Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 09, 2013
- Både for meget mættet fedt og for meget omega-6 kan skade
hjertet
- Frugt og grønt hjælper med at beskytte nyrerne
- Mail: Tænder og inflammation
|
|
|
At opgive
noget betyder ikke nødvendigvis, at man er svag, men at man er stærk nok
til at give slip.
— Ukendt
Både for meget mættet fedt og for meget omega-6 kan skade hjertet
Et klinisk forsøg viser, at det ikke hjælper at erstatte mættede
fedtstoffer med omega-6 flerumættede vegetabilske fedtstoffer. Det var
endda forbundet med en øget risiko for dødsfald blandt patienter med
hjertesygdomme.
Et hold forskere fra USA og Australien analyserede data fra 458
mænd i alderen 30-59 år, som for nylig havde en koronar hændelse, såsom
et hjerteanfald eller en episode af angina.
Deltagerne blev tilfældigt opdelt i to grupper.
Interventionsgruppen blev instrueret om at reducere mættet fedt (fx
fra animalsk fedt og margarine) til mindre end 10% af energiindtagelsen
og samtidig øge linolsyre (fra tidselolie og margarine fremstillet af
tidselolie) til 15% af energiindtaget.
Det specielle ved tidselolie er, at den er meget rig på omega-6
linolsyre og samtidig ikke indeholder omega-3 fedtsyrer.
Kontrolgruppen modtog ingen specifik kostvejledning.
Begge grupper blev fulgt og skrev kostdagbøger i ca. 39 måneder.
Resultaterne viser, at omega-6 linolsyregruppen havde en højere
risiko for dødsfald af alle årsager, samt fra kardiovaskulær sygdom og
koronar hjertesygdom sammenlignet med kontrolgruppen.
Forskerne brugte derefter disse nye data til at opdatere en tidligere
meta-analyse. De så heller ikke her tegn på, at det gavnede at erstatte
mættet fedt med mere omega-6. Men tværtimod en mulig øget risiko
forbundet med at indtage mere omega-6.
Kilde: Joseph R Hibbeln m.fl. Use of dietary linoleic acid for
secondary prevention of coronary heart disease and death: evaluation of
recovered data from the Sydney Diet Heart Study and updated
meta-analysis. BMJ 2013; 346 doi.org/10.1136/bmj.e8707 (Published
5 February 2013).
Link
til hele undersøgelsen
Kommentar:
En interessant undersøgelse, som måske kan få os til at konkludere:
- For meget fedt — uanset hvor det kommer fra — kan være
skadeligt.
- Ved at øge ubalancen mellem omega-3 og omega-6 øger vi også
risikoen for hjertesygdomme.
- Hvis forskerne ikke i så stor udstrækning havde forværret
forholdet mellem omega-3 og omega-6 ved netop at vælge tidselolie,
var de nok kommet frem til et andet resultat.
De fleste mennesker indtager allerede alt for meget omega-6 (fra
animalske fødevarer og især planteolier, margarine mv.) i forhold til
omega-3. Denne ubalance giver mange forstyrrelser i kroppen inkl. at
fremme betændelsestilstande, der blandt andet er en faktor ved flere
hjerte-kar-sygdomme.
Tidselolie er netop kendt for at være proppet med omega-6 uden at
indeholde omega-3.
Til sammenligning indeholder rapsolie en langt bedre balance mellem
omega-3 og omega-6, som da også heldigvis er den olie de fleste danskere
vælger.
Tidselolie: Omega-6: 77,9% Omega-3: 0%
Rapsolie: Omega-6: 23,1% Omega-3: 11,6%
Det er ikke ret smart at gennemføre en undersøgelse, hvor man ønsker
at sammenligne mættet fedt med umættet fedt (hvis det ellers var
formålet) og så bruge tidselolie, som netop er kendt for et
ekstraordinært højt indhold af omega-6 uden at indeholde omega-3.
Hvis du bruger olie i madlavningen så vælg rapsolie. Brug kun lidt
olie.
Når du bruger olie til andet end stegning (fx i opskrifter til
dressing e.l.), så vælg lidt hørfrøolie eller rapsolie. Hørfrøolie tåler
ikke stegning ret godt, men er meget rig på omega-3, som en del
mennesker får for lidt af (især pga. for meget omega-6 i deres kost).
Det er bedst at undvære olie, og blot få de nødvendige fedtstoffer
fra maden som den er (frugt, grøntsager, fuldkorn, bønner, nødder). Du
behøver ikke ret meget fedt i kosten — omkring 10 % af energien fra fedt
er nok for de fleste, når blot fedtstofferne kommer fra sunde fødevarer.
Hjerteforeningen kommenterer undersøgelsen i artiklen:
Brug helst planteolier, hvor de blandt andet skriver, at smør
fortsat ikke er sundere og bedre end planteolier.
Hjerteforeningen skriver "Glem ikke fisk" i artiklen. Ok, fair nok.
Fisk er sundt i en almindelig dansk kost fordi den sikrer mere omega-3,
D-vitamin og selen, som en del mennesker får for lidt af.
De fleste mennesker, der spiser fisk, spiser samtidig mindre af noget
andet, der er værre — fx rødt kød.
Hjerteforeningen glemmer desværre ofte at forklare deres medlemmer,
at en plantebaseret kost (uden eller næsten uden animalske fødevarer) er
bedst til hjertepatienter. Den er endda bedre end en kost med fisk.
Læs evt. også artiklen:
Vegetarkost mindsker risiko for hjertesygdom med 32%
Frugt og grønt hjælper med at beskytte nyrerne
Ekstra frugt og grønt kan hjælpe med at beskytte nyrerne hos
patienter med kronisk nyresygdom, der har for store syreophobninger. Det
viser en ny undersøgelse.
Den kost, vi er vant til her i Vesten, er ofte rig på animalske
fødevarer og kornprodukter, og er derfor meget syredannende og kan føre
til metabolisk acidose, når for meget syre ophobes i kroppen.
Dette er især almindelig hos patienter med kronisk nyresygdom, fordi
nyrerne er ansvarlige for at fjerne syre via urinen. Metabolisk acidose
kan forårsage hurtig vejrtrækning, forvirring og apati. Svære tilfælde
kan føre til chok eller død.
Tilskud af base — fx fra bikarbonat — anvendes til behandling af
patienter med kronisk nyresygdom, der har svær metabolisk acidose, men
blot at spise mere frugt og grønt (som er basedannende) kan også hjælpe.
Forskerne testede dette ved tilfældigt at dele 71 patienter med
alvorlig kronisk nyresygdom op i to grupper til enten at modtage ekstra
frugt og grøntsager eller et basedannende medikament i et år. Doseringen
af frugt og grøntsager eller medikamentet havde til formål at sænke
syreindholdet i kosten til det halve.
Det viste sig blandt andet, at nyrefunktionen var ens mellem de to
grupper efter et år, og at indtagelse af ekstra basedannende frugt og
grøntsager virkede fuldt ud lige så godt som tabletter til at
neutralisere syren.
Kilde: Nimrit Goraya, Jan Simoni, Chan-Hee Jo, and Donald E. Wesson.
A Comparison of Treating Metabolic Acidosis in CKD Stage 4 Hypertensive
Kidney Disease with Fruits and Vegetables or Sodium Bicarbonate. CJASN
CJN.02430312; published ahead of print February 7, 2013,
doi:10.2215/CJN.02430312
Kommentar:
Masser af frugt og grøntsager er en god metode til at mindske nogle
af de negative konsekvenser af en for proteinrig kost.
Basedannende frugt og grøntsager vil sandsynligvis mindske den
belastning, som nyrerne udsættes for på en kost, der indeholder alt for
meget protein.
Indtager du mere protein, end du har brug for — og det gør de fleste
danskere — eller har du været på en proteinkur i længere tid, og
indtager risikable mængder af protein, er det en rigtig god idé, at du
samtidig overdriver med din indtagelse af frugt og grøntsager.
Også personer, der indtager store mængder kornprodukter, vil have
gavn af også at spise store mængder grøntsager.
Mail: Tænder og inflammation
Jeg føler lyst til at komme med en kommentar i forbindelse med din
gode introduktion til emnet inflammation – betændelse. (artiklen:
Sammenhæng mellem
betændelse og kroniske sygdomme). Dette nævnes faktisk aldrig i
forbindelse med dette emne, men er vigtigt.
Jeg er tandplejer og har undervist på Tandlægeskolen i mange år. Her
møder vi hver dag mennesker, som har tandkødsbetændelse og/eller
parodontose. Rigtigt mange mennesker har disse sygdomme.
Ny forskning viser mere og mere hvor stor sammenhæng der er mellem
disse sygdomme og kronisk inflammation i kroppen, der, som du skriver,
kan blive årsag til mange andre sygdomme.
Jeg citerer hermed brudstykker fra en artikel skrevet af Professor
Birgitta Söder professor i odontologisk profylaktik på Karolinska
Institut, Stockholm. Hun er Tandplejer og har lavet en del forskning
omkring dette emne.
Et stort antal studier viser, at der findes sammenhæng mellem orale
(i munden) inflammationer og andre systemsygdomme med inflammatorisk
baggrund.
Forskergruppen har i studier fundet, at personer med parodontitis
uden tidligere hjertesygdom, viser tydelige forandringer i halspulsåren,
sammenlignet med personer uden parodontitis.
For at forebygge ovennævnte bør der satses på forebyggelse (lære at
holde sine tænder HELT rene hver dag).
Du kan sikkert finde al hendes forskning og måske skrive lidt om
dette.
Venlig hilsen
Jette
Kommentar:
Ikke mange er klar over, at der er en ret tydelig sammenhæng mellem
paradentose og hjerte-kar-sygdom, selv om det er uklart, hvad der er
årsag og virkning.
Så vidt jeg ved viser forskning indtil videre kun, at personer, der
har paradentose har øget risiko for hjertesygdom — eller at personer med
hjertesygdom har større risiko for at have paradentose.
Faktum er dog, at har du usundt tandkød, har du også større risiko
for at have et usundt hjerte.
Det er endnu uvist, om behandling af tandkødssygdomme vil mindske
risikoen for hjertesygdom, men det er sandsynligt, og det er under alle
omstændigheder en rigtig god idé at passe godt på tænder og tandkød.
Selv om otte ud af ti danskere børster tænderne flere gange dagligt,
har en tredjedel af dem alligevel dårlig mundhygiejne. Det viser en
rapport fra Dansk Sundhedsinstitut. Det beskriver en
artikel på go.tv2, som også forklarer lidt om, hvad der er god
tandhygiejne.
Hvis du
forstår, er tingene blot som de er. Hvis du ikke forstår, er tingene
blot som de er.
— Zen
ordsprog
