Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 11, 2009


  1. Stærkere knogler med frugt og grønt
  2. Kroniske sygdomme -- og hvad du kan gøre
  3. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


At undgå situationer, hvor du måske fejler, kan være den største fejltagelse af alle.

-- Peter McWilliams


1) Stærkere knogler med frugt og grønt

Der er tiltagende bevis for, at syre/base balancen i din kost påvirker knogletab, men du kan let forbedre syre-base balancen ved at spise mere frugt og grønt.

Et studie har vist, at indtagelsen af bikarbonat -- som findes i frugt og grøntsager -- giver stærkere knogler.

Bikarbonat er basisk og modvirker virkning af syre fra fx protein og korn.

Knoglerne er levende væk, hvor der konstant foregår udskiftning af celler og næringsstoffer. Knoglevævet udskiftes gennem hele livet. Det foregår ved, at små områder af knoglevævet fjernes ved en proces der kaldes knogleresorption, for derefter at blive gendannet. Resorption er altså det trin i knoglernes omformning, hvor gammel knoglemasse nedbrydes, inden den erstattes med ny.

Under knogleresorption bliver knoglerne brudt ned for at frigive mineraler som kalcium, fosfat og basiske salte til blodet. Når knogleresorptionen øges, reduceres knoglemassen, og risikoen for knoglebrud stiger.

En undersøgelse offentliggjort i “the Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism” viser, at du kan øge indholdet af basiske stoffer i din kost ved at spise mere frugt og grønt. Og at det sandsynligvis er med til at holde knoglerne sunde og stærke.

Deltagerne i dobbelt-blind studiet -- 171 mænd og kvinder, der var 50 år eller ældre -- blev delt op i grupper, der enten modtog placebo eller doser af kaliumbikarbonate, natriumbikarbonate eller kaliumklorid i tre måneder. Alle deltagere fik også dagligt tilskud af kalcium (kalk) og D-vitamin.

De deltagere, der tog bikarbonat viste signifikant reduktion i kalciumudskillelse og knogleresorption.

Ifølge den ledende forsker og direktør for Bone Metabolism Laboratory ved The Jean Mayer USDA Human Nutrition Research Center on Aging på Tufts, tilfører frugt og grøntsager bicarbonat til kroppen, når de fordøjes.

Kilder:

Tufts Journal 14. januar 2009
http://tuftsjournal.tufts.edu/2009/01_1/briefs/02/

Bess Dawson-Hughes m.fl. Treatment with Potassium Bicarbonate Lowers Calcium Excretion and Bone Resorption in Older Men and Women.
The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism Vol. 94, No. 1 96-102
http://jcem.endojournals.org/cgi/content/abstract/94/1/96

Kommentar:

Mennesker, der spiser betydelige mængder frugt og grøntsager, mindsker altså både udskillelsen af kalk og nedbrydningen af knogler.

Det er allerede kendt, at især calcium og D-vitamin er vigtige næringsstoffer for knoglerne. Men mere og mere tyder på, at også kostens syre-base balance er vigtig.

De fleste menneskers overforbrug af fx kød, kaffe, sukker, slik og salt -- kombineret med alt for lidt frugt og grønt -- har negativ virkning på knoglerne.

De fleste tænker først og fremmest på kalk og mælk, når de tænker på deres knogler, men det er langt fra kun kalk, der har betydning for dine knoglers sundhed. Knogler holdes stærke eller styrkes af kalk, D-vitamin, K-vitamin og andre næringsstoffer, nok motion, godt med basedannende fødevarer (frugt og grønt) og ved at holde igen med fx kød, raffinerede kulhydrater, sukker, sodavand, salt og alkohol.

Der er mange misforståelser vedr. syre-base balancen. En sund kost vil helt automatisk sikre, at din krop kan opretholde syre-base balancen (den rette ph værdi i blodet), uden den behøver at tære på knoglerne for at modvirke for syredannende kost.

Du behøver ikke tænke på syre-base balancen, og slet ikke at drikke bestemte ”basedannende urteteer” e.l. Hold igen med animalske fødevarer og spis nok frugt og grøntsager, så går resten af sig selv.

Spiser du som de fleste danskere, vil det muligvis gavne dine knogler at indtage mælk og mejeriprodukter. Men der er flere potentielle problemer forbundet med at indtage mælk og mejeriprodukter (især over en vis mindre mængde og for nogle mennesker), så der er god grund til at sikre nok kalk og andre vigtige næringsstoffer på anden vis.

Vi bringer en uddybende artikel i et senere nummer i det nye vegetarblad om, hvordan du kan få stærke knogler, uden du behøver at drikke mælk. Tilmeld dig det nye vegetarblad. Det er helt gratis! Du behøver naturligvis ikke at være vegetar for at abonnere på bladet :-)

Tilmeld dig her


ANNONCE:
Bestil den grønne frugtkasse fra Årstiderne til kun 179,- Kassen bliver leveret fragtfrit til dit dørtrin, nemmere bliver det ikke.


2) Kroniske sygdomme -- og hvad du kan gøre

... Hvad er sygdom (4)

Alvorlige sygdomme udvikler sig fra mindre alvorlige tilstande.

En splinterny bil bliver ikke pludselig til et rustent vrag, men forfalder langsomt på grund af dårlig pleje og/eller almindelig aldring.

Hvis kroppen er så svækket, at den igennem længere tid har haft svært ved at udskille alle affaldsstoffer, og de helbredende processer på anden måde har svært ved at følge med, er der problemer forude.

Kroniske sygdomme kan opstå, når de ekstraordinære helbredende processer (det vi ofte oplever som symptomer og akutte sygdomme) ikke har været i stand til at klare arbejdet med at udskille affaldsstoffer og på anden måde holde kroppen rask.

En kronisk sygdom udvikler sig i løbet af lang tid — sædvanligvis over mange år. Nogle gange kan medicin fjerne symptomerne, men symptombehandling betales ofte med en senere forværring. Hvis du fx indtager medicin, når kroppen er i gang med at kurere eller reparere sig selv, kommer du let til at svække eller stoppe sygdommens naturlige forløb — forløbet af den helbredende proces — og derved danne grobund for kroniske sygdomme.

Kroniske sygdomme kan — hvis de fejlbehandles — resultere i permanente skader.

Behandling af kroniske sygdomme

Ved behandling af kroniske sygdomme tilnærmer vi os problemet på en lidt anden måde end med akutte sygdomme.

Mange kroniske og ”uhelbredelige” sygdomme kan helbredes, hvis vi tilvejebringer de bedste betingelser for kroppens helbredende evner.

Løsningen er at tilvejebringe de bedste betingelser for helbredelse ved i tilstrækkeligt omfang at forbedre vaner og levevilkår.

Når skaderne ikke kan udbedres, kan den ødelæggende udvikling i det mindste stoppes, og den generelle sundhed forbedres.

En sund krop er ofte i stand til at kompensere for de skader og ødelæggelser, der er sket. Fx kan stærke muskler og et godt kredsløb delvist gøre det ud for ødelagte eller nedslidte led, så personen bliver fri eller næsten fri for smerter.

Du kan vende forløbet

Det er næsten altid muligt at vende forløbet ved at ændre de levevaner og andre omstændigheder, der svækker kroppens naturlige helbredende processer.

Vejen tilbage til sundhed går i retning af at fjerne så mange negative og belastende påvirkninger i dit liv som muligt, samtidig med, at du indfører positive ændringer, der genopbygger din sundhed.

Helbredelse af kroniske sygdomme vil ofte resultere i et forløb, der inkluderer en eller flere perioder med akutte sygdomme eller symptomer — perioder med ekstraordinær helbredende aktivitet — før personen er rask.

Læs mere om de bedste betingelser for helbredelse her


3) Lidt af hvert

Danmark er bedst til økologi

Danskerne bruger nu flere penge på økologisk mad end noget andet folkefærd i verden.
Berlingske 9-3-2009

En tredjedel af alle kræfttilfælde kunne undgås

Op mod en tredjedel af alle kræfttilfælde kunne forebygges gennem sund kost, tilstrækkelig med fysisk aktivitet og ved at undgå overvægt. Det viser en international rapport fra World Cancer Research Fund (WCRF) og American Institute for Cancer Research (AICR).
cancer.dk 3-3-2009

Læs mere om sund kost her

Multiresistente dræberbakterier marcherer frem

Multiresistense bakterier breder sig på hospitaler verden over.
Ingeniøren 19-2-2009

Kommentar: Mærkeligt, hvordan vi i årtier har accepterer ukontrolleret og vildt overdreven brug af antibiotika -- både til dyr og mennesker -- prisen for den dumhed kan bliver meget høj. Mere om medicin


”Stærke mennesker laver lige så mange fejl som svage mennesker. Forskellen er, at stærke mennesker indrømmer deres fejl, griner af dem, lærer fra dem. Det er sådan de bliver stærke”.

-- Richard Needham


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.