Der mangler belæg for flere af de påstande, som fortalerne for
stenalderkosten fremfører.
Det meste af kosten i stenalderen bestod de fleste steder i verden
sandsynligvis hovedsagelig af forskellige planter og plantedele.
Det er dog svært og ikke særlig relevant at sammenligne kosten i
stenalderen med vore dages muligheder.
Dengang havde vi sjældent den luksus at kunne vælge, hvilken mad vi
lige havde lyst til eller, som var bedst for os.
Der var ikke frit valg på alle hylder.
Der var ikke ret meget sulten for sjov.
Det, der kunne spises, blev spist. Kvinder og børn samlede (bær,
rødder, grønt, frugt, frø, kerner, spiselige svampe og spiselige
blomster). Mændene gik på jagt (hvis der ellers var udsigt til succes).
Vores forfædre var meget afhængige af forekomsten af planter og dyr i
de områder, de levede i, og der var naturligvis endog meget store
forskelle på forekomsten af fisk, planter og vildt. Du vil derfor ofte
støde på tvivlsomme eller misvisende oplysninger fra fortalere for
stenalderkosten, når de forsøger at beskrive præcist, hvad
stenaldermennesker spiste.
Hvad mennesker i stenalderen spiste afhang af, hvor de levede, og
hvilke fødevarer, der var tilgængelig det pågældende sted, årstiden mv.
Hvor stor en del af den samlede kost, der bestod af kød, må stå hen i
det uvisse, men det var givetvis langt mindre, end vi forestiller os
(det er ganske enkelt svært og energikrævende at jage og finde bytte.
Ja, selv rovdyr, der er langt bedre udrustet til at jage og dræbe end os
mennesker, kan have svært ved at finde nok).
Meget tyder faktisk på, at det netop er menneskets evne til effektivt
at fordøje stivelse fra planter, der er den væsentligste forklaring på,
hvordan det var muligt at sprede os og overleve næsten overalt på
jorden.
Stivelse er ikke alene en god energikilde, det findes også næsten
alle steder (i alle planter), så evnen til at overleve ved at spise
stivelse, har givetvis spillet en meget stor rolle menneskets udvikling
— måske den største rolle.
I sin bog
The Starch Solution
argumenterer dr. John Mcdougall godt for, at en kost baseret på sunde
stivelsesrige fødevarer forebygger sygdomme og endda er glimrende, hvis
formået er vægttab eller at fastholde sin normalvægt.
Det afgørende må være, hvilken kost der er bedst og sundest for os
mennesker, når vi nu engang har den luksus, at vi frit kan vælge (i det
mindste i vores del af verden).
Set herfra er det læger og forskere som Dean Ornish, Colin Campbell,
John McDougall, Alan Goldhammer, Cardwell B. Esselstyn, Joel Fuhrman,
Neal D. Barnard m.fl., der har fat i den lange ende, hvad angår den
bedste ernæring for mennesker.
De har tilvejebragt, hvad jeg ser som god dokumentation for, at en
plantebaseret kost er bedst for os mennesker.
Om en plantebaseret kost bliver bedre eller sjovere af at blive
suppleret med mindre mængder animalske fødevarer — som fisk, magre
mælkeprodukter og en smule kød — kan man mene meget om, men det er vist
indtil videre mest en trossag.
Der er god dokumentation for at hele uraffinerede fødevarer som frugt,
grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn og nødder ikke er så ringe endda — og
at for meget animalsk i kosten (især rødt og forarbejdet kød) kan
medvirke til mange problemer med helbredet.
Det er afgjort bedst for vores sundhed og planeten, hvis vi i fællesskab
bliver enige om, at det i det mindste er klogt at begrænse indtagelsen
af animalske fødevarer.
I denne forelæsning af Dr. Neal Barnard forklarer han, hvordan diabetes
ofte kan kureres med fedtfattig veganerkost. Han beskriver også på en
enkel og logisk måde, hvad menneskekroppen er bygget til at spise:
Vegetarkost mindsker risiko for hjertesygdom med 32 %
Risikoen for indlæggelse eller død af hjertesygdomme er 32% lavere
blandt vegetarer sammenlignet med mennesker, der spiser kød og fisk. Det
viser en ny undersøgelse fra University of Oxford.
Hjertesygdom er den største enkelte dødsårsag i de udviklede lande.
Forskerne analyserede data om 44,561 frivillige fra England og Skotland,
indskrevet på the European Prospective Investigation into Cancer and
Nutrition (EPIC)-Oxford study, hvoraf 34% var vegetar. Sådan en
væsentlig repræsentation af vegetarer er sjælden i denne type
undersøgelser, og det gav forskerne mulighed for mere præcist at vurdere
risikoen for hjertesygdomme blandt vegetarer sammenlignet med kødspisere/fiskespisere.
Forskerne fandt, at vegetarer havde 32 % mindre risiko for hjertesygdom
sammenlignet med kød- og fiskespisere, efter de havde taget andre
faktorer som alder, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet,
uddannelsesniveau og socioøkonomisk baggrund med i betragtning.
Vegetarer var generelt slankere og havde lavere forekomst af diabetes
som følge af deres kost, selv om de ikke fandtes at påvirke
resultaterne.
Når resultaterne blev justeret ved at udelukke de positive virkningerne
fra lavere vægt, var vegetarer stadig 28% mindre tilbøjelige til at
udvikle hjertesygdomme.
Undersøgelsen viste også, at vegetarer har et lavere blodtryk og
kolesteroltal end kødspisere, hvilket i det mindste delvist forklarer
den lavere risiko for hjertesygdom.
Kilde: Francesca L Crowe, Paul N Appleby, Ruth C Travis, and Timothy J
Key
Risk of hospitalization or death from ischemic heart disease among
British vegetarians and nonvegetarians: results from the EPIC-Oxford
cohort study1,2,3
First published January 30, 2013, doi: 10.3945/ajcn.112.044073 Am J Clin
Nutr March 2013 ajcn.044073
Undersøgelsen sammenlignede vegetarer med kødspisere, og ikke en kost
med kød sammenlignet med den bedste vegetarkost (fx en veganerkost uden
eller kun med et minimum af tilsat sukker, salt, olie og raffinerede
kornprodukter), hvilket ville have mindsket risikoen endnu mere.
Det er nok især to læger og forskere —
Dean Ornish
og Caldwell B. Esselstyn,
Jr. — der har demonstreret en forbavsende positiv virkning af en sund
plantebaseret kost på åreforkalkning og hjertesygdomme.
Læs evt. deres fremragende bøger The Spectrum
og
Prevent and Reverse Heart Disease
Har du ikke mod på at blive vegetar, kan du alligevel sagtens væsentlig
mindske din risiko for hjertesygdom (og andre sygdomme) ved at gøre
følgende med din kost:
Hovedvægt på plantemad med masser af grøntsager.
Undgå fødevarer fra dyr (eller indtag kun meget lidt).
Undgå raffinerede fødevarer (sukker, olie, salt, raffineret mel)
eller indtag kun meget små mængder.
Vigtige brugerbetingelser: Indholdet
på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må
på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De
må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser
eller fastlægge behandling.
Læs mere her.
