Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 07, 2017


  • Dr. Walter Willett om smør og mættet fedt
  • Korsblomstrede grøntsager mod inflammation i tarmene
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

“At give slip er ikke det samme som at miste grebet.”

— Jan Hessner Backe


Dr. Walter Willett om smør og mættet fedt

En af verdens mest citerede ernæringsforskere forklarer i et interview, hvad videnskaben siger om smør og mættet fedt.

Nedenfor et resume sammen med mine kommentarer.

Debatten om smør er blusset op i de senere år, med modstridende rapporter om, hvorvidt smør (og mættet fedt) er usundt eller ej.

Som Walter Willett forklarer i dette interview, har der været en masse forvirring omkring smør. Den væsentligste årsag til denne forvirring har formentlig været manglende specifikationer af, hvad smør sammenlignes med.

Hvis du sammenligner smør med transfedt, er smør bedre (men transfedt anvendes stort set ikke længere)

Hvis du sammenligner smør med kalorier fra raffineret stivelse og sukker, er der stort set ikke forskel. De vil begge have negative indvirkninger på metaboliske faktorer og på risikoen for hjertesygdomme og diabetes.

Hvis du sammenligner smør med de flydende vegetabilske olier som sojaolie, olivenolie, rapsolie -- stort set alle de flydende vegetabilske olier -- er disse planteolier en hel del bedre end smør ...

Walter forklarer videre, at den information, som læger bør formidle til deres patienter er: ... "når du har en chance for at erstatte smør med noget, der er sundere, vil de flydende vegetabilske olier, være et bedre valg ..."

Ifølge Walter er det en meget dårlig udført undersøgelse -- en metaanalyse offentliggjort i Annals of Internal -- der for nylig har givet størst anledning til forkerte oplysninger.

Han kalder endda undersøgelsen for "en yderst fejlagtig metaanalyse", og forklarer de fejl, der blev begået i undersøgelsen.

Pointen er, at hvis vi sammenligner mættet fedt med alle de virkelig usunde kalorier, ser mættet fedt ikke så slem ud, og det er nærmest hip som hap. Men hvis vi sammenligner mættet fedt med sundere planteolier, vil disse planteolier reducere risikoen for hjertesygdomme, og give sundere fedt i blodet.

Walter nævner, at data, der er blevet akkumuleret i langsigtede undersøgelser over de sidste tre eller fire årtier, viser store fordele ved at erstatte transfedt og mættet fedt med umættede planteolier for at forebygge hjertesygdomme.

Nogle af de nyere analyser, har også vist stor fordel for total dødelighed og ikke kun fra hjertesygdomme.

Walter mener, at en af de vigtigste ting, folk kan gøre for deres langsigtede sundhed og velvære, er at prioritere sunde typer af fedt i kosten.

Kilde: Pearls From: Walter C. Willett, MD, DrPH. Setting the record straight on the great butter debate

Læs også artiklen: Forbindelse mellem fedt fra mejeriprodukter og risiko for hjerte-kar-sygdomme, hvor det fremgår af en meget stor undersøgelse, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme faldt, når mælkefedt blev erstattet med den samme mængde kalorier fra vegetabilsk fedt/olie. Og det var forbundet med en 28% lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, når den samme mængde kalorier fra mælkefedt blev erstattet med sunde kulhydrater fra fuldkorn.

Korsblomstrede grøntsager mod inflammation i tarmene

Et museforsøg har vist, at korsblomstrede grøntsager hjælper immunsystemet med at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer i tarmen. Forskningen kan have konsekvenser for mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme.

Pressemeddelelse om undersøgelsen

Klogkost.dk skrev om undersøgelsen her.

Det er dog endnu usikkert, om det samme gælder for mennesker (det var et forsøg med mus) eller i hvor stor udstrækning korsblomstrede grøntsager virker på denne måde hos mennesker, men disse grøntsager er blevet sat i forbindelse med andre positive virkninger -- blandt andet forebyggelse af kræft -- så det er under alle omstændigheder en god ide at spise dem, og gerne lidt hver dag.

Korsblomstrede grøntsager er grøntsager som blomkål, broccoli, grønkål, hvidkål, kinakål, kålrabi, peberrod, radiser, roer, rosenkål, rucola, rødkål og savojkål.



Lidt af hvert ...

Socialt samvær forbedrer ældres mentale sundhed
Hver ottende ældre over 74 år har en dårlig mental sundhed. Hvis trivslen skal forbedres, skal der være et klart fokus på det sociale element i de aktiviteter, man tilbyder de ældre. Det er en af konklusionerne i et nyt litteraturstudie, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Læs mere på sst.dk

Kaffe kan måske forebygge alderdommens sygdomme
Kaffedrikning kan muligvis holde dig rask senere i livet, da koffein ser ud til direkte at modvirke et indledende stadie til eksempelvis hjertekarsygdomme og diabetes.
En undersøgelse har nemlig vist at kaffe i moderate mængder giver væsentligt lavere niveau af skadelig inflammation i kroppen.
Læs mere på videnskab.dk

Plantebaseret kost er endnu bedre til at beskytte mod hjertesygdom end middelhavskosten
I en artikel på Huffington Post beskrives, hvordan en undersøgelse offentliggjort i New England Journal of Medicine viser, at middelhavskosten kan forebygge hjerteanfald og slagtilfælde.

Men artiklen beskriver samtidig, at the Physicians Committee for Responsible Medicine mener, at der findes en endnu bedre måde at forebygge hjertesygdomme, nemlig ved at fokusere på fiberrige plantebaserede fødevarer som frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn.

Coco-cola sagsøgt
Ifølge artiklen: Coca-Cola and ABA sued over misleading science fremgår det, at Coca Cola og deres handelsforening American Beverage Association (ABA) er blevet sagsøgt for i årene 2010 til 2015 at have brugt næsten 850 millioner kroner på forskning, der havde til formål at skabe tvivl om bevis for at sodavand var skadelige for helbredet. De er også anklaget for at betale diætister for at anbefale sodavand.

Udhvilede børn er sunde børn: Sover dit barn heller ikke nok?
Mange børn sover for lidt hver nat, men hvor længe skal børn på forskellige alderstrin egentlig sove?
Læs mere på jyllands-posten.dk



   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.