Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 10, 2013
- Middelhavskost hjælper mod hjertesygdom — men er ikke den
bedste løsning
- Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?
|
|
|
Sørg for at
rette det hos dig selv, som du ikke kan lide hos andre.
— Thomas
Sprat
Middelhavskost hjælper mod hjertesygdom — men er ikke den bedste
løsning
I en undersøgelse offentliggjort i the New England Journal of
Medicine, delte forskerne 7.447 deltagere med hjerte-kar-problemer op i
tre grupper:
1. Den første gruppe fik en middelhavskost suppleret med en ekstra
liter jomfru olivenolie om ugen.
2. Den anden gruppe fik en middelhavskost suppleret med nødder (de
skulle spise 30 gram nødder om dagen fordelt på 15 g valnødder, 7,5 gram
mandler og 7,5 gram hasselnødder).
3. Den tredje gruppe fik blot besked på at indtage mindre fedt (både
mindre animalsk fedt og mindre vegetabilsk fedt). Det var den såkaldte
fedtfattige gruppe.
Forskerne fulgte disse grupper i fem år.
Det viste sig, at deltagerne i gruppe 1 og 2
(Middelhavskost-grupperne), havde mindre risiko for at dø af
hjertekarsygdom eller for at få blodprop og slagtilfælde.
Deltagerne på Middelhavskost mindskede risikoen for slagtilfælde med
33% (gruppe 1) og 46% (gruppe 2) sammenlignet med gruppe 3, der spiste
en normal kost, som indeholdt mindre fedt. (1)
Problemet med denne undersøgelse er, at ingen i den "fedtfattige"
gruppe reelt spiste fedtfattigt.
Som Dr. Dean Ornish udtalte til USA Today foretog deltagerne i den
"fedtfattige gruppe" relativt små ændringer, som reducerede deres
fedtindtagelse fra 39% af de daglige kalorier til 37%.
Ornish opfordrer folk til at få færre end 10% af deres kalorier fra
fedt pga. undersøgelser, der tyder på, at en ultra fedtfattig kost kan
være med til at helbrede hjertesygdomme, når den kombineres med motion
og andre livsstilsændringer.
"Forfatterne burde have konkluderet, at middelhavskosten reducerede
risiko for hjertekarsygdom i forhold til den kost, de spiste før, ikke i
forhold til en fedtfattig kost," udtalte Ornish til USA Today.(2)
Også Dr. John McDougall er meget kritisk overfor undersøgelsen og
mener, at der slet ikke var nogen gruppe, der spiste fedtfattigt.
Gruppen, der skulle spise fedtfattigt, sænkede kun fedtindholdet i
kosten ubetydeligt fra 39% til 37%. (McDougall anbefaler selv en kost,
der ligger på blot omkring 7% af kalorier fra fedt).
Han mener slet ikke at forskerne reelt ønskede at sammenligne en
Middelhavskost med en fedtfattig kost, men at formålet var at sælge
olivenolie og nødder, og han nævner, at to selskaber leverede olivenolie
og nødder til undersøgelsen, og mange af forfatterne til undersøgelsen
har omfattende økonomisk tilknytning til firmaer, der sælger mad, vin og
andre produkter.
McDougall mener, at undersøgelsen viste en gavnlig virkning, fordi
folk i grupperne med middelhavskosten reducerede deres indtag af kød og
mejeriprodukter og øgede deres indtag af stivelse (korn og bælgfrugter),
grøntsager og frugter. (3)
Kilder:
(1) Miguel Angel Martinez-Gonzalez m.fl.
Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet
The New England Journal of Medicine. February 25, 2013 | DOI:
10.1056/NEJMoa1200303
(2)
Mediterranean diet cuts risk of stroke. February 25, 2013.
(3)
NEJM Study Promotes Olive Oil and Dismisses Low-fat Diet
Kommentar:
Undersøgelsen var forfærdelig dårlig tilrettelagt, hvis formålet
da ellers var at undersøge, om Middelhavskosten er bedre end en fedtfattig
kost. Det kan man ikke se noget om fra undersøgelsen. Og ingen aner
reelt, hvilke faktorer i kosten, der gjorde, at grupperne, der spiste
Middelhavskost klarede sig bedre.
Det eneste, vi vist kan konkludere er:
1) De gavnlige virkninger fra en Middelhavskost kommer sandsynligvis
fra andre gavnlige bestanddele af kosten end fra olivenolie.
Middelhavskost er bedre end den kost, de fleste spiser. Middelhavskosten
indeholder ud over olivenolie nemlig langt mere frugt, grøntsager,
nødder, bælgfrugter samt mindre kød og mejeriprodukter — end en såkaldt
mere almindelig kost, som de fleste er vant til at spise.
2) En bedre fedtsyresammensætning er gavnlig (mindre mættet fedt og
bedre forhold mellem omega-3 og omega-6)
Læs evt. også sidste uges artikel:
Både for meget mættet fedt og for meget omega-6 kan skade hjertet
3) En reduktion af fedt i kosten — uden at forbedre
fedtsyresammensætningen — fra 39% til 37% gør nok ingen forskel, og hvis
du alligevel indtager så meget olie/fedt, er det bedre med umættede
fedtsyrer og en fornuftig balance mellem omega-3 og omega-6.
Mælk og prostatakræft — hvad viser forskningen?
Flere undersøgelser har vist, at kosten kan spille en vigtig rolle i
forebyggelse af prostatakræft.
I en grundig gennemgang af den videnskabelige litteratur vedr. en
mulig sammenhæng mellem indtagelse af mælk/mejeriprodukter og
prostatakræft, konkluderer en gruppe læger og forskere (Physicians
Committee for Responsible Medicine), at blandt de mange risikofaktorer
tegner indtagelse af mejeriprodukter sig for den tydeligste og mest
alarmerende sammenhæng.
International case-kontrol og kohorteundersøgelser viser, at 1-3 glas
mælk dagligt øger risikoen for prostatakræft.
Det er uvist, hvorfor indtagelse af mælke- og mejeriprodukter over en
vis mængde øger risikoen for prostatakræft, men forfatterne har et par
bud på en forklaring:
1) Høj indtagelse af kalk kan hæmme optagelsen af D-vitamin, som
beskytter prostata.
2) Indtagelse af mælk øger serumkoncentrationer af insulin-lignende
vækstfaktor I (IGF-1), der kan fremme væksten af prostatatumorer.
Veganere har generelt et 9 procent lavere niveau af IGF-1 sammenlignet
med kødspisere.
Vegetabilske fødevarer, såsom tomater, sojamælk, og grønne og gule
grøntsager er forbundet med lavere risiko for at udvikle prostatakræft.
En reduktion i indtagelsen af mejeriprodukter og at tilegne sig
kostvaner med mange vegetabilske fødevarer hjælper med at forebygge
prostatakræft.
Du kan læse hele gennemgangen af videnskabelige undersøgelser i
artiklen Milk
Consumption and Prostate Cancer
Hvis du vælger, at bruge mælk og mejeriprodukter er det bedst at
vælge de økologiske og fedtfattige varianter og i gennemsnit holder dig
til eller under, hvad der svarer til et glas mælk dagligt.
Alt hvad vi
er, er resultatet af det, vi har tænkt.
— Buddha
