Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 10, 2015
- Små ændringer, der betyder noget
- Mail: Næringsstoffer i frosne grøntsager
|
|
|
Vælg kampe, der er
store nok til, at de betyder noget, og små nok til, at de kan vindes.
— Jonathan Kozol
Små ændringer, der betyder noget
Der kan være mange gode grunde til stille og roligt at gå frem trin
for trin, når du ønsker at ændre vaner — uanset om du ønsker at tabe
dig, få det bedre med en sundere livsstil, eller på anden måde ønsker at
ændre noget i dit liv. Men der er faktisk nogle mennesker, der snildt
klarer store, hurtige og omfattende ændringer. Endda forbavsende let!
I forbindelse med vægttab kan større ændringer og et hurtigere
vægttab være bedst. Fx gennemgik forskerne data fra 12 vægttabsstudier
og konkluderede, at slankeprogrammer, der gav et hurtigt vægttab, var
bedst. Overvægtige, der oprindeligt tabte sig mest, endte nemlig med det
bedste resultat på længere sigt.
Læs mere i artiklen:
Små
trin er ikke den bedste vej til vægttab
Og
en anden undersøgelse kom også frem til, at overvægtige, der tabte
sig hurtigt, generelt klarede sig bedst.
Men der er alligevel delte meninger om, hvad der er bedst. Og der
findes også undersøgelser, der viser eller tyder på, at det kan være
bedst gradvist at gennemføre små ændringer — i det mindste for nogle
mennesker.
Men spørgsmålet er egentlig ikke så meget, om du skal tage store
eller små skridt, når du gennemfører noget nyt — fx en ny kost og
livsstil. Det handler mere om, hvad der virker bedst for netop dig.
Et af problemerne med små ændringer er, at det kan tage for lang tid,
før du får gennemført de vigtige ændringer, der sætter afgørende skub i
vægttabet, giver dig mere energi, sænker blodtrykket — eller hvad dit
formål end er med de nye vaner.
Du mister måske modet, og begynder næsten ubemærket at falde tilbage
til de gamle vaner.
Nogle mennesker finder det lettere at fastholde nye vaner, når
ændringerne foregår gradvist over længere tid. De skal naturligvis
gennemføre ændringerne gradvist og i det tempo, der passer dem bedst.
Så længe du bliver ved og er konsekvent, når du gennemfører små
ændringer, vil du også opleve positive resultater og være motiveret til
at holde fast i de nye vaner.
Det vigtige er:
1) at du vælger de rette ændringer! Hvis du fx går i gang med
at ændre din kost, så du spiser efter stenalderkosten, blodtypediæten,
fedtkure (LCHF) e.l. — bruger du al din tid og viljestyrke på at indføre
vaner, som nok ikke hjælper dig og som på længere sigt risikerer at gøre
skade.
2) at du tager de skridt, du kan overkomme, og i det tempo,
der passer dig bedst eller som mest effektivt hjælper dig med at nå dit
mål.
3) at du gennemfører de ændringer, der gør en forskel. Selv om
en lille ændring nok kun vil gøre en lille forskel, vil mange små
ændringer, der betyder noget, efterhånden gøre en stor forskel.
Hvis du går hurtigt frem er det klogt at være særlig godt forberedt
på de udfordringer, du vil støde på undervejs. Men når du konsekvent og
hurtigt gennemføre de ændringer, der giver resultater, får du også
hurtigt eller rimelig hurtigt en følelse af succes. Og det er med til at
holde gejsten og motivationen oppe.
Vær opmærksom på, at visse ændringer bare er umulige at gennemføre i
små trin. Det kan fx gælde, når formålet er at slippe fra en
afhængighed, og det gælder ved meget alvorlige sygdomme, hvor der enten
sker noget hurtigt eller det kan være for sent.
"Vær ikke bange for at tage
et stort skridt, når det er nødvendigt. Du kan ikke krydse en afgrund
med to små skridt."
— David Lloyd George
I andre tilfælde er det mindre vigtigt, at der sker noget hurtigt.
Men hvis du vælger at gå langsomt frem så vær også forberedt på, at du
skal være konsekvent med dine små ændringer og væbne dig med tålmodig.
Det tager længere tid, før du opnår de resultater, du satser på.
Find det tempo og de ændringer, der passer dig bedst og som giver dig
de bedste muligheder for succes. Gennemfør hele tiden så omfattende
ændringer, som du kan overkomme, men vær glad for enhver lille ændring,
der bringer dig nærmere målet.
Når du ændrer kost og livsstil, så lær at være tilfreds med ethvert
skridt i den rigtige retning. Mange små ændringer gør en stor forskel,
så længe du er opmærksom, tålmodig og ikke forventer hurtige resultater.
Men vær ikke bange for at gennemføre store og omfattende ændringer, som
du føler, du kan overkomme.
Mail: Næringsstoffer i frosne grøntsager.
... Frosne grøntsager/frugter er ikke så sunde som friske. Nej; måske
ikke helt men næsten; vel? Jeg har mange bær, frugter og grøntsager i
min have. Specielt bær og til dels æbler (mos) fryser jeg så jeg har til
hele året. Hvor kommer forskellen i sundhed; jeg mener, der er jo ikke
tilsætningsstoffer i frosne varer på samme måde som dåsekonserverede
varer.
Mange hilsner og god weekend
Lilian Bak
Hej Lilian
Frosne grøntsager siges at være lige så sunde som de friske. Og rent
ernæringsmæssigt ser der ikke ud til at være stor forskel. Men smagen
bliver bedre, når du anvender friske grøntsager i madlavningen.
Frosne grøntsager er klart sundere end dem på dåse.
Det er en god ide at fryse friske bær, så der er til hele året :-)
Der er dog ofte forskel på indholdet af C-vitamin i friske og frosne
bær.
Rå jordbær indeholder fx
76 mg C-vitamin per 100 gram.
Jordbær som dybfrost indeholder
41,2 mg C-vitamin per 100 gram.
Fordelene ved frosne frugt og grøntsager:
1) De er lige så næringsrige eller næsten lige så næringsrige som de
friske
2) Det er dejligt let, og det betyder meget for mange af os
3) Du kan få det sunde i stor variation hele året.
Fordelene ved friske frugt og grøntsager:
1) De smager en del bedre (når de er tilberedt rigtigt)
2) De indeholder måske flere af visse vitaminer og andre
plantestoffer
3) Du kan spise mange af de friske frugt og grøntsager i rå form,
hvilket du skal passe på med, hvis du køber dem i frostposer (du ved
ikke, om de er blevet skyllet i forurenet vand etc.).
Med venlig hilsen
John Buhl
Din verden er
så stor, som du kan gøre den.
— Georgia
Douglas Johnson, 1880-1966
