Kræftbehandling — konventionel eller alternativ?
De fleste, der bliver ramt af kræft, følger lægens råd og vælger
konventionel behandling.
Men der er også en stor gruppe kræftpatienter, som enten helt eller
delvist fravælger anbefalet konventionel behandling, fordi de har læst
eller hørt godt om en bestemt alternativ behandling — eller en
alternativ behandler, som påstår, at han kan kurere kræft.
De to væsentligste spørgsmål, som mange kræftpatienter må tage
stilling til, er:
- Hvornår er det klogt at vælge, og hvornår er det klogt at
fravælge konventionel behandling?
- Hvornår kan vi stole på, at en påstået alternativ behandling mod
kræft er effektiv?
Det første spørgsmål er svært at tage stilling til, hvis
resultatet af den konventionelle behandling er tvivlsom, og udsigterne
til helbredelse er ringe. Når konventionel behandling har blot rimelig
gode udsigter til at kunne gøre patienten rask uden alvorlige men, er
der sædvanligvis ikke så meget at være i tvivl om.
Det andet spørgsmål er straks lettere at svare på:
1) Vi kan ikke stole på de alternative behandlere, der påstår, at
de kan helbrede kræft.
2) Vi kan ikke stole på påstande om, at bestemte naturprodukter
kurerer kræft.
Det er sandsynligt, at nogle naturprodukter og nogle former for
alternativ behandling i visse situationer kan have en eller anden
gavnlig virkning ved kræft, men der findes ingen alternative
behandlingsformer eller naturprodukter, der kan helbrede kræft. I det
mindste ingen, der bare er tæt på at være dokumenteret.
Hvis der eksisterede en kendt effektiv kur imod kræft, ville den
allerede være blevet bekræftet af videnskabelige undersøgelse, og derfor
også være en del af den behandling, kræftpatienter tilbydes af
kræftlæger. Det tager naturligvis tid — og ofte al for lang tid — før
en potentiel behandling af kræft bliver tilstrækkelig undersøgt og enten be- eller afkræftet af videnskabelige undersøgelser. Men det ændrer ikke
ved, at der ikke findes videnskabelig dokumentation for, at nogen form
for alternativ behandling eller naturprodukter kan helbrede kræft.
Et af de store problemer med løfterne om alternative kræftkure er, at
en del kræftpatienter fravælger konventionel behandling, som ellers
ville have en god chance for at gøre dem raske, til fordel for
alternativ behandling, som ikke virker.
For ikke så længe siden viste en undersøgelse, at alternativ
behandling mod kræft, der kan kureres, øger risiko for at dø af
sygdommen.
Undersøgelsen viste, at folk, der modtog alternativ behandling for
kræft, som ofte kan kureres, var mere tilbøjelig til at nægte mindst en
del af deres konventionelle kræftbehandling og som følge heraf, havde de
øget risiko for at dø af deres sygdom.[1]
Vi ved, at sunde måder at spise og leve på i stor udstrækning
kan forebygge kræft, øge kræftpatienters chancer for at overleve og i
visse tilfælde måske endda stoppe udviklingen af kræft eller få kræften
til i en eller anden udstrækning at gå tilbage. Det betyder ikke, at en
bestemt måde at spise på kurerer kræft, men det betyder, at
kræftpatienter vil have gavn af at gøre, hvad de kan, for at indføre den
bedste og sundeste livsstil, de kan overkomme, sideløbende med den
behandling, de modtager.
Kræftpatienter med en sund livsstil har det bedre og har større
chance for at blive raske af deres behandling end kræftpatienter med en
usund livsstil.
Forskning udført af blandt andet Dean Ornish har vist, at
livsstilsmedicin — især når det gælder meget omfattende
livsstilsændringer — har sin plads i fremtidens behandling af kræft,
men der er stadig stor usikkerhed omkring den bedste anvendelse og i
hvilke tilfælde den eventuelt kan prøves før anden behandling.
Hans forskning har i et vist omfang vist af livsstilsændringer både
kan hæmme, stoppe eller endda begynde at bekæmpe prostatakræft i de
tidligere stadier [2, 3, 4]. Mere forskning skulle være på vej, som
giver et klarere billede af, i hvilken udstrækning og i hvilke tilfælde
de rette livsstilsændringer eventuelt kan prøves før mere "voldsom"
behandling iværksættes.
Min konklusion:
- Kræftpatienter bør ikke stole på de alternative behandlere —
eller på de sælgere eller producenter af naturprodukter — der
påstår, at deres behandling, præparater eller kure kan helbrede
kræft.
- Det er bedst at vælge konventionel behandling, når udsigten til
helbredelse er god eller blot rimelig god.
- Uanset, hvad kræftpatienter ellers gør og vælger, kan det have
stor betydning, at de sideløbende satser på den bedst mulige kost og
livsstil — både fordi det giver øget velbefindende, sandsynligvis
forlænger livet og, uanset hvad de ellers vælger at gøre, øger
chancerne for helbredelse.
- Livsstilsmedicin kombineret med konventionel behandling vil ofte
være det bedste valg, men i nogle tilfælde er det muligt og
forsvarligt at gå "all in" med livsstilsændringer, før konventionel
behandling kommer på tale. Det gælder fx i den periode, hvor en
kræftpatient venter på at komme i gang med konventionel behandling
eller hvor forskellige behandlingsmetoder overvejes. Kræftpatienter
skal altid diskutere mulighederne og gennemførelse af
livsstilsændringer i samråd med den eller de læger, der står for
behandlingen og kender den individuelle situation.
- - -
[1] Skyler B. Johnson, Henry S. Park, Cary P. Gross, James B. Yu.
Complementary Medicine, Refusal of Conventional Cancer Therapy, and
Survival Among Patients With Curable Cancers. JAMA Oncol.
2018;4(10):1375-1381. doi:10.1001/jamaoncol.2018.2487
[2] “Intensive Lifestyle Changes May Effect the Progression of
Prostate Cancer”
https://www.ornish.com/wp-content/uploads/Intensive_Lifestyle_Changes_and_Prostate_Cancer.pdf
[3] “Changes in prostate gene expression in men undergoing an
intensive nutrition and lifestyle intervention” Proceedings
https://www.ornish.com/wp-content/uploads/8369.full_.pdf
[4] “Increased telomerase activity and comprehensive lifestyle
changes: a pilot study”.
https://www.ornish.com/wp-content/uploads/increased-telomerase-activity-and-comprehensive-lifestyle-changes2.pdf
