørge endnu engang — hvad er det farlige
ved smørbare produkter såsom Kærgården, og hvorfor er almindelig smør
”bedre” (af de to onder)?
På forhånd tak for svar.
Mvh F.
Hej F.
Jeg har ikke sagt, at Kærgården er farlig, kokosolie er godt eller smør
er bedre.
Læs siderne på altomkost.dk om fedtstoffer. Der får du mere seriøs
information, end hos dem, der fx nærmest betegner kokosolie som et
mirakelmiddel.
Det bedste er helt at undgå fedt og olie — men få nok via hele og sunde
fødevarer. I nogle tilfælde kan tilskud af omega-3 være gavnlig.
Brug så lidt smørelse på brødet som muligt, uanset om du vælger
Kærgården eller smør. Det er mest en vanesag, og det er heller ikke
svært at vænne sig fra smørelse på brød. Især ikke, hvis du selv bager
velsmagende langtidshævede fuldkornsbrød.
Det er da interessant omkring indtaget af protein — for det er jo
generelt det der anbefales når en person skal tabe sig. Men hvor meget
er der i det og hvor store mængder protein skal der indtages for at
risikoen for diabetes øges?
Mange hilsner
Kristina
Hej Kristina
Ja, mange bliver anbefalet mere animalsk protein som del af slankekuren.
Meget uheldigt!
Animalsk protein — nok især fra kød — har i efterhånden rigtig mange
undersøgelser vist sig, at have en negativ indvirkning på sundheden.
Blandt andet øget risiko for diabetes.
En af de mest effektive kure mod diabetes ser ud til at være en kost
helt fri for animalsk protein.
Jeg ved ikke, hvor store mængder, der skal til, for at øge risikoen. Men
du kan jo blot vælge mere vegetabilsk protein, hvis du ønsker at indtage
mere protein. Det er langt sundere og endda mere effektivt, når formålet
er vægttab.
Med venlig hilsen
John Buhl
Hej John
Tak for svar!
Mht. at spise mere vegetabilsk protein, så skal du jo spise meget og
varieret af den kost for at få dækket dit behov af de essentielle
proteiner? Hvad hvis du spiser mager kød og fisk — har det også en
negativ indvirkning på sundheden?
Mange hilsner
Kristina
Hej Kristina
Hvor har du fra, at du skal spise både meget og varieret vegetarkost,
for at få nok af de essentielle aminosyrer (nok protein)?
Det er en sejlivet myte, at det er svært, at få nok protein uden
animalske fødevarer. Kosten skal virkelig være dårlig sammensat, hvis
proteinmangel skal forekomme. Det kan dog ske — fx hvis en meget stor
del af kalorierne kommer fra raffinerede kulhydrater (slik, kager, hvidt
brød, sukker) og raffinerede fedtstoffer (olie, smør o.l.).
Det er også en myte, at det er fedtet på/i kødet, der er den store
synder, og vi derfor roligt kan spise magert kød. Der er ikke bevis for,
at det er fedtet i kødet, der giver problemer. Nogle mener, at det er
selve de animalske proteiner, der medvirker til sygdomme. Andre at det
er en kombination af mættet fedt, animalsk protein og fravær af
kostfibre, plantestoffer mv., der gør kød (i det mindste over en vis
mængde) til en usund spise.
Fisk er sundere end kød (flere sunde næringsstoffer, som en del
mennesker får for lidt af, fx D-vitamin, omega-3 og jod). Fisk
indeholder også animalsk protein og en vis mængde forurening. Vælg fisk
og skaldyr frem for kød. Det er bedre at få de næringsstoffer, der
findes i fisk, fra vegetabilske kilder.
Med venlig hilsen
John Buhl
”Meget ofte er der mere behov for en ændring af selv, end en ændring af
scenen"
— Arthur Christopher Benson. Britisk forfatter
Gratis nyhedsbreve:
Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost,
livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>
Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>
Vigtige brugerbetingelser: Indholdet
på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må
på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De
må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser
eller fastlægge behandling.
Læs mere her.
