Deprimerende medicin
Både læger og myndigheder er så småt begyndt at indse, at noget er
helt galt med de oplysninger, som medicinproducenter tilvejebringer om
deres præparater -- eller måske rettere, at de oplysninger, de giver, er
mangelfulde.
Når lægerne ikke har alle oplysninger om de piller, som de ordinerer
til patienter med ondt i sjælen, hvordan kan de så vide, om deres
behandling er den bedste eller mest sikre?
Når ikke engang myndighederne, der skal godkende disse præparater,
nødvendigvis har alle oplysninger om alle forsøg, der er foretaget med
præparaterne, står døren åben for katastrofale fejltagelser.
Det er nu kommet frem, at Antidepressiver fordobler børns risiko for
selvmordsadfærd (ifølge
denne artikel). Antidepressiv medicin øger risikoen for
selvmordsadfærd hos børn og unge, det vil sige selvmordstanker og
-forsøg og generel selvskadende adfærd.
Og i artiklen: Forskere: Tilgængelige data om risici ved antidepressiver er under al kritik beskrives, hvordan danske forskere
har grundig undersøgt 70 forsøg med antidepressiver for at undersøge
lægemidlernes skadelige virkninger. De når frem til, at litteraturen er
alt for dårlig og derfor ikke kan vise det virkelige omfang af risikoen
for skader. Forskerne konkluderer at den tilgængelige litteratur på
området er ekstremt mangelfuld.
Læs artiklen på videnskab.dk
Lad og få alle oplysninger på bordet -- og alle eksperter, der har
farvet deres udtalelser og anbefalinger pga. god betalinger fra
industrien, sendt i skammekrogen.
Er korthuset langt om længe ved at falde?
Høj indtagelse af kostfibre hos unge kvinder mindsker deres risiko
for brystkræft
Kvinder, der spiser flere fiberrige fødevarer i teenageårene og
voksenlivet - især masser af frugt og grøntsager - kan have betydeligt
lavere risiko for brystkræft end de kvinder, der spiser mindre
kostfibre, når de er unge. Det viser en
ny stor undersøgelse
Risikoen for brystkræft var 12% - 19% lavere blandt kvinder, der spiste
mere kostfibre i den tidlige voksenalder. Højt indtag af kostfibre under
puberteten var også forbundet med 16% lavere risiko for brystkræft og
24% lavere risiko for brystkræft før menopausen.
For hver yderligere 10 gram fiberindtag dagligt i den tidlige
voksenalder, faldt risikoen for brystkræft med 13%. Den største fordel
så ud til at komme fra de kostfibre, der findes i frugt og grøntsager.
Kilde: Maryam S. Farvid m.fl. Dietary Fiber Intake in Young Adults and
Breast Cancer Risk. Pediatrics. March 2016.
Læs også artiklen:
De livsvigtige kostfibre
D-vitaminer eller ej?
En af landets førende forskere i D-vitamin-mangel, professor Lars
Rejnmark, blev i en interessant artikel i Politiken udspurgt om
D-vitamin.
Ifølge artiklen mener professoren ikke, at danskerne generelt bør tage
tilskud med D-vitamin, men han siger også, at nogle befolkningsgrupper
bør tage tilskud.
Det gælder blandt andet:
- ældre over 65-70 år
- hvis man har knogleskørhed
- hvis man er disponeret til knogleskørhed
- gravide
- børn under to år
- folk med mørk hud og personer, som aldrig kommer i solen
- patienter med visse sygdomme.
En god artikel, der også giver et godt indblik i det, vi netop ikke ved
om D-vitamin og tilskud af D-vitamin.
Ifølge artiklen vil vi forhåbentlig vide mere indenfor et par år, hvor
resultater af flere store undersøgelser begynder at komme ind.
Selv om der er meget vi ikke ved om D-vitamin, siger professoren blandt
andet til Politiken, at vi ved, at tilskud mindsker risikoen for
knoglebrud blandt ældre – i særdeleshed, hvis D-vitamin kombineres med
et kalktilskud. Og at tilskud med D-vitamin eventuel i kombination med
kalktilskud, foruden at mindske risikoen for knoglebrud også mindsker
dødeligheden blandt ældre med 5-10 procent.
Læs mere i artiklen >>
Kort om andre nyheder ...
Professor: D-vitamin til gravide forebygger astma hos små børn
I to studier af i alt 1.500 kvinder er undersøgt, om D-vitamintilskud
til gravide kan forebygge astma hos børn. Det kan det godt, vurderer en
af de danske forskere bag. En anden forsker savner mere viden på
området. Læs
mere på videnskab.dk
Små børn skal hoppe, lege og tumle så meget som muligt
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for fysisk aktivitet for
børn i alderen 0-4 år. Anbefalingen er overordnet at skabe mulighed for,
at de små kan bevæge sig så meget som muligt.
Læs mere
Stort sukkerindtag som barn øger din risiko for demens
En stor norsk undersøgelse har vist en tydelig sammenhæng mellem et
stort sukkerindtag som ung og demens senere i livet.
Et konstant højt sukkerindtag over en længere periode øger risikoen for
type 2 diabetes, men selv om du ikke udvikler type 2 diabetes på grund
af et stort sukkerindtag, vil det øge risikoen for demens senere i
livet. Læs
mere på livsstil.tv2.dk
Antibiotika kan ændre børns tarmbakterier
Mikrolider (som er en form for antibiotika) kan ændre på bakterierne i
maven hos børn og forårsage øget risiko for udvikling af blandt andet
astma og fedme. Læs
mere på videnskab.dk
Plastik kan give vægtstigning
Plastik kan komme ind i kroppen gennem huden eller fra kosten.
Den påvirker hormonsystemet og mistænkes for at have indflydelse på
kropsvægten.
Læs mere i slankenyt
Motion hjælper med at bekæmpe virkningen af et almindeligt fedmegen
En ny undersøgelse viser, at motion gør en forskel for de overvægtige,
der har et såkaldt fedmegen.
Læs mere i slankenyt
Hvor sund er mørk chokolade egentlig?
En norsk overlæge mener, at mørk chokolade kan betragtes som en sund
grøntsag. Forskning.no har set nærmere på påstandene om kakao,
antioxidanter og andre stoffer i den mørke 'gudespise'.
Læs mere
Klarlunds brevkasse: »Jeg er i god form, men får sidestik«
En læser undrer sig over, hvorfor han er begyndt at få sidesting.
Flere gode tips mod sidestik i artiklen.
Læs her