Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 10, 2024
- Mikroplast i naturen og kroppen —
hvad kan du gøre?
- Kogning reducerer mængden af
nanoplast og mikroplast i postevand
- Bedre humør kan reducere
inflammation hos personer med inflammatorisk tarmsygdom
- Populære opioid-piller er
vanvittigt vanedannende og kan stoppe vejrtrækningen
- Remission af diabetes fra vægttab
giver 40 % lavere forekomst af hjerte-kar-sygdomme og 33 % lavere
forekomst af kronisk nyresygdom.
|
UGENS CITAT
"Du kan ikke
kontrollere andres adfærd, men du kan altid vælge, hvordan du reagerer
på den."
— Roy T. Bennett
Mikroplast i naturen og kroppen — hvad kan du gøre?
Mikroplast findes i havet, i luften, i maden ... ja selv i vores blod
og organer.
Der er en intens debat blandt forskere og andre fagfolk om, hvad det
betyder for vores sundhed og, hvordan vi undgår eller begrænser
indtagelsen af mikroplast.
I en pressemeddelelse for et års tid siden: Den usynlige trussel:
Mikroplastik fra havet havner på din tallerken fra Syddansk
Universitet står der blandt andet, at der hvert år udledes flere tusinde
tons mikroplast i Danmark. Ingen ved præcist, hvor det ender henne eller
hvor farligt det er for miljøet eller mennesker.
Ifølge en artikel på videnskab.dk:
Mikroplast fundet i hver eneste moderkage testet i studie er den
videnskabelige verden i det sidste årti for alvor blevet bevidste om
problemerne ved mikroplast for miljøet, dyr og mennesker.
I en undersøgelse blev 62 kvinders moderkager testet for spor af
mikroplastik. Samtlige testede moderkager indeholdt spor af mikroplastik.
___
En god nyhed er:
Kogning reducerer mængden af nanoplast og mikroplast i postevand
Nano- og mikroplastik i postevand giver stigende global bekymring,
fordi de udgør en potentiel sundhedsrisiko for mennesker.
Nu viser et studie, at kogning af vandet kan fjerne mindst 80 % af
tre af de mest almindelige plastikforbindelser, der kan findes i dit
vand.
Kilde: Drinking Boiled Tap Water Reduces Human Intake of Nanoplastics
and Microplastics. Zimin Yu, Jia-Jia Wang, Liang-Ying Liu, Zhanjun Li,
and Eddy Y. Zeng. Environmental Science & Technology Letters Article
ASAP DOI: 10.1021/acs.estlett.4c00081
Bedre humør kan reducere inflammation hos personer med
inflammatorisk tarmsygdom
New King's College London-forskning afslører, at interventioner, der
forbedrer humøret, kan reducere niveauet af inflammation hos mennesker
med inflammatorisk tarmsygdom med 18 procent.
Forskere fandt, at psykologiske terapier, herunder kognitiv
adfærdsterapi, Acceptance and Commitment Therapy og Mindfulness Based
Stress Reduction, var bedre til at mindske inflammation ved
inflammatorisk tarmsygdom sammenlignet med antidepressiv medicin og
motion.
Professor Valeria Mondelli udtaler: "Vores undersøgelse tyder på, at
forbedringer i humør kan påvirke fysiske sygdomme via ændringer i
immunsystemet. Vi ved, at stressrelaterede følelser kan øge
inflammation, og resultaterne tyder på, at vi ved at forbedre humøret
kan reducere denne type inflammation. Dette bidrager til den voksende
mængde af forskning, der demonstrerer inflammationens rolle i mental
sundhed og tyder på, at interventioner, med henblik på at forbedre
humøret, også kan have direkte fysiske effekter på niveauet af
inflammation. Der er dog behov for mere forskning for at forstå
nøjagtige mekanismer i inflammatorisk tarmsygdom."
Kilde: King's College London. "Mood interventions may reduce
inflammation in Crohn's and Colitis." ScienceDaily. ScienceDaily, 24
January 2024. <www.sciencedaily.com/releases/2024/01/240124191459.htm>.
Populære opioid-piller er vanvittigt vanedannende og kan stoppe
vejrtrækningen
Den smertestillende medicin giver en lykkerus, som gør hjernen hooked
og kan have fatale konsekvenser.
Desværre har medicinen fundet vej til det illegale marked, for én af
dens sideeffekter har i stigende grad gjort pillerne populære, især
blandt danske teenagere.
»Nu ser vi, at unge også kan få dem, særligt i storbyerne, og at
kommunale stofbehandlingscentre har flere patienter, som har taget
opioid-piller,« siger professor Mads Uffe Pedersen ifølge en artikel på
videnskab.dk.
Læs
mere på videnskab.dk
Remission af diabetes fra vægttab giver 40 % lavere forekomst af
hjerte-kar-sygdomme og 33 % lavere forekomst af kronisk nyresygdom
Flere undersøgelser har vist, at et betydeligt vægttab ved hjælp af
kost og livsstil kan gøre en person med type 2-diabetes symptom- og
medicinfri.
En ny undersøgelse viser, at patienter, der oplevede remission af
diabetes efter vægttab, havde 40 % lavere forekomst af
hjerte-kar-sygdomme og 33 % lavere forekomst af kronisk nyresygdom.
Læs mere på
kalorietabel.dk