Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 11, 2011
-
Kan blodtryksmedicin og anden medicin fremme
overvægt?
-
Aspirin giver øget risiko for maveblødning
-
Mennesket er plantespiser
-
Mail: Kostfibre
|
|
|
Livet
fornægtes af mangel på opmærksomhed, hvad enten det er at pudse vinduer
eller forsøger at skrive et mesterværk.
— Nadia
Boulanger
Kan blodtryksmedicin og anden medicin fremme overvægt?
Noget medicin mod højt blodtryk — de såkaldte
betablokkere — kan være med til at fremme fedmeepidemien ved på længere
sigt at hæmme kroppens evne til at forbrænde kalorier og fedt. Det viser
ny forskning.
Betablokkere er ikke den eneste medicin, der fremmer
vægtstigning, også antidepressiv medicin, medicin med binyrebarkhormon
og noget medicin mod diabetes kan direkte eller indirekte få vægten til
at stige.
I den nye undersøgelse fandt australske forskere, at
blandt 11.438 voksne med for højt blodtryk og/eller diabetes vejede dem,
der fik betablokkere, mere i gennemsnit, og havde større taljemål.
Forskerne fandt, at patienter, der blev behandlet med
betablokkere vejere fra 5 til næsten 17 kilo mere.
Forskerne undersøgte også 30 patienter med forhøjet
blodtryk og fandt, at dem, der fik betablokkere, generelt forbrændte
færre kalorier og fedt efter et måltid — målt med en såkaldt
kalorimeter.
Patienter, der fik betablokkere, rapporterede også
lavere fysisk aktivitetsniveau. Betablokkere er mistænkt for at sænke
aktivitetsniveauet, fordi medicinen sænker pulsen og kan få brugerne til
hurtigere at blive trætte.
Kilde: Paul Lee
m.fl.
Metabolic sequelae of ß-blocker therapy: weighing in on the obesity
epidemic?
International Journal of Obesity , (8 February 2011)
doi:10.1038/ijo.2010.284
Kommentar:
Patienter med højt blodtryk kan gøre meget for at få
blodtrykket ned, og derved gøre medicin unødvendig, men det er
naturligvis vigtigt, at overvægtige ikke holder op med deres medicin for
at tabe sig.
Gennemfør de nødvendige ændringer og nedsæt
medicinforbruget — i samråd med lægen — når det er muligt.
Mere om
højt blodtryk her.
Aspirin giver øget risiko for maveblødning
Aspirin er et præparat med acetylsalicylsyre. Det bliver
også forhandlet under navne som Albyl, Kodimagnyl og Magnyl.
Mennesker, der tager lave doser af aspirin for at
beskytte deres hjerte, kan være i fare for maveblødning. Dem, der både
får aspirin og andre almindelige lægemidler, kan have en endnu højere
risiko for blødning. Det viser en undersøgelse.
Aspirin har vist sig at reducere risikoen for
hjerteanfald eller slagtilfælde ved at forhindre dannelse af
blodpropper.
Men undersøgelsen viser, at aspirin og Plavix kan øge
risikoen for at få blødning i øvre mave-tarmkanalen — altså i maven og
den første del af tyndtarmen.
Forskerne gennemgik data om 2.049 mennesker med
maveblødninger samt 20.000 mennesker i en gruppe uden maveblødninger.
Resultaterne viste, at folk, der dagligt tager aspirin
havde næsten dobbelt så stor risiko for at få maveblødning end folk der
ikke tager aspirin. Mennesker, der både tog aspirin og Plavix var tre
til fire gange mere tilbøjelige til at have en maveblødning,
sammenlignet med dem, der ikke tog disse præparater.
Patienter, som tog aspirin i tillæg til en række andre
lægemidler, herunder anti-inflammatoriske stoffer som ibuprofen og
blodfortyndende medicin såsom warfarin, havde en højere risiko for
blødning end dem, der kun fik aspirin.
Kilde: Luis A.
García Rodríguez m.fl.
Risk of Upper Gastrointestinal Bleeding With Low-Dose Acetylsalicylic
Acid Alone and in Combination With Clopidogrel and Other Medications
Circulation. 2011;123:1108-1115
doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.110.973008
Kommentar:
Selv om aspirin og blodfortyndende medicin mindsker
risikoen for blodpropper — og det i visse situationer kan have sin
berettigelse — er der alligevel lidt uforståeligt, at læger ikke i
stedet først og fremmest sørger for, at patienter gennemfører de
kostændringer, der vil fortynde blodet, forhindre blodpropper og gør
medicin unødvendig.
Mennesket er plantespiser
Ny spændende artikel af Leif Varmark på plantemad.dk
Leif gennemgår og beskriver forskellig dokumentation
for, at mennesket helt eller næsten helt er biologisk tilpasset
plantemad.
Blandt andet de nyeste beviser for, at mennesket i
modsætning til, hvad man i lange tider har troet, ikke er/har været den
store jæger og kødæder, men tværtimod i millioner af år har været bytte
for en sværm af rovdyr.
Vi har ikke rovdyrtænder, og vores tarmsystem er også
grundlæggende indrettet som frugtædende primaters.
Vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende
art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis.
Læs
artiklen på Leif Varmarks hjemmeside, der også indeholder links til
andre interessante artikler, klip fra foredrag mv.
Mail: Kostfibre
Kunne du ikke skrive noget om hvedeklid, som vel er det
fødemiddel med det største indhold af kostfibre.
Der er noget med, at det har en mineralbindende effekt,
og at fytinet nedbrydes af fytase.
Hvedeklid er supergodt til at holde gang i maven, og der
er jo ikke de store mængder, der skal bruges, men hvor sundt er det?
Tak for de gode og oplysende nyhedsbreve.
Venlig hilsen
Inga
Hej Inga
Jeg går normalt ikke ind for at bruge hvedeklid eller
andre fiberprodukter, da det (i langt de fleste tilfælde) er bedre og
sundere at få kostfibre fra maden — frugt, grønsager,
fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder.
Mere om fiberrige fuldkornsprodukter — og lidt om fytin
og fytase — på
www.fuldkornsprodukter.dk
Jeg tror sagtens, at du kan opnå, at holde maven i gang
ved blot at spise en fiberrig kost og dyrke motion.
Med venlig hilsen
John Buhl
Man kan vælge
at gå tilbage mod sikkerheden eller fremad mod vækst. Vækst skal vælges
igen og igen. Frygten skal overvindes igen og igen.
— Abraham
Maslow, psykolog
