Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 11, 2012
- Kød øger risiko for alvorlige sygdomme og forkorter livet
- Mail: Fuldkorn — hold dig til de rigtige definitioner
|
|
|
Gå
fortrøstningsfuldt i retning af dine drømme. Lev det liv du har
forestillet sig.
— Henry David
Thoreau
Kød øger risiko for alvorlige sygdomme og forkorter livet
Vi ved fra tidligere befolkningsundersøgelser, at det er forbundet
med øget risiko for diabetes, hjerte-kar-sygdom og visse kræftformer at
spise kød i de mængder, som de fleste danskere indtager.
Adskillige studier tyder også på, at vegetarer har længere levetid
sammenlignet med ikke-vegetarer, selv om dette ikke alene kan tilskrives
fraværet af rødt kød.
Nu har endnu en undersøgelse bekræfter, at kød skader helbredet — i
det mindste over en vis mængde. Det gælder rødt kød. Altså det kød vi i
Danmark normalt blot betegner som kød — fx svinekød, oksekød, kalvekød
og lam. Ikke fjerkræ og fisk. Og det gælder især forarbejdet kød, altså
kød konserveret ved rygning, saltning eller tilsætning af
konserveringsmidler (kødpålæg, skinke, bacon, salami, hotdogs mv.).
Den nye undersøgelse fra Harvard Medical School i USA, viser at kødet
bl.a. nedsætter levetiden, fordi det øger risikoen for kræft og
hjertesygdomme.
Der er tale om en meget omfattende undersøgelse, der bygger på to
store befolkningsundersøgelser med i alt 121.342 deltagere, der blev
fulgt i mange år.
Forskerne analyserede data fra to store befolkningsundersøgelser:
37.698 mænd fra Health Professionals Follow-up Study, som blev fulgt i
op til 22 år fra 1986 til 2008. Og 83.644 kvinder fra Nurses Health
Study, som blev fulgt i op til 28 år (1980-2008).
Der skal såmænd ikke så meget til, før risikoen for at dø for tidligt
stiger væsentligt. Ifølge undersøgelsen stiger dødeligheden med 13
procent for hver ekstra portion rødt kød, der bliver spist om dagen (en
portion = 85 gram).
Det tilsvarende tal for forarbejdet kød er 20 procent.
For kræft steg dødeligheden med 10 procent for hver ekstra portion
rødt kød om dagen, og med 16 procent for hver ekstra portion forarbejdet
kød om dagen.
Forskerne vurderede også, hvad det ville betyde at udskifte en
portion rødt kød dagligt med en portion af andre fødevarer dagligt.
De kom frem til følgende lavere dødelighed ved at erstatte en portion
kød med en portion af følgende:
fisk (7%)
bælgplanter (10%)
fedtfattige mejeriprodukter (10%)
fjerkræ (14%)
fuldkorn (14%)
nødder (19%).
Forskerne vurderer, at 9,3% af dødsfald blandt mænd og 7,6% hos
kvinder kunne forebygges, hvis alle deltagerne havde indtaget mindre end
en halv portion rødt kød (42 gram) per dag.
Mindre end en halv portion per dag ville i følge forskerne også
forebygge 8,6 % dødsfald hos mænd og 12,2 % dødsfald hos kvinder pga.
hjerte-kar-sygdomme.
I en kommentar til undersøgelsen skriver Dean Ornish blandt andet:
Plantebaserede fødevarer er rige på fytokemikalier, bioflavonoider og
andre stoffer, som er beskyttende. Det er med andre ord lige så vigtigt,
hvad vi inkluderer i vores kost, som hvad vi udelukker, så at erstatte
rødt kød med sundere fødevarer er dobbelt godt for helbredet.
Kilder:
An Pan, Frank B. Hu m.fl.
Red Meat Consumption and Mortality
Results From 2 Prospective Cohort Studies
Arch Intern Med. Published online March 12, 2012.
doi:10.1001/archinternmed.2011.2287
Hele undersøgelsen kan læses her:
http://archinte.ama-assn.org/cgi/content/full/archinternmed.2011.2287
Dean Ornish
Holy Cow! What's Good For You Is Good For Our Planet: Comment on "Red
Meat Consumption and Mortality"
Arch Intern Med. 2012;0(2012):20121741-2.
http://archinte.ama-assn.org/cgi/content/full/archinternmed.2012.174v1
Hvad du kan gøre
Vil du gerne i gang med grønnere kost — og måske endda overvejer at
blive vegetar — så begynd med det, der betyder mest for dit helbred.
Prøv fx:
- Spis masser af grønsager.
- Vælg uraffinerede sunde vegetabilske fødevarer. Altså frugt,
grønsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder.
- Spis mindre raffinerede fødevarer som sukker, hvidt mel og olie
- Undgå helt forarbejdet kød som bacon, hotdog og kødpålæg.
- Spis højst 300 gram kød om ugen i form af svinekød, oksekød,
kalvekød, lammekød og andre former for rødt kød.
- Udskift almindelige kornprodukter med fuldkornsprodukter.
- Spis en portion (en håndfuld) nødder dagligt.
- Hvis du bare "skal" have mere kød, end det, så spis i stedet
mere fjerkræ eller fisk. Prøv evt. også forskellige vegetabilske
køderstatninger eller retter med bønner og linser i stedet for kød.
- Overvej helt at gå over til vegetarkost. Læs mere på
vegetarkost.dk
og vegetarbladet.dk
Mail: Fuldkorn — hold dig til de rigtige definitioner
Hej John!
Jeg har læst artiklen om fuldkorn, hvor der står at fuldkorn er vilde
ris, boghvede og hirse, hvilket IKKE er korrekt. Læser man under
fuldkorn står netop at det IKKE er fuldkorn. Stakkels forbrugere, det er
jo umuligt at hitte rede i hvad de skal tro på og ikke tro på.
Det er fuldstændig rigtig at bagere bruger malt og kunderne tror de
køber et super groft brød eller rundstykke, ligeledes kalder bageren et
rundstykke der er "pyntet" med solsikke kerner og hørfrø for groft,
efter min mening er det uforskammet.
Mvh
Anette Tranberg
Bager uddannet og klinisk diætist.
Hej Anette
Det er rigtig, at boghvede og vilde ris ikke er rigtige korn, og
derfor kan siges ikke at være fuldkorn. Hirse er dog på listen over
fuldkorn på fuldkorn.dk.
Ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det.
Ikke alle er enige om, hvad man bør betragte som fuldkorn. Se fx på
healthgrain.org
Jeg er på en måde mere enige med dem, for grunden til at fuldkorn er
sundt (kostfibre, næringsstoffer mv.) holder jo også med de "ris" som
egentlig ikke er ris (vilde ris) og de "korn" som egentlig ikke er korn
(boghvede, quinoa).
Nogle mennesker bliver jo også let forvirrede over, hvorfor disse
sunde fødevarer ikke regnes med som fuldkorn, og derfor ikke bærer
fuldkornsmærket.
Jeg kan godt se, at jeg måske bør bide i græsset og rette min tekst
ind efter de "rigtige" betegnelser — og har nu uddybet teksten lidt på
fuldkornsprodukter.dk
Den største forvirring vedr. fuldkorn og fuldkornsprodukter med
fuldkornsmærket er, at de fleste "fuldkornsprodukter" jo reelt kun er
halvt fuldkornsprodukter (50 % fuldkorn).
Med venlig hilsen
John Buhl
Hej igen John!
Boghvede er ikke et fuldkorn, da det KUN indeholder 4 g/100
kostfibre, og indeholder derved ikke nok fibre til at det kan være et
fuldkorn. Du kan slå det op på
foodcomp.dk. Rug
indeholder 14,8 g/100.
Hvis vi skal oplyse borgere om hvad der er fuldkorn og ikke fuldkorn
bliver vi nødt til at forholde os til hvad der står i Sundhedsstyrelsens
pjece og retningslinier, vi som behandlere bliver nødt til at forholde
os til dette.
mvh
Anette Tranberg
Hej Anette
Forstår godt, hvad du mener, men vi er langt fra enige om, at det er
helt så enkelt.
For det første er det jo ikke kun et spørgsmål om kostfibre.
Brune ris indeholder 2,4 gram kostfibre per 100 gram, men er
alligevel nævnt under fuldkorn (hvilket naturligvis er korrekt). Vilde
ris, der ikke betragtes som fuldkorn, indeholder 6,2 gram kostfibre per
100 gram.
Det er heller ikke indhold af andre næringsstoffer, der har gjort, at
man har fravalgt en del sunde fødevarer som fuldkorn (vilde ris
indeholder mindst lige så mange gode næringsstoffer som andre ris,
boghvede indeholder mindst lige så meget godt som rigtig hvede osv.).
Det er ikke helt tosset at forholde sig lidt kritisk til det hele. Fx
blev definitionen af fuldkorn på fuldkorn.dk jo til i samarbejde med
industrien, og det var indlysende ikke KUN et spørgsmål om at komme frem
til de rette begreber rent ernæringsmæssigt. Det passer industrien
ganske glimrende at 50 % fuldkorn = fuldkorn. Men det GØR rent
ernærings- og sundhedsmæssigt en stor forskel om du fx vælger 50 % eller
100 % fuldkorn.
Jeg kan godt se argumentet med at holde sig til det vedtagne
(Sundhedsstyrelsen, fuldkorn.dk, Fødevarestyrelsen). Det er blot
vigtigt, at forbrugerne ikke fx fravælger de sunde boghvede, quinoa og
vilde ris, fordi de ikke betegnes som fuldkorn eller ikke bærer
fuldkornsmærket.
Med venlig hilsen
John Buhl
Den store
ting, og den hårde ting er at holde sig til ting, efter du har udlevet
den første interesse, og endnu ikke har fået den anden, som kommer med
en slags mesterskab.
— Janet
Erskine Stuart
