Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 10, 2009


1) Hvad er sygdom? (3)

2) Lidt af hvert


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Sandheden er lige som solen. Du kan skygge for den, men du kan ikke få den til at gå væk."

-- Elvis Presley


1) Hvad er sygdom? (3)

Vi fortsætter vores lille serie af artikler, der giver et lidt anderledes syn på, hvad sygdom er. Denne gang lidt mere om akutte sygdomme ...

Feber

Feber har eksisteret uforandret i dyrearternes lange udvikling — hvilket viser, at den har en livsvigtig funktion.

Feber kan føles ubehagelig, men den er et tegn på, at kroppen aktivt arbejder på at blive rask. Når temperaturen stiger bliver cellerne i højere grad aktiveret i kampen mod sygdommen.

Febernedsættende medicin får måske den syge til at føle sig bedre tilpas, men samtidig svækker den kroppens kamp mod sygdommen. Kroppens forsvar bliver sat til at fungere på et lavere blus på trods af, at kroppen har set nødvendigheden i at sætte ekstra blus under de helbredende processer. Det er derfor næsten altid bedst ikke at tage medicin mod feber, men blot lade den rase ud.

Det er normalt først ved meget høj feber, at der kan opstå komplikationer, som gør det nødvendig med medicinsk behandling. Tag lægen med på råd.

Når vi forstår, at feberen er en ven og ikke en fjende, er den til at holde ud.

Bakterier og virus er næsten aldrig den egentlige årsag

Virus og mikroorganismer — og biprodukter fra mikroorganismers stofskifte — kan i nogle tilfælde komplicere en sygdomsproces, men den egentlige årsager til sygdom er det, som gør en person “modtagelig” eller fremmer “lav modstandskraft”.

Mennesker, som forbedrer deres livsstil og livsvilkår i tilstrækkeligt omfang, bliver normalt ikke syge, selv om de udsættes for ”sygdomsfremkaldende” bakterier og virus. Sund livsstil giver en høj modstandskraft. Gode livsbetingelser giver høj modstandskraft.

At bakterier er til stede ved mange sygdomme, gør dem sjældent til årsag. Langt de fleste bakterier i kroppen har gavnlige funktioner, og indgår på utallige måde i et naturligt samarbejde med kroppens celler til fælles fordel.

Behandling af akutte sygdomme

Når dyr i naturen bliver syge eller skadet finder de et roligt og uforstyrret sted, hvor de hviler og sover, indtil de har det bedre eller er helt raske. De drikker måske lidt vand, men indtager normalt ingen føde. De faster.

Faste er ikke altid den bedste fremgangsmåde for os mennesker. Mange lever så uhensigtsmæssigt, at de eventuelt igennem længere tid har oparbejdet mangeltilstande. Og hvis du mangler vitaminer eller andre vigtige stoffer, er det sjældent en god idé at faste. I det mindste ikke gennem længere tid. Et andet væsentligt problem er, at mange mennesker, der faster, gør det på en måde, der kan være skadelig for kroppen.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at undgå eller mindske bekymringer, stress, uoverensstemmelser, usunde fødevarer og enhver anden negativ indflydelse. Målet er at reservere så meget energi som muligt til de helbredende processer.

Når der opstår akutte sygdomme er det derfor som regel bedst at gøre så lidt som muligt.

Jo værre tilstanden er, desto mere drastisk og voldsom er læge- og hospitalsbehandling ofte. Når vi taler om ægte, naturlig helbredelse tilstræber vi det modsatte: Jo værre tilstanden er, desto mildere bør behandlingen som regel være.

God og kærlig pleje, god søvn, den bedste kost (eller korrekt gennemført faste), ro, ingen stress, frisk luft, behagelig temperatur, god døgnrytme og på anden måde at sikre optimale betingelser for helbredelse, kan gøre underværker.

Der kan være sjældne undtagelser. Efter ulykker eller i livstruende situationer kan drastiske metoder som operationer og medicinsk behandling naturligvis være nødvendige, men sygdom er normalt ikke en fjende i krig med den levende organisme.

Sygdom skal ikke ødelægges, kues, undertrykkes eller bekæmpes. At bekæmpe eller ”kurere” sygdommen er det samme som at overfalde reparationsmanden. Sygdom er en handling, der skal samarbejdes med. Jo mildere behandlingen er, desto mere energi kan normalt reserveres til helbredelsen.

Vi kan betragte en akut sygdom som et nødvendigt onde — som en ekstraordinær aktivitet, der har til formål at genvinde sundhed.

Når den akutte sygdom er overstået, vil kroppen normalt være sundere, end før sygdommen brød ud!

Hvad du kan gøre

Under en akut sygdom kan du understøtte kroppens helbredende processer ved at:

  • Sove og hvile meget, og kun udføre de mest nødvendige, ikke-anstrengende aktiviteter
  • Undgå alle former for negative og energidrænende påvirkninger
  • Kun at spise, når du har appetit, og kun letfordøjelige, friske, vegetabilske fødevarer — især eller udelukkende frisk frugt. Hvis du ikke har appetit, så lad være med at spise! Drik blot rent vand eller friske frugt- og grønsagssafter.

En af grundene til, at det er så vigtigt, at understøtte kroppens helbredende processer under akut sygdom er, at det vil forhindre, at de udvikler sig til kroniske tilstande.

Næste gang lidt om kroniske sygdomme!


2) Lidt af hvert

Pas på: Hunden smitter

Hver fjerde raske hund er inficeret med farlige antibiotika-resistente bakterier, som kan gøre mennesker syge. Det skyldes især, at dyrlægerne er alt for rundhåndet med at ordinere antibiotika.
Jyllands Posten 26-2-2009

Mindst 14 danskere døde af salmonella-forgiftning

På blot et år er antallet af danske salmonella-patienter steget med over 50 procent, hvilket bekymrer eksperter på området. Det har nemlig også resulteret i mindst 14 danskeres død. BT 27-2-2009

Statens Seruminstitut anslår at omkring 40.000 danskere sidste år blev ramt af en salmonellainfektion. Der er oftest salmonella i svinekød.
Politiken 26-2-2009

Sluk bålet i stuen

Brændeovne er en af de mest sundhedsskadelige forureningskilder og belaster miljøet med giftige tjærestoffer, sundhedsskadelige partikler og dioxin.
Ingeniøren 28-2-2009

Stress på jobbet kan give hjerneblødninger

Mænd, som har et stresset arbejdsliv, har dobbelt så stor risiko for at blive ramt af en hjerneblødning, som mænd med mindre belastende jobs.
Erhvervsbladet.dk 27-2-2009

Forskere: Overvægt er værre end rygning

Nogle ekstra kilo på sidebenene udgør en lige så stor dødsrisiko som at ryge 10 cigaretter dagligt, fastslår svenske forskere. Hjerteforeningen er skeptisk.
Jyllands Posten 25-2-2009

Medicinforsøg bliver sendt til fattige lande

Indbyggere i verdens fattige lande lægger i stigende grad krop til test af medicin, der skal bruges af patienter i vesten. Amerikanske forskere fremhæver flere etiske problemer. Politiken 4-3-2009

Æbler forhindrer brystkræft

Amerikanske rotteforsøg har vist, at jo flere æbler, rotter fik at spise, des færre brystkræftsvulster udviklede de.
Ingeniøren 20-2-2009

Læs evt. mere om sund kost her >>


”En drøm bliver et mål, når man begynder at handle for at nå den.”

-- Bo Bennett


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.