Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


   

Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 07, 2024


  • Hvor langt ældre kan gå ubesværet forudsiger risiko for knoglebrud
  • At spille et musikinstrument forbundet med bedre hjernesundhed hos ældre
  • Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens skal ned – det får trivslen blandt borgere og medarbejdere op
  • Natteravne har næsten dobbelt så stor risiko for åreforkalkning som morgenmennesker
  • Alkoholfri øl hitter hos danskerne
  • Yoyovægt giver problemer på den lange bane.

UGENS CITAT

"En af de mest oprigtige former for respekt er faktisk at lytte til, hvad en anden har at sige."

— Bryant H. McGill


Hvor langt ældre kan gå ubesværet forudsiger risiko for knoglebrud

Forskerne undersøgte data om næsten 267.000 voksne i alderen fra 45 år og op, der blev fulgt i 15 år. De ældre, der havde mest gangbesvær, var signifikant mere tilbøjelige til at opleve et knoglebrud i løbet af de 15 år.

For eksempel havde kvinder, der sagde, at det var svært for dem at gå en kilometer, en 60 % højere risiko for brud end kvinder, der ubesværet kunne gå en kilometer. For mænd var den øgede risiko over 100 %.

Kilde: Bliuc D, Tran T, Alarkawi D, et al. Patient Self-Assessment of Walking Ability and Fracture Risk in Older Australian Adults. JAMA Netw Open. 2024;7(1):e2352675. doi:10.1001/jamanetworkopen.2023.52675


At spille et musikinstrument forbundet med bedre hjernesundhed hos ældre

At engagere sig i musik gennem hele dit liv er forbundet med bedre hjernesundhed, når vi bliver ældre.

Forskere, der arbejder på PROTECT, en online undersøgelse, der er åben for personer på 40 år og derover, gennemgik data fra mere end tusind voksne over 40 år for at se effekten af at spille et musikinstrument - eller synge i et kor - på hjernens sundhed.

Det at spille et musikinstrument, især klaver, var forbundet med forbedret hukommelse og evnen til at løse komplekse opgaver.

At fortsætte med at spille et instrument senere i livet giver endnu større udbytte.

Undersøgelsen tyder også på, at sang var forbundet med bedre hjernesundhed, selvom det også kan skyldes de sociale faktorer ved at være en del af et kor eller en gruppe.

Kilde: Gaia Vetere, Gareth Williams, Anne Corbett m.fl. The relationship between playing musical instruments and cognitive trajectories: Analysis from a UK ageing cohort. International Journal of Geriatric Psychiatry, 2024; 39 (2) DOI: 10.1002/gps.6061


Forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens skal ned – det får trivslen blandt borgere og medarbejdere op

Et projekt i 15 kommuner landet over har vist, at det er muligt at mindske forbruget af antipsykotisk medicin. Det er meget positivt, fordi der er klare sundhedsfaglige anbefalinger mod at bruge antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Medicinen har nemlig en lang række bivirkninger, blandt andet øget dødelighed, blodpropper, slagtilfælde og hjerterytmeforstyrrelser.

Læs mere på sst.dk


Natteravne har næsten dobbelt så stor risiko for åreforkalkning som morgenmennesker

Et nyt studie føjer til mængden af evidens for, at nataktive mennesker har større risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Dog er det ikke nok til, at man kan fastslå en årsagssammenhæng, mener forsker.

Døgnrytme må betragtes som en selvstændig risikofaktor for hjertekarsygdomme sideløbende med de mere velkendte som vægt, rygning og forhøjet blodtryk. Det er konklusionen på et nyt studie med 771 deltagere.

Blandt gruppen af deltagere, der var mest vågne om morgenen, havde godt 22 procent tydelige åreforkalkninger – blandt natteravnene var det mere end 40 procent.

Selv om forskerne kontrollerede for en række andre faktorer, der kan påvirke risikoen for åreforkalkning, er det stadig muligt, at andre faktorer end selve døgnrytmen forklarer denne sammenhæng.

Læs mere på videnskab.dk


Alkoholfri øl hitter hos danskerne

Danmark det land i Europa, hvor der bliver drukket mest alkohol, men da danskernes alkoholforbrug falder langsomt. Flere og flere vælger nu alkoholfri øl.

Det er godt for danskernes sundhed, hvis flere vælger alkohol fra, selv når de drikker øl. Det er nemlig aldrig sundt at drikke alkohol. Tværtimod kan bare det at drikke en lille smule alkohol forøge risikoen for at dø tidligt.

Læs mere på verdensmaal.dk


Yoyovægt giver problemer på den lange bane

En undersøgelse fremhæver de negative konsekvenser, der kan være forbundet med såkaldt yoyovægt (hvor man skiftevis taber sig på en kur og tager på igen).

Undersøgelsen understreger, hvor skadelig yoyovægt kan være, og hvor svært det kan være at bryde cyklussen.
Forskerne anbefaler derfor, at overvægtige tænker sig om en ekstra gang, før de begynder på endnu en kur.

Læs mere på kalorietabel.dk


   

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk


Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.