Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 11, 2010
- Hvordan D-vitamin styrker immunforsvaret
- Fiberrig kost forbundet med lavere risiko for lungesygdom
- Sund kost øger chancen for at overleve kræft i æggestokkene
|
|
|
Omhyggelig
planlægning hjælper os med at bevare en fornemmelse af perspektiv,
formål og velordnede prioriteter.
— Stephen
Covey, forfatter og foredragsholder
1) Hvordan D-vitamin styrker immunforsvaret
Danske forskere har netop afsløret, at immunforsvaret
skal bruge D-vitamin for at virke.
De har påvist, hvorfor D-vitamin kan have en gavnlig
effekt mod infektioner, visse former for kræft og andre sygdomme.
Forskerne studerede de såkaldte dræber-T-celler, som
immunforsvaret blandt andet bruger til at bekæmpe bakterier, virus og
kræft med, og de fandt, at dræber-T-cellerne ikke kan virke uden
D-vitamin.
Hvis niveauet af D-vitamin i kroppen er lavt, stiger
risikoen for, at T-cellerne ikke opdager og reagerer på infektioner og
skadelige bakterier, vira, parasitter etc.
Kroppens T-celler patruljerer i kroppen 24 timer i
døgnet for at finde og uskadeliggøre alle skadelige mikrober. Men hvis
T-cellerne ikke samtidig finder nok D-vitamin i blodet, er de ikke i
stand til at gennemføre en mobilisering mod indtrængende fjender.
Opdagelsen har også betydning i forhold til sygdomme,
hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler – som fx som
sclerose, sukkersyge, leddegigt og hepatitis. Det skyldes, at D-vitamin
også er vigtigt i forbindelse med at deaktivere T-cellerne igen.
Kilde: Carsten
Geisler m.fl.
Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of
human T cells
Nature Immunology Published online: 7 March 2010 doi:10.1038/ni.1851
Undersøgelsen omtalt i flere danske medier. Blandt
andet:
Nyhederne TV2
Videnskab.dk 8.3.2010
Ingeniøren 8.3.2010
Kommentar:
Undersøgelsen viser ikke noget om, hvilken konventration
af D-vitamin i blodet, der er bedst for T-cellernes effektivitet.
Og der er nok lang vej endnu, før vi ved præcist, hvilke
mængder D-vitamin i blodet, der er bedst for os.
Sundhedsstyrelsen kommer med nye anbefalinger senere på
året, og mon ikke de sætter de nuværende anbefalinger på 5 – 10
mikrogram en del op. Ifølge Sundhedsstyrelsen mangler der dog stadig
overbevisende dokumentation for en direkte sammenhæng mellem
D-vitaminmangel og forskellige sygdomme.
Sammen med det D-vitamin, du får i kosten, er 20 – 35
mikrogram dagligt nok passende for de fleste. Om sommeren kan D-vitamin
fra solen være nok.
2) Fiberrig kost forbundet med lavere risiko for
lungesygdom
Mennesker, der får nok fibre i deres kost, især fra
fuldkornsprodukter, kan have lavere risiko for at udvikle kronisk
lungesygdom, sammenlignet med dem, der spiser få fiberrige fødevarer.
Det viser en amerikansk undersøgelse af 111.580 voksne mennesker, der
blev fulgt i 16 år.
Forskerne fandt, at høj fiberindtagelse var forbundet
med lavere risiko for KOL (rygerlunger).
Når forskerne tog en række andre faktorer med i deres
beregninger — herunder rygning, alder, vægt og motionsvaner — havde
deltagerne med den højeste fiberindtagelse stadig en tredjedel lavere
risiko for KOL, sammenlignet med den gruppe, der indtog mindst fiber.
I denne undersøgelse fik gruppen med den højeste
fiberindtagelse omkring 28 gram kostfibre om dagen — hvilket tyder på,
at den officielt anbefalede daglige mængde kostfibre er nok til at
mindske risikoen for KOL (Fødevarestyrelsen anbefaler 25-35 gram).
Kilde:
Raphaëlle Varraso m.fl.
Prospective Study of Dietary Fiber and Risk of Chronic Obstructive
Pulmonary Disease Among US Women and Men
American Journal of Epidemiology Advance Access online February 19, 2010
doi:10.1093/aje/kwp455
Kommentar:
Det er nok ikke udelukkende kostfibrene i sig selv, der
forklarer den positive virkning, men også det faktum, at alle sunde
fødevarer — fuldkorn, frugt, grønsager, bælgfrugter og nødder — indeholder kostfibre.
Det er også muligt, at det er bestemte plantestoffer fra
især fuldkornsprodukter (og egentlig ikke kostfibrene som sådan), der
giver de positive virkninger.
3) Sund kost øger chancen for at overleve kræft i
æggestokkene
Kvinder med kræft i æggestokkene, der spiser flere
grønsager, mere fuldkorn samt mindre rødt og forarbejdet kød har mindre
risiko for at dø af sygdommen.
Det viser en ny amerikansk undersøgelse, der er
offentliggjort i Journal of the American Dietetic Association
Cirka ti år efter diagnosen var 57 procent af de
kvinder, der spiste færrest grønsager, i live. 68 procent af dem, der
spiste flest grønsager, var stadig i live.
Kilde: Therese
A. Dolecek m.fl.
Prediagnosis Food Patterns Are Associated with Length of Survival from
Epithelial Ovarian Cancer
Journal of the American Dietetic Association
Volume 110, Issue 3, Pages 369-382 (March 2010)
Læs også om undersøgelsen på
cancer.dk 5.3.2010
Kommentar:
Det er interessant, at der nu også forskes seriøst i,
hvilke fødevarer og kostvaner, der kan medvirke i behandling af kræft.
Det kunne være uhyre interessant med videnskabelige
undersøgelser, der sammenligner en ernæringsmæssig ideel kost — uden
animalske fødevarer og uden raffinerede fødevarer som sukker og olie —
med den kost kræftpatienter normalt bliver anbefalet og med en
almindelig dansk kost (den kost, de fleste spiser).
Hvis mindre kød gør så stor en forskel, hvad vil der så
ske, hvis patienter helt udelader animalske fødevarer og på alle måder
sikrer, at kostens kvalitet er helt i top?
Sig ikke, at
du ikke har tid. Du har præcist den samme mængde timer per dag, som blev
givet til Helen Keller, Louis Pasteur, Michelangelo, Mother Teresa,
Leonardo da Vinci, Thomas Jefferson og Albert Einstein.
— H. Jackson
Brown Jr.
www.vegetarbladet.dk l
www.slankeklub.dk
l l
www.kalorietabel.dk l
www.slankenyt.dk
