Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 10, 2010
-
Animalsk protein ikke godt for knoglerne
-
Plantekost kan mindske risiko for brystkræft
-
Undersøgelse: Soja beskytter mod lungekræft
-
Lykkeligt ægteskab nedsætter mænds risiko for
slagtilfælde
-
Lidt mere om melatonin
|
|
|
"Jeg har
aldrig været millionær, men jeg har nydt et godt måltid, et knitrende
bål, en storslået solnedgang, en gåtur med en ven, et kram fra et barn,
en kop suppe, et kys bag øret. Der er masser af livets små glæder til os
alle."
— Jack
Anthony
1) Animalsk protein ikke godt for knoglerne
Indtagelse af animalsk protein kan gå ud over knoglerne.
Det viser en undersøgelse offentliggjort i British Journal of Nutrition.
757 kinesiske piger fra Beijing med en gennemsnitsalder
på 10 år blev tilfældigt delt op i tre grupper:
-
En gruppe, der fik komælk tilsat calcium
-
En gruppe, der fik komælk tilsat calcium og
D-vitamin
-
En kontrolgruppe, der ikke foretog ændringer i deres
kost.
Knoglemasse blev målt ved begyndelsen af undersøgelsen
og efter 12, 24, 48 og 60 måneder.
Mens calciumindtag var forbundet med bedre
knoglesundhed, var animalsk protein, især fra kød og æg, forbundet med
mindre knogletæthed og mineralindhold.
Kilde: Qian
Zhang, Guansheng Ma m.fl.
The association between dietary protein intake and bone mass accretion
in pubertal girls with low calcium intakes
British Journal of Nutrition, Volume 103, Issue 05, March 2010, pp
714-723
doi:10.1017/S0007114509992303 (About doi), Published Online by Cambridge
University Press 09 Oct 2009
Kommentar:
Lav indtagelse af calcium, samtidig med høj indtagelse af
protein fra animalske fødevarer, er en meget dårlig kombination for dine
knogler.
Mælk eller kalktilskud kan muligvis i en vis udstrækning
kompensere for knogletabet hos mennesker, der indtager store mængder
animalske fødevarer (som de fleste danskere jo gør).
Men der er også ulemper forbundet med mælk- og
mejeriprodukter, og det er sundere at få kalk fra kosten end som
kosttilskud.
Du kan sagtens få nok kalk fra grønsager og andre
vegetabilske fødevarer.
Stærke knogler handler mest om at undgå eller begrænse
indtagelsen af de ting, der svækker knoglerne — animalsk protein, alkohol, rygning,
koffein, salt, sukker — og sørge for at få nok sunde fødevarer, nok sol
og nok motion.
2) Plantekost kan mindske risiko for brystkræft
En kost, der er rig på grønsager, frugter og soja kan
reducere risikoen for at udvikle brystkræft med 30 %. Det viser en ny
undersøgelse.
Dr. Lesley M. Butler, of Colorado State University og
kollegaer analyserede data indsamlet mellem 1993 og 1995 fra 63.257 mænd
og kvinder i the Singapore Chinese Health Study (SCHS).
Resultatet viste, at jo større indtag af grønsager,
frugt og soja, jo lavere var risiko for brystkræft blandt kvinder efter
overgangsalderen.
Kilde: Lesley M
Butler, Anna H Wu, Renwei Wang, Woon-Puay Koh, Jian-Min Yuan, and Mimi C
Yu
A vegetable-fruit-soy dietary pattern protects against breast cancer
among postmenopausal Singapore Chinese women
American Journal of Clinical Nutrition, February 2010
Published February 24, 2010; doi:10.3945/ajcn.2009.28572
3) Undersøgelse: Soja beskytter mod lungekræft
Indtagelse af sojabønner og sojaprodukter ser ud til at
kunne forebygge lungekræft.
En omfattende befolkningsundersøgelse i Japan har vist
nedsat risiko for lungekræft hos de ikke-rygere, der indtog mest soja.
Forskerne observerede dog ikke denne sammenhæng blandt nuværende eller
tidligere rygere.
Forskere fra ”the Japan Public Health Center-based
Prospective Study” studerede data fra 36.177 mænd og 40.484 kvinder
mellem 45 og 74 år.
De undersøgte, om der var en sammenhæng mellem
livsstilsfaktorer og risiko for lungekræft, og fandt, at de deltagere,
der indtog mest soja, havde den laveste risiko for lungekræft.
Blandt mænd, der aldrig havde røget, så forskerne en
betydelig lavere risiko for lungekræft hos dem, der indtog mest soja,
sammenlignet med dem, der indtog mindst soja.
Lignende resultater blev observeret blandt kvindelige
ikke-rygere, men det var mindre tydeligt, og forskerne kunne ikke
udelukke statistiske fejl/tilfældigheder som årsag til disse resultater.
Soja i denne undersøgelse omfattede misosuppe, sojamælk,
en bred vifte af tofuretter, og gærede sojabønner.
Kilde: Taichi
Shimazu, Manami Inoue, Shizuka Sasazuki, Motoki Iwasaki, Norie Sawada,
Taiki Yamaji, and Shoichiro Tsugane
Isoflavone intake and risk of lung cancer: a prospective cohort study in
Japan
Am J Clin Nutr 2010 91: 722-728. First published online January 13,
2010; doi:10.3945/ajcn.2009.28161
Kommentar:
Det er ikke helt tydeligt fra undersøgelsen om der i
tilstrækkelig grad er taget højde for, at de mennesker, der indtager
mest soja, nok også generelt spiser flere vegetabilske fødevarer og
færre animalske fødevarer, og måske også på anden måde har en lidt
sundere livsstil.
4) Lykkeligt ægteskab nedsætter mænds risiko for
slagtilfælde
Ifølge et studie, præsenteret på American Stroke
Association's årlige konference om slagtilfælde i San Antonio, dør
enlige mænd og ulykkeligt gifte mænd tidligere end mænd i gode
ægteskaber.
Forskerne fulgte 10.059 mennesker fra 1963 til 1997, og
fandt, at 8,4 procent af de enlige mænd døde af slagtilfælde,
sammenlignet med 7,1 procent af de gifte mænd.
Når alder og andre kendte risikofaktorer for
slagtilfælde blev taget i betragtning konkluderede forskerne at enlige
mænd havde 64 % højere risiko for at dø af slagtilfælde sammenlignet med
gifte mænd.
I undersøgelsen blev mændene også bedt om at vurdere
deres ægteskab. De 3,6 procent af mænd, der rapporterede utilfredshed
med ægteskabet havde også 64 % højere risiko for fatale slagtilfælde,
sammenlignet med de mænd, der betragtede deres ægteskab som meget gode.
Kilde: Uri
Goldbourt, Ph.D. m.fl.
Feb. 24, 2010, presentation, American Stroke Association annual stroke
conference, San Antonio
5) Lidt mere om melatonin
Efter vi har snakken lidt om melatonin i de sidste par
uger har jeg igen modtaget flere mails om melatonin, og er en lille
smule chokeret over, at der åbenbart er mange, der skaffer melatonin
uden om lægen/apoteket — fra forhandlere, der sælger det ”under bordet”,
eller ved at købe det hjem fra udlandet.
Mange bruger det ukritisk, som om det var et uskadeligt
og gavnligt kosttilskud. I Danmark er det er receptpligtigt lægemiddel,
og det er der sådan set god grund til.
Det er muligt — om end usandsynligt — at der engang i
fremtiden bliver forsket så meget i malatonin og andre hormoner, at vi
alle med fordel og uden væsentlig risiko for bivirkninger eller uheldige
langtidsvirkninger, kan tage hormoner efterhånden som vi bliver ældre.
Men at eksperimentere på egen hånd med hormonbehandling
er risikabelt.
Ud over, at man skal være forsigtig med at tage
melatonin ved leverproblemer, nyreproblemer og autoimmune sygdomme, kan
der opstå bivirkninger i form af nervøsitet, rastløshed, svimmelhed,
træthed, mavepine, mundtørhed, vægtstigning, helvedesild,
humørsvingninger, aggression, nedsat hukommelse, kløende udslæt og
muskelkramper. (Blot eksempler på mulige bivirkninger. Der kan også
forekomme andre bivirkninger).
Det er også værd at bemærke, at melatonin kan påvirke
virkningen af en lang række præparater. Melatonin bør derfor KUN
anvendes efter konsultation med din læge, og når der ikke er andre og
mere naturlige løsninger (hvilket der næsten altid er).
Der findes over hundrede hormoner i din krop, som skal
fungere i nogenlunde fornuftig balance.
Ingen ved helt, hvordan disse hormoner bedst reguleres
og i langt de fleste tilfælde er det klogest, at vi ikke blander os i
kroppens egen produktion og regulering af hormoner.
Det betyder naturligvis ikke, at vi uden videre skal
acceptere de problemer, vi evt. løber rundt med, men det betyder, at vi
i de fleste tilfælde er bedre tjent med at droppe de lette genveje i
form af medicin og tilskud.
Koncentrationen af melatonin og de fleste andre hormoner
falder med alderen. Det er helt naturligt, og betyder ikke, at vi skal
fylde os med hormonpiller, efterhånden som vi bliver ældre.
Men du KAN gøre meget for at tilvejebringe de bedste
betingelser for din krops evne til at sikre en god hormonbalance.
Det klarer du bl.a. ved:
-
Undgå langvarig stress. Lær at tackle stress og
følelsesmæssige problemer. Meditation er let at lære og hjælper
mange. Daglige gåture i naturen kan hjælpe. Forskellige former for
terapi kan i nogle tilfælde være en løsning.
-
Sunde kostvaner. Mit bud her
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm
-
Godt med motion. Af og til korte perioder med intens
motion — fx i form af en rask løbetur eller sport
-
God døgnrytme. Gå tidligt i seng. Stå tidligt op. Få
nok sol og lys om dagen. Sov i helt mørke.
-
Visse kosttilskud — i form af næringsstoffer som
omega-3, vitaminer o.l. — kan gavne, hvis kosten er mangelfuld.
Det vigtigste er at sikre nok søvn og en god kvalitet af
søvn. Det er især, når du sover, at din krop reparerer sig selv.
Melatonin produceres af kroppen under søvn, og når du
sover i helt mørke. Har du svært ved at sove, gælder det om at indføre
gode søvnbetingelser. Hjælper det ikke så indfør ALLE aspekter af en
sund kost og livsstil og absolut ideelle søvnbetingelser. Det vil klare
problemet.
"Næst efter
frihed og retfærdighed kommer almen uddannelse, uden hvilken hverken
frihed eller retfærdighed kan blive permanent bevaret."
— James A.
Garfield, 1831-1881
