Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 06, 2019


  • Middelhavskosten vurderes som bedst
  • Lidt af hvert

UGENS CITAT

"Selvom ingen kan gå tilbage og lave en helt ny start, kan alle starte nu og lave en helt ny afslutning."

— Carl Bard


Middelhavskosten vurderet som bedst

Middelhavskost, salat

Middelhavskosten har for første gang vundet førsteprisen i den årlige vurdering af den bedste kost af US News and World Report.

Middelhavskosten blev vurderet som den bedste ud af 41 forskellige måder at spise på. Den blev vurderet som den sundeste kost, den bedste plantebaserede kost, den bedste kost til diabetikere og den kost, som er lettest at efterleve.

Videnskaben peger på mange gavnlige virkninger af Middelhavskosten — herunder lavere kolesteroltal og lavere risiko for diabetes, demens, depression og brystkræft.

Middelhavskosten har også været forbundet med stærkere knogler, et sundere hjerte, et længere liv og vægttab.

Typisk for middelhavskosten er vægt på frugt og grøntsager, fuldkorn, bønner og lidt nødder og frø samt jomfruolivenolie. Kosten indeholder kun lidt raffineret sukker og mel. Andre fedtstoffer end olivenolie, som fx smør eller stærkt raffinerede planteolier, indtages sjældent eller aldrig.

Kød indtages kun sjældent og i små mængder, og normalt kun for at give smag til en ret, som også er den typiske anvendelse af animalske fødevarer i en traditionel asiatisk kost. Måltider kan inkludere æg, mejeriprodukter og fjerkræ, men i meget mindre mængder end i den traditionelle vestlige kost. Fisk og skaldyr er en normal del af deres kost.

De laveste rangerede måder at spise på var de diæter, der fokuserer på et højt indhold af protein eller fedt og minimale mængder kulhydrater (som dukan, stenalderkost og "keto-diæter").

Det er ret let at efterligne eller tilnærme sig en middelhavskost ved blot at efterligne noget af det bedste fra kosten. Mange undersøgelser har vist, at blot en tilnærmelse til middelhavskosten — det at vælge en middelhavslignende kost — giver stor sundhedsmæssig gevinst i forhold til en mere vestlig kost.

Eksempler på rimelig overkommelige ændringer for de fleste, som vil gøre en stor forskel:

  1. Spis mindst 600 gram frugt og grøntsager og gerne em del mere. Det er den vigtigste ændring. Spis blot mest af de frugt og grøntsager, du holder mest af.
  2. Trap ned på din indtagelse af overforarbejdede fødevarer (inkl. forarbejdet kød). Det inkluderer at vælge fuldkorn, når du spiser kornprodukter.
  3. Det er også en god ide at trappe ned på animalske fødevarer og fx erstatte noget af kødet med nødder eller bælgfrugter. For de fleste mennesker vil mere end en halvering af deres indtagelse af animalske fødevarer gøre en stor sundhedsmæssig forskel. Det er især rødt kød, forarbejdet kød og fede mælkeprodukter, som de fleste spiser for meget af. Du kan med fordel fravælge alle animalske fødevarer, hvis du har lyst.
    Hvis du gennemfører de tre ændringer, er du allerede godt på vej til at spise en kost, der er lige så sund som middelhavskosten.

Vegetarer og veganere kan rimelig let tilpasse middelhavskosten — principper og opskrifter — til en kost uden eller næsten uden animalske fødevarer.


Lidt af hvert

Undgå vintersygdomme: Så let sænker du risikoen

Vores håndhygiejne halter, og derfor døjer vi med forkølelse og influenza. Ved noget så simpelt som grundig vask af hænder kan man minimere risikoen for at blive smittet med forkølelse og de influenzatyper, der er på trapperne.
Læs mere på sondagsavisen.dk

Landbruget kan blive en afgørende del af klimaomstillingen – hvis politikerne har modet
Når landmændene får handlefrihed og kan se økonomien i at skabe klimaløsninger, kan Danmark for alvor komme i front for klimaomstillingen.

Landmænd kan sænke udledningen af klimagasser fra jorden og fra husdyrproduktion. De kan hive meget mere CO2 ud af atmosfæren til gavn for klimaet alene ved at vælge at plante andre afgrøder og flere træer. Og vi kan producere og bruge mere ren energi.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Forsker: Skærmene har invaderet vores liv – det er på tide, vi gør modstand
KOMMENTAR: De seneste 10 år har bragt os i en stadigt tættere symbiose med vores smartphone. Det er techgiganternes drøm, men bør det også være vores drøm?
Læs mere på videnskab.dk

Lille studie: En effektiv metode til bedre hukommelse? Tegn det, du skal huske
For dem, der er dårlige til at huske, er den gode nyhed, at det bliver væsentligt nemmere, hvis man tegner det, man skal huske.
Læs mere på videnskab.dk

»Katastrofalt« udbrud af mæslinger fører til undtagelsestilstand i delstat i USA
Et voldsomt udbrud af mæslinger i delstaten Washington i USA har fået guvernøren til at indføre undtagelsestilstand. Sagen anvendes nu til skræk og advarsel om, hvor farligt og uansvarligt det er at undlade at vaccinere sit barn.
Læs mere på berlingske.dk


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.