Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 09, 2009
1) Sunde kostvaner kort fortalt
2) Hvad er sygdom? (2)
3) Lidt af hvert
Kære læser
Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
John Buhl
"En person
kan fejle mange gange, men han er ikke en fiasko før han begynder at
give andre skylden."
-- John
Burroughs
Din krop opbygges af de fødevarer, du spiser. Det er derfor
indlysende, at du kan gøre din krop sundere ved at spise sundere.
Her er et kort resume af de bedste kostvaner:
- Spis friske frugter hver dag. Kom gerne op på hvad der
svarer til mindst 4-5 stk. frugt dagligt
- Spis mange grøntsager. Hovedbestanddelen af din kost skal
være grøntsager, og spis en stor del af dem rå. Vælg den bedste
kvalitet, du kan finde — fx de mest friske eller de økologiske.
Opbevar og tilbered grøntsager, så de bibeholder flest mulige
næringsstoffer (rå, dampkogte, lynstegte eller som suppe)
- Spis hovedsageligt eller udelukkende vegetabilske fødevarer.
Vegetabilske fødevarer er alle dem, der ikke kommer fra dyr — altså
frugter, bær, grøntsager, krydderurter, svampe, spiselige
tangplanter, nødder, frø, kornprodukter, ærter og bønner
- Spis så få animalske fødevarer som muligt (kød, fjerkræ,
æg, fisk og mejeriprodukter). Undgå især forarbejdet kød (bacon,
pølser, kødpålæg og lignende.) og alt rødt kød (alt kød fra
firbenede dyr som gris, okse og lam). Vælger du animalske fødevarer
så hold dig til fjerkræ, fisk, skaldyr og magre mejeriprodukter.
Vælg fedtfattigt og helst økologisk fjerkræ og kød. Det er i orden
at vælge fed fisk. Ved mange sygdomme kan det være nødvendigt helt
at udelade animalske fødevarer fra kosten for at opnå
tilfredsstillende resultater indenfor overskuelig tid. I langt de
fleste tilfælde er en sund veganerkost bedst — altså en kost helt
fri for animalske fødevarer.
- Spis en stor variation af sunde fødevarer — blandt andet
mange forskellige slags frugter, grøntsager, kornprodukter, nødder
og bælgfrugter. Læg også gerne vægt på at spise mange og en stor
variation af de farverige vegetabilske fødevarer. Mange af de
naturligt forekommende farvestoffer i maden er gavnlige for kroppen.
Du behøver ikke at spise en stor variation af grøntsager og andre
sunde fødevarer til det enkelte måltid. Simple måltider, der består
af få forskellige sunde fødevarer, er helt i orden og kan endda være
en fordel
- Sørg for, at maden indeholder så lidt tilsat fedt og olie som
muligt. Få de essentielle fedtsyrer fra grøntsager, bønner,
fuldkorn, nødder, frø, oliven og avocado — altså fra maden — og ikke
fra rene olier
- Undgå eller indtag kun meget få raffinerede kulhydrater.
Det vil sige, at du bør undgå eller begrænse fødevarer som sukker,
kager, slik, chokolade, hvidt brød og lignende. Spis i stedet de
grove, sammensatte kulhydrater, som du finder i frugt, grøntsager,
fuldkornsbrød, grød, bønner mv.
- Brug kun et minimum af salt i maden
- Spis kun når du er sulten. Glem alle regler og gode råd
om, hvornår du skal spise, bortset fra at lytte til din krops
naturlige sult- og mæthedssignaler, og adlyde dem! Du bør derfor
ganske enkelt spise, når du er sulten og stoppe, når du har fået
nok. Du skal altså ikke spise, indtil du mister lysten til at spise,
eller maven er fyldt helt op. Du spiser, når du er sulten, og du har
fået nok, når du ikke længere er sulten. Spring et eller flere
måltider over, hvis du ikke er sulten, eller spis eventuelt blot
lidt frugt, hvis det er det, du har lyst til
- Spis mange rå fødevarer. De fødevarer, du kan spise rå,
er især frugter, bær, grøntsager, nødder og frø
- Såfremt det er muligt, og du kun vælger blandt de sunde
fødevarer, bør du spise det du har lyst til, når du er sulten
- Tyg maden grundigt. Det er med til at forhindre
overspisning og sikre en god fordøjelse
- Har du alt for let ved at spise for meget, så begynd at spise
sundere. Mangler din krop vitaminer eller andre vigtige
næringsstoffer, øger den appetitten eller din trang til bestemte
fødevarer i et forsøg på at få de manglende næringsstoffer. Det er
altså muligt, at mangel på vitaminer og mineraler, eller mangel på
nogle af de hundredvis (måske tusindvis) af andre gavnlige stoffer i
grøntsager kan forstyrre din appetitregulering, så du næsten
ubevidst begynder at overspise
- Hvis du spiser sundt er der mindre risiko for, at du mangler
vitaminer og mineraler. Det er klart nok. Men for at være på den
sikre side er det sandsynligvis fornuftigt at supplere en sund kost
med en alsidig vitamin- og mineraltablet, der indeholder ”det hele”.
Se eventuelt et udvalg på
www.helseonline.dk
Din sundhed er i stor udstrækning påvirket af de valg, du foretager
med hensyn til den mad, du spiser, så overvej hvordan du fremover kan
vælge de fødevarer og den tilberedning, der gavner din sundhed bedst
muligt.
De færreste kan gennemføre meget radikale ændringer med det samme. De
behøver lidt tid til at justerer kosten, vænne sig til at maden smager
anderledes osv. Du kan få et par tips til,
hvordan du
ændrer vaner her
I sidste uge begyndte vi en lille serie af artikler med et lidt
anderledes syn på, hvad sygdom er. Denne gang lidt om ...
Akutte sygdomme
En akut sygdom er en sygdom med et kort, heftigt forløb. Eksempler på
akutte sygdomme er forkølelse, influenza, feber, et kortvarigt maveonde
med diarré eller opkastning, halsbetændelse osv.
Når de belastninger, kroppen udsættes for, svinger væk fra et
tåleligt eller acceptabelt niveau, og bliver mere end kroppen let kan
klare på normal vis, sætter kroppen ekstraordinære processer i
gang for at beskytte eller genoprette sundheden.
Det oplever vi som ubehagelige symptomer eller sygdomme.
Det vi kender som sygdom, er altså ofte en ekstraordinær
helbredende proces der arbejder på at neutralisere de kropsfremmede
stoffer og mikroorganismer, der udgør en trussel for organismen.
Symptomer er mærkbare forandringer i kroppens normale
funktioner og viser som regel, at kroppen gør noget ekstra ud af at
bekæmpe mikroorganismer eller øge udskillelsen af affaldsstoffer. Tag fx
det at hoste. Formålet er at fjerne stoppende og irriterende slim, vand,
støvpartikler, røg eller lignende fra luftvejene.
Ved bronkitis holder hosten lungerne frie for udsondringer, så
vejrtrækning fortsat er mulig.
Hoste er en afhjælpende foranstaltning og ikke et angreb på
kroppen udefra.
Et andet eksempel er diarre. Ligesom hoste er diarre en dramatisk
forøgelse af en normal fysiologisk proces. Det er en tarmproces
udført for at befri tarmene for uønskede substanser. At stoppe en
diarre, når der er brug for den, er selvsagt ulogisk. Diarreen vil
stoppe af sig selv, når den ikke længere tjener et formål.
Forkølelse, diarre, feber, influenza og andre akutte sygdomme er
ekstraordinære helbredende processer, kroppen starter for at genvinde
sundhed.
Selv om du føler dig udmattet og tappet for energi under en akut
sygdom, er kroppen energisk og bruger meget energi på at hele. Du føler
dig træt eller sløj, fordi det meste af energien bliver brugt på at
udskille affaldsstoffer og reparere skader. De ekstraordinære
helbredende processer gør, at du føler dig syg og dårlig tilpas,
når kroppen er i gang med at hele.
Forsøger vi at bekæmpe akutte sygdomme og symptomer hæmmer vi som
regel også den proces, der ihærdigt arbejder på at gøre os raske.
En akut sygdom skal normalt ikke bekæmpes. Den er kuren!
En akut sygdom har til formål at genoprette sundhed — ikke kun at
hjælpe et organ eller den del af kroppen, der giver symptomer. Ved en
halsbetændelse er det ikke kun halsen, der er syg. At det gør ondt i
halsen betyder ikke, at resten af kroppen er upåvirket. Hele kroppen
og hele immunsystemet er involveret i de helbredende processer.
Symptomerne er forskellige afhængig af de organer, der er
involveret, men de viser som regel blot, at kroppen er i gang med at
bekæmpe mikroorganismer, udskille affaldsstoffer eller på anden måde
kæmper for at genvinde sin sundhed.
Akutte sygdomme kan nogle gange virke heftige og faretruende, men er
næsten aldrig farlige i sig selv, og kun i meget sjældne tilfælde kræver
akutte sygdomme lægebehandling. Men en forkert behandling af
akutte sygdomme kan være yderst risikabel på længere sigt og medvirke
til kroniske sygdomme.
Næste uge mere om akutte sygdomme og lidt om, hvad du evt. selv kan
gøre for hurtigere at blive rask, hvis du bliver syg.
Selv lidt alkohol øger trang til usund mad
En ny undersøgelse viser, at over to genstande pr. dag for mænd og én
genstand pr. dag for kvinder, gør at de begynder at spise mere usundt.
For meget alkohol øger lysten til især fed og salt mad.
1,5 millioner danskere drikker så meget, at det øger deres lyst til
usunde fødevarer.
DTU 26-02-2009
En genstand om dagen øger kræftrisiko
En undersøgelse viser, at blot én genstand om dagen øger risikoen for
brystkræft, endetarmskræft og leverkræft betydeligt. Og det gælder alle
former for alkohol – uanset om det er øl, vin eller spiritus.
Jyllands
Posten 25-2-2009
Motion mindsker risikoen for tyktarmskræft
Personer, der dyrker motion, kan mindske deres risiko for at få kræft
i tyktarmen med en fjerdel. Det viser et amerikansk studie, der har
gennemgået alle undersøgelser på området siden 1984.
cancer.dk 23-02-2009
Kom i topform med hjælp fra nettet
Hvis ølvommen skal laves om til en toptrimmet six-pack, er det ikke
for tidligt at starte med at løbetræne. Det kan være kedeligt, men ikke
hvis du bruger nettet og lidt elektronik.
PC World. 24-02-2009
"At synde med
tavshed, når de burde protestere, gør mænd til kujoner."
-- Abraham
Lincoln
