Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 09, 2014
-
Selv få kostfibre er med til at forebygge hjertesygdom
-
Både godt og skidt med de der vaner
Nye vaner (1)
|
|
|
Den virkelige
vinder er den, der har det mest interessante og tilfredsstillende
arbejde.
— John Groom
Selv få kostfibre er med til at forebygge hjertesygdom
En undersøgelse har vist, at for hver ekstra 7 gram kostfibre i kosten
er der 9 % lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Det gælder, når kostfibrene kommer fra maden og ikke fra kosttilskud.
Kilde: Victoria J Burley m.fl. Dietary fibre intake and risk of
cardiovascular disease: systematic review and meta-analysis.
BMJ 2013; 347 doi: http://dx.doi.org/10.1136/bmj.f6879 (Published 19
December 2013)
Kommentar:
Kostfibre — eller måske rettere hele (uraffinerede) fiberrige fødevarer
er igen og igen blevet sat i forbindelse med øget sundhed, sundere
tarmflora og mindre risiko for en meget lang række sygdomme.
Mennesker, der dagligt får mange kostfibre, har fx mindre risiko for at
dø for tidligt af diabetes, hjertesygdomme, kræft og infektioner.
Kostfibre øger også chancerne for et længere liv og hjælper dig ned i
vægt, hvis du er overvægtig.
Kostfibre er en slags kulhydrat, og du finder kun kostfibre i fødevarer,
der indeholder kulhydrater.
Det er blevet populært at undgå mad med kulhydrater, men det er kun de
raffinerede kulhydrater — som sukker, hvidt brød, almindelig pasta mv. —
du bør undgå. De indeholder nemlig en masse kalorier uden at mætte
særlig godt og uden at give ret mange næringsstoffer.
Kulhydratholdige og kulhydratrige fødevarer er generelt set sunde. Men
det gælder om at vælge de bedste kilder til kulhydrater.
Vælg de uraffinerede eller såkaldt langsomme kulhydrater. De er sunde og
mætter godt.
Mange sunde fødevarer (inkl. frugt, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter)
er rige på kulhydrater — men af den gode slags, som du bestemt ikke skal
undgå.
De personer, der går på kulhydratfattige diæter, kommer alt for let til
at mangle kostfibre og andet godt, der findes i kulhydratholdige
fødevarer.
Kulhydratholdige og kulhydratrige fødevarer er nogle af vore bedste
fødevarer, fordi de er rige på kostfibre, vitaminer, mineraler,
antioxidanter og gavnlige plantestoffer.
Du ønsker forskellige slags kostfibre og fra forskellige kilder, men du
behøver ikke at kende til de forskellige former for kostfibre. Spis blot
masser af grøntsager og en god variation af vegetabilske fødevarer, og
du får helt automatisk nok.
Der er kostfibre i alle sunde vegetabilske fødevarer — altså i frugter,
bær, grøntsager, svampe, tang, bønner, ærter, linser, nødder, frø,
fuldkornsbrød mv.
Der er ingen kostfibre i animalske fødevarer.
Når du vælger kornprodukter er det vigtigt at vælge fuldkornsprodukter.
Vælg altid fuldkornsprodukter, når du spiser brød, grød,
morgenmadsprodukter eller pasta.
Læs evt. mere på
fuldkornsprodukter.dk
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du får 25–35 g kostfibre dagligt gennem
maden. Danskerne får i gennemsnit 20 g kostfibre i den daglige kost.
Det er ikke svært at indføre flere kostfibre i kosten.
På kalorietabel.dk
kan du se hvor mange gram kostfibre, der findes i forskellige fødevarer.
Læs mere:
Kostfibre giver længere liv
Hvordan du får flere gavnlige kostfibre
Fiberrig kost er sund og giver mindre mavefedt
Hele
korn giver mæthed i lang tid
Både godt og skidt med de der vaner
Nye vaner (1)
Dine vaner hjælper dig med at få ting gjort, uden du behøver at tænke
over det. Vaner gør ting lettere. Du kan let gennemføre de regelmæssige
rutiner samtidig med, at du kan bruge dit sind til noget andet!
Det er usikkert, svært, krævende og måske endda lidt nervepirrende de
første gange du sætter dig ind i en bil for at lære at køre og begå dig
i trafikken. Der er mange indtryk og handlinger der skal huskes og
læres. Men inden længe er du heldigvis blevet så vant til at køre bilen,
at alle dine observationer, bevægelser og handlinger foregår hurtigt og
præcist, uden du behøver at huske eller tænke ret meget over det.
Dine gentagne handlinger har skabt rutiner, som din hjerne udfører
automatisk. Din hjerne har lært det hele udenad. Du skifter gear, på de
rette tidspunkter. Du blinker, når du skal dreje. Du kører fornuftigt og
sikkert efter forholdene og vejskiltene uden at tænke over det. Du er
ikke blevet mindre opmærksom — nærmere tværtimod. Du har opnået overskud
til at overskue mere i trafikken og forudsige mulige problemer. Du har
også fået overskud til at tænke på andre ting, når du kører bil.
Konsekvente regelmæssige gentagelser bygger vaner, der enten kan hjælpe
eller skade dig.
Gentagelser er måden hjernen lærer nye vaner og rutiner på.
Desværre vil det samme ske, hvis du i et stykke tid gentagne gange gør
noget usundt eller mindre heldigt.
Du begynder at ryge lidt i ny og næ, og det bliver hurtigt til en vane,
som det er svært at slippe af med igen.
En person begynder at gå med en arbejdskollega på det lokale værtshus
efter arbejde for at få "en enkelt en". Det er hyggeligt. Det bliver en
vane. Konen bliver sur. Værtshusbesøgende bliver lidt længere. Det
bliver en vane.
En person begynder tit at sidde for meget og for længe på sin flade
foran fjernsynet — og pludselig er det blevet en vane. Der er jo så
mange spændende serier og alt muligt andet, som det er underholdende at
følge med i ... og det bliver til mindre snak med familien, mindre
motion, for få meningsfyldte aktiviteter, for meget fedende hyggemad til
filmene, sen sengetid. Osv.
Hvis det hele er ved at blive lidt for styret af indgroede vaner, er det
måske tid til at tænke det hele igennem, og selv bevidst vælge hvilke
vaner, du vil have fremover.
Vaner bliver let til noget, vi bare gør uden at tænke — og uden at
tænke over om der måske er andre vaner, som er sjovere, sundere eller
mere værdifulde.
Det er ofte en god ide at være lidt på vagt overfor de
hyggelige/magelige vaner, der kan ende med at give en forfærdelig masse
problemer på længere sigt.
Når du ønsker at gøre noget nyt til en vane, kræver det blandt andet
mange og regelmæssige gentagelser.
Det er i stor udstrækning dine vaner, der bestemmer, hvad du foretager
dig det meste af tiden.
Det meste af din adfærd er sandsynligvis styret af, hvad du plejer at
gøre.
Det er også sandsynligt, at de fleste af de beslutninger, du tager i
løbet af en dag, er baseret på dine vaner.
Det er den slags beslutninger, hvor du nærmest ikke tænker, men blot
bestemmer ud fra, hvad du plejer at vælge — inkl. hvad, hvornår og
hvordan du spiser, hvor meget søvn og motion du får osv.
Er det tid til at tage dine vaner op til revision?
Når du holder
op med at lære, begynder du at dø.
— Albert
Einstein
