Kostfibre beskytter imod fedme og det metaboliske
syndrom
Indtagelse af kostfibre kan forebygge fedme, metabolisk syndrom og
negative forandringer i tarmen ved at fremme væksten af "gode" bakterier
i tyktarmen. Det viser en
undersøgelse ledet af Georgia State University.
Det metaboliske syndrom øger en persons risiko for hjertesygdomme,
slagtilfælde og diabetes.
Læs evt. mere om det metaboliske syndrom i
denne artikel.
I fire uger fodrede forskerne mus med enten et kornbaseret
gnaverfoder, et foder med højt fedtindhold og lavt fiberindhold (med 5
procent cellulose som fiberkilde) eller et fedtrigt foder suppleret med
fibre (enten fermenterbar inulinfiber eller uopløselig cellulosefiber).
De opdagede, at en kost suppleret med inulin, gav mindre
vægtforøgelse og mærkbart reduceret fedme fra en fed kost.
Kostberigelse med inulin sænkede også markant kolesterolniveauet og
forhindrede for det meste dysglykæmi (abnormt blodsukkerniveau).
Forskerne fandt, at uopløselig cellulosefiber kun i beskedent omfang
reducerede fedme og dysglykæmi.
Når foderet blev tilsat inulin, blev tarmmikrobiotikaen delvist
genoprettet, men ikke til et niveau som hos de mus, der fik et naturligt
gnaverfoder.
Forskerne konstaterede, at et skift fra et kornbaseret foder til et
fedtrigt foder resulterede i tegn på inflammation og metabolisk syndrom.
Kilde: Jun Zou, Andrew T. Gewirtz m.fl. Fiber-Mediated Nourishment of
Gut Microbiota Protects against Diet-Induced Obesity by Restoring
IL-22-Mediated Colonic Health. Cell Host & Microbe. Volume 23, Issue 1,
p41–53.e4, 10 January 2018. DOI:
http://dx.doi.org/10.1016/j.chom.2017.11.003
Pressemeddelelse om undersøgelsen.
Kommentar:
Det er vigtigt, at folk med diabetes eller forstadier til diabetes
ikke vælger en fedtrig kost eller forsøger at undgå sunde kulhydrater,
som de ellers risikerer at blive anbefalet for at holde styr på deres
blodsukker.
En kost med ægte fuldkorn (ingen raffinerede kornprodukter), og som
er relativ fedtfattig (men indeholder nok af de essentielle fedtsyrer),
har stor betydning for sundhed og øger chancerne for at blive helt
helbredt for diabetes eller forstadier til diabetes.
Kostfibre findes i alle vegetabilske fødevarer. Animalske fødevarer
indeholder ikke kostfibre.
Inulin har en særlig gunstig indvirkning på tarmens bakterier, fordi
inulinfibrene giver næring til bakterierne i tyktarmen samtidig med at
disse bakterier danner forskellige gavnlige fedtsyrer i tarmene, når de
nedbryder inulin.
Disse fedtsyrer styrker både tyk- og tyndtarmens slimhinder og
bidrager til en sundere og mere velfungerende tarm.
Løg, porrer, asparges artiskok og cikorierødder er særlig rig på
inulinfibre.
Mange undersøgelser har vist en sammenhæng mellem ændringer i
tarmmikrobiotaen (tarmfloraen) og øget forekomst af fedme og metabolisk
syndrom.
En vestlig type kost, der er rig på animalske fødevarer og
fiberfattige raffinerede fødevarer har en negativ indvirkning på
mikrobiotaen og bidrager til øget inflammation i kroppen -- hvilket
blandt andet øger forekomsten af metabolisk syndrom.
E-bøger du kan låne via ereolen:
|
|
|
Klik på billedet |
Klik på billedet |
Klik på billedet |
Bemærk:
- Bøgerne er ikke altid så lette at læse på ereolens system.
- Der kan forekomme fejl (fx virker links i e-bøgerne ikke i deres
system).
- Til gengæld er det helt gratis at læse bøgerne på ereolen :-).
Kronisk inflammation giver tab af muskelvæv. Plantebaseret kost
hjælper
Forhøjede niveauer af inflammationsmarkøren CRP i blodet er en
underliggende årsag til tab af muskelmasse hos ældre personer. Det
fremgår af en ny
undersøgelse.
Vi begynder at miste muskelmasse i en alder af 40 år, og vi mister
ca. 10 % af den samlede muskelmasse for hver periode på ti år. Det kan
føre til skader pga. fald, nedsat stofskifte og give nedsat
livskvalitet.
C-reaktivt protein (CRP) måles i blodet og kan bruges som en markør
for både inflammation og infektion i kroppen. Resultaterne af
undersøgelsen, hvor 118 kvinder i alderen 65-70 deltog, viser en
sammenhæng mellem øget CRP-niveau i blodet og mindre muskelmasse.
Forskerne kunne observere, at muskelceller blev mindre, når de var udsat
for CRP.
Hele undersøgelsen kan læses her.
Beskyt dine muskler. Beskyt dine proteindepoter. Spis plantebaseret.
En sund plantebaseret kost er også en anti-inflammatorisk kost, som
kan hjælpe med at fjerne eller hæmme unødvendig inflammation.
Måske vil ældre personer, som vælger en sund plantebaseret kost uden
raffinerede og overforarbejdede fødevarer, have lettere ved at bevare
deres muskelmasse, fordi deres kost virker antiinflammatorisk, også selv
om de indtager færre proteiner i kosten.