Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 07, 2015
- Kan sund livsstil helbrede type 2 diabetes?
- Mail: Statiner eller ej?
|
|
|
Lad din mad være din
medicin, og din medicin være din mad.
— Hippokrates (460-370
f.v.t.)
Kan sund livsstil helbrede type 2 diabetes?
Ifølge artiklen:
Kan diabetikere blive helbredt af motion og sund mad? (dr.dk
1.2.2015) vil Chris MacDonald og forskere fra Rigshospitalet nu
undersøge, om diabetikere kan helbredes med en sundere livsstil. Og har
du type 2-diabetes, så kan du måske slippe af med sygdommen gennem et
nyt forskningsprojekt.
Hurra for Chris MacDonald og Bente Klarlund Pedersen!
Det her kan måske åbne døren for en større forståelse for i hvor stor
udstrækning den rette livsstil og de rette betingelser kan gøre en
forskel ved selv alvorlige sygdomme!
Chris har dog en tendens til at fokusere så meget på (hård) motion,
at det får mange til at tro, at motion er det vigtigste eller, at der
skal vildt meget motion til, før livsstilen kan helbrede.
Inden af delene er rigtig.
Det er svært nok i forvejen, at gennemføre store ændringer, og vi
skal være varsomme med ikke at gøre det endnu sværere, end det behøver
at være.
Motion og nok bevægelse i dagligdagen er naturligvis en vigtig del af
en helbredende kost og livsstil, men det behøver altså slet ikke at være
en "kamp for livet", som det fremgår af ovennævnte artikel. Deltagerne i
det første U-turn program blev sat til at dyrke unødvendigt meget eller
unødvendigt hård motion, og så føles der hele nok som en hård kamp for
livet.
Blot mange korte og overkommelige raske gåture vil ikke alene kunne
gøre underværker men er også den bedste fremgangsmåde for mange
alvorligt syge mennesker, der er ude af form. Det er unødvendigt og kan
være skadeligt at presse sig selv alt for hårdt (eller lade en coach
piske en frem).
Motion må gerne være en lille smule anstrengende. Pulsen skal lidt
op, men det er ikke og behøver ikke at være en kæmpe udfordring at dyrke
nok motion.
En plantebaseret kost uden eller med kun meget små mængder
raffinerede fødevarer (som sukker, hvidt mel og olie), nok motion
(moderate mængder daglig motion er normalt nok!) og god søvn vil gøre de
fleste patienter med type 2 diabetes raske eller næsten raske.
Eftersom Chris i det mindste har talt med Dean Ornish og nogle af de
andre kloge mennesker i forbindelse med hans U-turn programmer, må vi
krydse fingre for, at han denne gang satser lidt mere på, at få deres
guldkorn med i programmet — det ville gøre den helt store forskel, og
samtidig gøre det hele mere overkommeligt for flere mennesker.
Dr. Neal Barnard, dr. Dean Ornish, dr. Joel Fuhrman og flere andre
har beskrevet, hvordan en fedtfattig plantebaseret kost uden eller
næsten uden raffinerede kulhydrater er bedst. Og de har gode erfaringer
med at helbrede patienter med den type kost.
Her et kort interview med professor Dean Ornish om, hvor meget kost
og livsstil betyder for helbredet (på engelsk):
- - -
Er Chris MacDonald og Bente Klarlund Pedersen med til at skabe en lille
revolution i den måde læger fremover vil satse på at forebygge og
behandle diabetes?
Det håber og tror vi på :-)
Min mening om, hvad der i de fleste tilfælde er
bedst ved diabetes
Mail: Statiner eller ej?
Hej John,
Måske har du en mening om dette: Jeg fik for mange år siden konstateret
forhøjet kolesterol, og fik af min daværende læge besked på at tage
Simvastatin, så niveauet kom under 5 mmol/l.
Det gjorde jeg så i nogen år. På et tidspunkt opdagede jeg Caldwell
Esselstyn, T. Colin Campbell og de andre amerikanere, som du også
følger.
Jeg læste deres bøger og droppede "mere eller mindre" kød, æg og
mælkeprodukter. Jeg bruger heller ikke længere olie eller smør til at
stege.
"Mere eller mindre" betyder her, at jeg ikke køber kød, æg eller
mælkeprodukter, og da jeg er single bestemmer jeg selv, hvad de fleste
af mine måltider består af. Men når jeg er sammen med andre mennesker,
går jeg af og til på kompromis med mine idealer, simpelthen fordi jeg
ikke vil være til besvær eller ikke altid bryder mig om andres
opmærksomhed og spørgsmål til mine spisevaner.
Mit problem er, at jeg til trods for min meget plantebaserede ernæring
stadig har for højt kolesteroltal - dvs. lidt under 6, når jeg ikke
tager Simvastatin.
Når jeg har droppet Simvastatin, skyldes det, at flere (så vidt jeg
husker, bl.a. Michael Greger) mener, at statiner kun forhindrer meget få
tilfælde af blodpropper. (1-2 tilfælde for hver 100 mennesker, som tager
dem).
Men Esselstyn og McDougall taler jo om max. 150 mg/100ml, hvilket er
omkring 3,8 på den europæiske skala, så vidt jeg kan regne ud. Det vil
sige, at alt over 4 medfører en eller anden form for risiko. Og så er
jeg forvirret: hvad er vigtigst: kolesteroltallet eller at man udelukker
animalske produkter fra ens mad?
Jeg burde få mere motion, ved jeg, men Esselstyn kan jo få folks
kolesteroltal tilstrækkeligt langt ned, alene ved hjælp af maden. Og jeg
tvivler meget på, at jeg nogensinde kan komme ned på bare 5, for ikke at
tale om 4, kun ved at undgå animalske fødevarer, også selvom jeg var
mere rigoristisk i sociale sammenhænge.
Hvis du har en mening om dette, vil jeg meget gerne høre den.
Venlig hilsen,
Den tvivlrådige
Hej Henrik
Du skriver: "...og droppede "mere eller mindre" kød, æg og
mælkeprodukter."
"Mere eller mindre" kan i nogle tilfælde gøre en forskel.
100% veganerkost uden sukker og andre raffinerede fødevarer (heller ikke
olie) er ofte bedst.
Grunden til, at et forhøjet kolesteroltal er uheldigt, er især, at det
øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Men mængden af kolesterol er kun
en af en lang række faktorer, som påvirker risikoen for
hjerte-kar-sygdomme.
Et samspil af flere faktorer — fx forhøjet kolesterol, forhøjet insulin,
forhøjet blodsukker, inflammation, forhøjet blodtryk, overvægt osv. —
giver før eller senere alvorlige problemer.
Hvis du "kun" har et forhøjet kolesteroltal, men ellers er sund og i god
form, er det tvivlsomt, at det betyder ret meget (og måske ingenting).
I den situation kan det være svært at vurdere om statiner er risikoen
værd (statiner sænker kolesteroltallet, men har bivirkninger).
Esselstyn og co. anbefaler og dyrker selv motion.
Motion kan have stor betydning — især når selv meget sunde kostvaner
ikke hjælper tilstrækkeligt.
Prøv at gøre motion til en daglig vane!
Start evt. dagen med en rask gåtur på en halv times tid, hvor du også
efterhånden småløber. Gerne før morgenmaden. Så er det "overstået" (og
efter nogen tid kan du slet ikke undvære din morgentur). Men det
vigtigste er, at du får daglig motion indført på den måde og det
tidspunkt, der passer dig bedst.
Du kan også vælge 3 x 10 minutter e.l., men sørg for at få pulsen godt
op. Det skal være en lille smule anstrengende.
Efter 1-2 måneder bør det kunne ses på dit kolesteroltal.
Hvis en halv times daglig motion ikke er nok, satser du på en times
daglig motion. Det behøver ikke være hård eller meget ihærdig motion. Fx
15-20 min let løb og resten som raske gåture eller lignende motion.
Det har mange gavnlige virkninger, ikke kun på kolesteroltallet.
Perioder med faste (gerne en forlænget daglig faste) kan have positiv
indflydelse på sukker og fedt i blodet. Især hvis du ikke spiser for
sent og sikrer en god søvn, vil det måske gøre en forskel.
Læs evt. lidt
om
faste her.
Med venlig hilsen
John Buhl
Kunst er ikke
et spørgsmål om, hvad man selv kan se, men hvad man kan få andre til at
se.
— Ejler
Jørgensen